Åbent studentermøde den 15. november

Mandag den 15. november deltog de fire nye dekaner og rektoratet i et møde med de studerende, hvor de besvarede spørgsmål om den faglige udviklingsproces og den fremtidige organisation på Aarhus Universitet. Nedenfor fremgår spørgsmål og svar fra mødet.

 

Q: Som det er nu, er det svært at tage fag på tværs af fakulteter. Hvad vil I gøre for at gøre det lettere?

Brian Bech Nielsen: Det er lidt afhængigt af, hvad den uddannelsesadministrative arbejdsgruppe ender med at anbefale. Vi har fat i det, der kaldes ’det indre uddannelsesmarked’, og vi kan nok alle nikke genkendende til, at det ikke har været let indtil nu at gå på tværs. Jeg kan godt love, at der i hvert fald ikke sidder nogen i den kommende universitetsledelse, som ønsker at gøre det besværligt, men jeg har ikke den præcise model i hovedet. Jeg ser frem til, at analysegruppen kommer med sine forslag.

Allan Flyvbjerg: Et af de tværgående AU-fora bliver jo på uddannelsesområdet, hvor man kan tænke på tværs og udvikle nye uddannelser.

Lauritz B. Holm-Nielsen: Der er nogen indre linjer, hvor vi har råderum, men der er også nogle ydre linjer, vi må tage med i overvejelserne. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i årevis har ført krig mod politikerne på et par punkter. Jeg synes f.eks. det er vanvittigt at fæstne sig så meget ved det, man kalder frafald, når der kun findes ét uddannelsessystem med højere succesrate end det danske, og det er det japanske.  Vi har den næsthøjeste samlede gennemførelsesprocent i vores uddannelsessystem, og det har vi, fordi der faktisk er en del indre mobilitet i de danske uddannelser.  Men det perspektiv undertrykker vi, når politikerne taler om frafald. Hvis vi skal blive endnu bedre, så skal vi have et velfungerende uddannelsesmarked internt på Aarhus Universitet, men også mellem Aarhus Universitet og de andre universiteter og professionshøjskolerne.

Den anden ting, jeg gerne vil sige er, at universiteterne får en færdiggørelsesbonus, når I bliver færdige, så det skal I endelig bare blive. Men for jer studerende er der jo ikke noget incitament til at blive hurtigt færdige. Derfor vil vi hellere have, at de samme ressourcer gik til at stimulere den indre mobilitet. I dag er der ikke ekstra SU til studieskift, der kræver nye kompetencer.  Der er heller ikke ressourcer til, at man kan finansiere nogle ekstra ECTS-points. Vi har kun incitament til, at I skal blive færdige så hurtigt som muligt i det spor, I nu en gang er begyndt på. Det synes jeg er forkert, men vi kan ikke lave det om, før politikerne laver det om. Vi kan dog gøre alt, hvad vi kan, på de indre linjer.

Søren E. Frandsen: Fra universitetsledelsen sender vi et helt signal om, vi ønsker en større mobilitet. Og det skal udmøntes med nogle helt bestemte arbejdsopgaver i studienævnene og i de fagudvalg, som også kommer i den nye struktur. I skal som studerende sikres den fleksibilitet, der gør, at I kan sammenstykke den uddannelse, der matcher jeres ønsker og interesser.  Så er der selvfølgelig nogle krav om faglig dybde og progression, som vi skal have med i rygsækken også.  Men det nye system skal fremme mobilitet, det er helt klart.

Svend Hylleberg: Der er flere forhindringer – den ene er det rent systemmæssige., som giver en helt masse praktiske udfordringer. Så er der også det holdningsmæssige, som gør tingene lidt for rigide.  Jeg ved f.eks. ikke, hvorfor man siger, at et bachelorfag ét sted ikke kan være et kandidatfag et andet sted. Den faglige vægtning kan jo godt være sådan, at niveauet er i orden.  Men det er en ministeriel holdning, at det ikke kan lade sig gøre, så det vil vi da forsøge at arbejde på.

