Du er her: AU  Medarbejdere  Organisation og ledelse Økonomisk overblik

Økonomisk overblik

Få et indblik i universitetets

økonomiske maskinrum

Sådan fungerer AU's økonomi

Et budget er det bedste bud på de forventede indtægter og udgifter for det kommende år. Hvert år udarbejder alle fakulteter, institutter og øvrige enheder på universitetet et budget. AU's samlede budget er summen af enhedernes budgetter. Alle universiteter arbejder med treårige budgetter, der løbende justeres på baggrund af ændringer i universiteternes økonomi. 

Universitetets indtægter tilfalder det fakultet, der optjener indtægten - fx eksterne midler og uddannelsesbevillinger. Basisforskningsmidler fordeles på fakulteterne efter Ministeriets fordelingsnøgle, som er baseret på indtjente uddannelsesbevillinger, forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler, forskningsbibliometri og antallet af færdiguddannede ph.d'ere.

Gennem den såkaldte debitering betaler fakulteterne et bidrag til fællesområdet. Bidraget dækker bl.a. fællesadministrationen inklusive AU Library, universitetets fællesudgifter, husleje til fælles bygninger og universitetsledelsens strategiske midler (USM).

Fællesområdet henter derudover en mindre andel sine indtægter fra eksterne midler, eksempelvis i form af EU-bevillinger til Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) og tilskud til Sino Danish Center (SDC).

 

 

 

Hvordan er udgifterne fordelt på universitetet?

Hovedparten af universitetets udgifter afholdes på fakulteterne, der samlet set står for 86% af universitetets omkostninger. De resterende 14% bruges til fællesadministration inklusive AU Library, fællesudgifter og fælles bygninger.

Hvordan finansieres AU?

Størstedelen af AU's budget kommer fra:

  • uddannelsesbevillinger, der omfatter dels STÅ-indtægter, som universitetet får tildelt, når de studerende består deres eksamener, dels en færdiggørelsesbonus, som udløses, når de studerende gennemfører deres uddannelse rettidigt.
  • basisforskningsmidler, der fordeles på fakulteterne efter Ministeriets fordelingsnøgle, som er baseret på indtjente uddannelsesbevillinger, forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler, forskningsbibliometri og antallet af færdiguddannede ph.d'ere.
  • eksterne midler inklusive overhead

Overhead er den del af en bevilling, som gives til at dække de indirekte omkostninger ved et forskningsprojekt, men som ikke direkte kan henføres til projektet. Det kan fx være fællesudgifter til husleje, lokaler, administration m.v.

Dertil kommer en række relativt set mindre indtægter fra myndighedsbetjening og salg - fx deltagerbetaling for kurser, retsmedicinske ydelser og indtægtsdækket virksomhed (kommercielle aktiviteter).

Endelig modtager universitetet nogle få indtægter til øvrige formål, bl.a. tilskud til driften af universitetets biblioteker.

Diagrammet nedenfor er baseret på regnskabstal fra 2011-2015 og budgettal for 2016-2019, dog korrigeret for første forecast for 2016. Diagrammet afspejler et forventet fald i universitetets indtægter de kommende år.   

Hvordan finansieres fakulteterne?

Fakulteternes økonomi er sammensat forskelligt. Mens Arts og Aarhus BSS modtager hovedparten af sine indtægter fra uddannelsesbevillingerne, er Science and Technology og Health mere afhængige af eksterne bevillinger.

Hvad bruger AU pengene på?

Universitetet bruger godt 60% af sit budget på løn. Ud af universitetets samlede lønomkostninger bruges ca. 55% på løn til universitetets videnskabelige personale inklusive ph.d.-stipendiater. Derudover udgør drift og husleje de væsentligste poster i budgettet. En mindre del går til afskrivning på eksempelvis universitetets laboratorieudstyr, bygninger og biler.

Hvad bruger fakulteterne pengene på?

For alle fakulteter gælder det, at udgifter til løn udgør den største post i budgettet. Health og Science and Technology har derudover væsentlige driftsudgifter til laboratorier og øvrig forskningsinfrastruktur. Klik på nedenstående diagrammer for fakulteterne for at forstørre dem.

Hvad bruger fællesområdet pengene på?

Gennem den såkaldte debitering opkræves fakulteterne et bidrag til fællesområdet, der foruden fællesadministrationen og AU Library betaler universitetets fællesudgifter (fx IT-systemer og –licenser, bidrag til diverse foreninger og central administration af studieoptag), fælles bygninger og universitetsledelsens strategiske midler. Sidstnævnte udgør årligt omtrent 100 mio. kr., som altovervejende geninvesteres på særlige indsatsområder på fakulteterne.