 


Q: Jeg bed mærke i, at I godt kunne tænke jer at styrke de akademiske råd i forbindelse med udviklingsprocessen.  Nu kommer jeg fra Humaniora, og der har rådet længe virket til at være apatisk, fordi man kun var rådgivende organ på beslutninger, som reelt var taget. Skal de akademiske råd have beslutningskompetence fremover?

Allan Flyvbjerg: Der pågår en proces lige nu, og man arbejder med, at der kan være akademiske råd på flere niveauer. Jeg sidder selv i et akademisk råd og ved godt, at det nogle gange kan føles som et slag i luften.

Lauritz B. Holm-Nielsen: Jeg ved ikke, hvor meget luft universitetsloven giver til at styrke de akademiske råds beslutningskompetence. Et råd er jo et råd. Ministeriet vil gerne have énstrengede ledelsesstrukturer, og hvis man indfører  råd, som har beslutningskompetencer, så ville man pludselig have to strenge.  Det er ikke hensigtsmæssigt. Men når det så er sagt, så kunne vi her på Aarhus Universitet godt forestille os, at man arbejdede med valgte formænd i de akademiske råd, og at man indførte lidt mere præcise bestemmelser i vores egne regler om, hvilken rolle en dekan så skulle spille. Til syvende og sidst er der jo én, der skal beslutte tingene. Jeg kan godt forstå frustrationen, og man kan måske sige, at omkring halvdelen af de akademiske råd kun fungerer som gummistempler i dag. Det går ikke – der er så mange dygtige mennesker her på stedet, og vi har brug for de gode råd. Der ser vi gerne, at loven bliver lavet sådan, at vi kan indrette os fornuftigt på universiteterne.

Mette Thunø: Jeg kan tilslutte mig det, rektor siger om de akademiske råd. Og udviklingsprocessen har måske skabt lidt henholdenhed, som vi skal have ryddet ud i. På Humaniora har jeg også nedsat en task force, hvor der er et medlem fra hvert af de akademiske råd, så vi kan få dem lidt mere på bane. Det ligger mig meget på sinde, for jeg kan ikke fungere så godt som dekan uden at have et akademisk råd under mig. Så jeg håber, at vi ved fælles hjælp kan skabe råd, som indgår i den dialog.

Brian Bech Nielsen: Ja, det kræver engagement fra både medlemmerne i et akademisk råd, men sandelig også fra dekanernes side. Det er jo en fantastisk chance for en dekan at lægge øret lidt til vandrøret. Der er jo ingen, der ønsker at tage beslutninger ud i det tomme rum, så derfor er akademiske råd vigtige.  Jeg har selv siddet i et akademisk råd, som jeg synes fungerede godt – der havde vi en god debatkultur og diskuterede mange forskellige ting. Den åbenhed fungerede rigtig godt.

Lauritz B. Holm-Nielsen: Den måde, de akademiske råd har fungeret på indtil nu, har ikke været tilfredsstillende. Det har vi også skrevet i vores høringssvar, så det vil vi søge at lave om på.

 


Q: På det Teologiske Fagråd er vi dybt bekymrede over den her nedlæggelse af Det Teologiske Fakultet. Vi har svært ved at se, hvordan vi kan undgå bare at blive nye humanister. Du kommer også selv fra Humaniora, og vi ønsker at bevare vores faglige identitet.

Mette Thunø: Den bekymring har man ikke kun på TEO – det er meget normalt at frygte at blive opslugt i noget større og noget, der er ukendt. Den frygt har andre institutter og fakulteter også.  I må simpelt hen sætte jeres lid til beslutningstagerne – der er altså ikke langt fra Teologi og over til Humaniora rent fagligt, selvom kulturerne kan være forskellige. Det kulturelle skal nok komme, men jeg synes vi skal fokusere på, hvad vi kan få ud af det her rent fagligt, og jeg tror der er masser af faglige interessefelter, som er fælles. Der har jo været fælles projekter i mange år på tværs af fakulteter. Teologerne har jo en stærk identitet, så jeg tror ikke, der er nogen frygt for, at de forsvinder. Jeg kan ikke svare mere præcist på, hvordan konstruktionen bliver, for det ved vi ikke endnu. Men der er ingen fare for, at jeg glemmer teologerne.

 


Q: Hvad er tankerne omkring inddragelse af studerende i den videre proces, når det kommer til institutstruktur og studienævn. - I Studenterrådet er vi også i tvivl om den videre proces, og om der er noget, der kommer i høring?

Mette Thunø: Der har været nedsat forskellige analysegrupper internt på Humaniora, og jeg fik lov at udsætte processen på Humaniora en smule, fordi jeg synes, der manglede nogle flere forslag.  I løbet af den proces, der foregår frem til den 27. januar vil I studerende også blive inviteret til at give jeres besyv med i task forcen.

Svend Hylleberg: På Aarhus School of Business and Social Sciences har vi haft en åben høringsrunde, og jeg har allerede set adskillige høringssvar fra studentergrupper. Så det forslag, vi kommer med, har fået bidrag fra de studerende.

Allan Flyvbjerg: På Sundhedsvidenskab er der en studerende med i det sparringsudvalg, der er nedsat. Vi sender et høringsudkast ud på fredag (den 19. November) , som kommer rundt til alle studieorganisationer og alle institutter, så der kan alle komme med input. Vi holder også møder med alle, og det er det bedste, vi kan gøre på den korte tid, vi har.

Lauritz B. Holm-Nielsen: I fredags mødte jeg og nogle andre med direktøren for ACE, det danske akkrediteringsråd. Her diskuterede vi den bureaukratisering, der er sket, og som har betydet, at vi skulle indsende ikke mindre end 23.000 stykker papir for at få godkendt en uddannelse, der har kørt i flere år. Vi er ikke imod en kvalitetssikring, men der skal nye boller på suppen. Vi foreslog, om man ikke kunne tænke uddannelser mere i bundter, så man kan oprette forskellige linjer under samme paraply-akkreditering. Det kunne også betyder noget for, hvordan man tænker studienævnsstruktur, hvis man kunne gruppere uddannelser på den måde.  Jeg siger det for at komme lidt ind på, hvordan vi kæmper med de ydre magter. Jeg synes rent ud sagt ikke, det er i orden, at vi skal spørge bureaukrater i København om, hvad vi må. Det må vi selv kunne bedømme, hvad vi har kapacitet og behov til.

Det er ikke hensigten, at studerende ikke skal føle sig med i processen. Derfor er vi også glade for, at de forskellige organisationer siger til, og så får vi rettet op på processen.  Vi ønsker at inddrage så mange som muligt.

 


Q: Man snakker om, at hele ASB skal flyttes op i SAM-hjørnet, men det sker først i 2016. Og du har sagt, at der skal laves nogle ting om inden da.

Svend Hylleberg: Her er der jo nogle fysiske betingelser, som vi ikke helt er herrer over. Men hvis vi kigger på en proces som denne, så tror jeg der kan være god grund til at foretage en hel del flytninger. Først og fremmest har vi nogle institutter i vores forslag, som selvfølgelig skal flytte sammen. Ellers giver det ikke mening. Derudover skal vi også have skabt en fælles identitet, og det kan en række omflytninger også hjælpe til med. Så jeg forestiller mig en del flytninger. Jeg ved godt, det kan koste penge, men jeg tror, at de penge vil være givet godt ud. På Statskundskab havde de f.eks. lige fået en ny, dyr kaffemaskine, og jeg rådede dem til ikke at bolte den fast, for det kunne godt være, at de ikke skulle være samme sted om nogle år. Det grinede de selvfølgelig lidt af, men nu må vi se, hvordan tingene spænder af.

Søren E. Frandsen: Man kan supplere med at sige, at hvis det lykkes os at skabe de gode nye strukturer, så skal vi også skabe de bedst mulige studiemiljøer, de bedst mulige faglige miljøer for vores forskere og uddannelser. Det indebærer altså, at man skal have fælles faciliteter, så man får den faglige integration på både studiesiden og forskersiden. Så vi kommer til at lave nogle omflytninger. Det er måske ikke så svært her i Århus C, men vi har altså også undervisning i Foulum, vi er i Silkeborg, og vi har en stor campus i Emdrup, så der kommer til at ske ting i det lange løb rent geografisk.

Lauritz B. Holm-Nielsen: For jer er det måske omsonst, da I er langt henne i jeres studium. Men derfor vil jeg også appellere til jer om, at I tænker længere frem end jeres egen studietid. Det er vi simpelt hen nødt til med denne her proces. Der er også nogle ting i visionsplanen, der først er færdig lang tid efter min tid som rektor.  Jeg siger det ikke, fordi vi ikke vil snakke med jer om det, men vi opererer med nogle meget lange tidsrammer, som vi alle er nødt til at tage i betragtning.  Derfor vil der også blive omflytninger i etaper, som Svend snakkede om.  Det er virkelig et puslespil, der skal gå op der.

Allan Flyvbjerg: Modsat andre universiteter i Danmark, så har vi en stor chance for at få samlet mange af vores kerneydelser inden for et relativt lille område. Hospitalet bliver rømmet inden for de næste ti år, og det giver os en stor ekspansionsmulighed.

 


Q: Svend Hylleberg siger, at man rent fysisk skal samle f.eks. ASB og SAM, og at det rent kulturelle nok skal følge efter. Bliver der slet ikke gjort noget for at integrere de to uddannelsessteder.

Svend Hylleberg: Det bliver der gjort meget for, synes jeg.  Men jeg vil først og fremmest sige, at man heller ikke skal overdrive de kulturforskelle.  De er altså ikke så store, som nogen går og tror.  Jeg har været på rundtur på alle institutterne, og lighederne er mange flere end forskellene. Så jeg er optimistisk, men jeg er enig i, at der er nogle ting, som kræver lidt arbejde.  Jeg vil godt vædde på, at om nogle år, så er der ikke nogen, der snakker om kulturforskelle.

Søren E. Frandsen: Vi vil meget gerne bygge oppe på Lille Barnow-grunden cirka 40.000-60.000 nye kvadratmeter, som nok skal bruges til Arts og ASBSS.  Det er jo en langsigtet proces, men et stort hus på det hjørne giver os nogle helt nye muligheder for at kommunikere med hinanden. Det skal blive sådan et sted hvor man mødes på tværs af disciplinerne.

Lauritz B. Holm-Nielsen: Det bliver det, vi med sædvanlig beskedenhed gerne vil kalde Nordeuropas bedste studiecentrum.

 


Q: Jeg mener, at det, der giver det bedste studiemiljø, ikke er det, der kommer oven fra, men det som studenterorganisationerne får frihed til at skabe. Hvordan prioriterer dekanerne, at der bliver lokaler og plads til studenterorganisationerne?

Søren E. Frandsen: Vi har faktisk gjort mange ting for studiemiljøet, som vi putter penge i. Vi har også postet mange i at få et fantastisk spillested ovre i Stakladen, hvor Studenterhuset er flyttet ind. Det betyder jo ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, men jeg synes, der bliver gjort meget.

Brian Bech Nielsen: Der findes masser af græsrodsinitiativer på NAT, og det er jeg meget begejstret for. Sådan noget som fredagsbarer er uvurderligt på en campus, og det kan give en nærhed i studiemiljøet, at institutterne har fredagsbarer. Der skal selvfølgelig også være nogle retningslinjer, men det skal vi diskutere med de studerende i en lokal dialog.

Svend Hylleberg: Jeg er ikke vidende om, at der er sket nogen indskrænkninger på mit område. Det er i hvert fald ikke hensigten, og jeg støtter de social tiltag alt, hvad jeg kan. På SAM bliver antallet af læsepladser øget med næsten 200. Og det er altså noget flottere end de omgivelser, jeg havde, da jeg studerede, så det bliver virkelig flot. Man kan næsten blive helt ked af, at folk skal sidde og læse i stedet for at nyde udsigten. Og foreningerne får alt den støtte,  de kan få. Det kniber nogle gange med at få dem til at samarbejde, men det kan vi jo ikke løse for dem.

Mette Thunø: Nu kender jeg jo ikke til forholdene endnu, men jeg vil meget gerne høre, hvis der er problemer. De studerende er meget vigtige for et universitet, så derfor er man nødt til at have forskellige tilbud. Der er selvfølgelig nogle rammer, men inden for dem vil jeg meget gerne gøre det så godt som muligt.

Allan Flyvbjerg: På Sundhedsvidenskab får vi nye lokaler inden for de næste par år. Jeg er meget opmærksom på, at der skal være meget fokus på, at der er plads til studerende.  Alle analyser tyder på, at jo mere åbenhed, man har i arkitekturen, jo mere synergi skaber man mellem forskellige forskningsprojekter og studenterforeninger, så det tænker vi på, når vi designer indmaden af de nye bygninger.

Lauritz B. Holm-Nielsen: Vi skal væk fra det der med, at fordi man bruger noget, har man også ejendomsretten. Jeg er klar over, at det er lidt kontroversielt, men jeg tænker på f.eks. Vandrehallen, som lidt efter lidt er blevet brugt til fredagsbar. Selvfølgelig skal der være fredagsbar, men det er altså ikke sikkert, at det skal være i Vandrehallen, som er ét af vores fornemste lokaler. Og vi beklager, hvis processen og kommunikationen ikke har været god nok.

 


Q: Når man går med overvejelser om at lægge institutter sammen, så håber jeg bare, at man også husker at snakke med de sociale foreninger og ikke kun tænker på fagråd osv.

Svend Hylleberg: Jeg er godt klar over, at foreningsstrukturen er anderledes på ASB end på SAM. Og det har vi selvfølgelig med i overvejelserne.

Lauritz B. Holm-Nielsen: Vi er faktisk i gang med at kortlægge brugen af sådan noget som f.eks. kantiner, så vi sikrer i fremtiden, at man ikke er dårligere stillet hvad angår studiemiljø, hvis man læser noget frem for noget andet. Vi ved ikke, hvordan det lige kan falde på plads, men vi arbejder på det. Vi vil meget gerne skabe plads til de sociale aktiviteter rundt omkring.

 


Q: Da jeg i sin tid skulle vælge studiested, valgte jeg meget hurtigt SDU fra, fordi de ikke havde deres eget institut for Fysik – og så kunne de jo ikke taget faget særlig seriøst.  Nu snakker I om at lægge institutter sammen – hvordan skal man så forklare kommende studerende, at man tager deres fag seriøst?

Brian Bech Nielsen: Jeg kan godt forsikre, at Fysik også fremover vil blive taget alvorligt at Aarhus Universitet. Institutstrukturen kan jeg ikke fortælle noget om endnu, fordi vi ikke er nået så langt i processen. Men jeg kan godt forsikre, at institutstrukturen kommer til at give mening. Rent fagligt.

Søren E. Frandsen: Vi har ofte i den her proces snakket om, hvad det præcis er, der gør, at de studerende vælger Aarhus Universitet. Er det de forskningsmæssige baglokaler, eller er det studiemiljø, et klart studieprogram, eller hvad er det? Jeg har den teori, at det mere er studiemiljøet og det uddannelsesprodukt, I får, der er afgørende. Men det er klart, at hvis det viser sig, at landets studerende tænker strukturer, når de vælger universitet, så skal vi tænke videre over det. Så det er meget interessant, og det vil jeg gerne tage med mig videre.

Mette Thunø: Vi er nødt til at tænke langt ud i fremtiden, hvis vi skal have nogle rigtig gode uddannelser, der er globale. Derfor er vi nødt til at arbejde med en anden parole end ’ét institut – én faglighed’. Man kan godt læse kemi, selvom der ikke kun står kemi oppe over døren. Det er ikke titlen, der er det interessante; det er indholdet. Det handler om for uddannelserne at brande sig, og det glæder jeg mig til at være med til.

304299 / i40