Debitering

Fagmiljøernes bidrag til fællesadministrationen og universitetets fælles udgifter bliver fastsat gennem den såkaldte debiteringsnøgle. Foruden omsætning, der udgør den primære faktor i debiteringsnøglen, indgår arealer og studenterbestand som parametre.

Eksterne tilskud fratrækkes enhedernes omsætning, før beregningen af enhedernes betaling til fællesområdet foretages. Det skal styrke incitamentet til at indhente forskningsbevillinger.

Debiteringsnøglen har indbygget en garanti for, at intet fakultet vil blive opkrævet mere i debitering i 2017 end i 2016.

Se regneeksempler

Fagmiljøernes bidrag til fællesområdet falder

I perioden 2015 til 2020 falder det bidrag, som fakulteterne betaler til administration, drift og øvrige omkostninger i fællesområdet gennem den såkaldte debitering, med 16 % fra 929 mio. kr. til 780 mio. kr.

Grafen er baseret på tal fra regnskab 2015, økonomirapport 3 for 2016 og budget 2017-2020.  

Nedgangen på 149 mio. kr. betyder, at fagmiljøernes bidrag til fællesområdet vil ligge på 12,7 % af fakulteternes indtægter i 2020.

Se udviklingen på fakultetsniveau 

Sådan bliver pengene brugt

Knap 40 % af fakulteternes bidrag til fællesområdet går til løn og kontorhold i fællesadministrationen. I budgetperioden 2017-2020 falder udgiften til fællesadministrationen fra 322 mio. kr. til 299 mio. kr.

Knap 25 % af fakulteternes bidrag bruges til at betale husleje og drift på de fælles bygningsarealer – eksempelvis aulaen, kantiner, parkeringskældre, museer, universitetsparken m.v. I 2016 var mere end en femtedel af universitetets kvadratmetre defineret som fælles. Udgiften til fælles bygninger falder fra 202 mio. kr. i 2017 til 190 mio. kr. i 2020.

Knap 20 % af bidraget til fællesområdet går til at dække universitetets fællesudgifter. Det gælder eksempelvis IT-licenser til Statens lønsystem, studieselvbetjeningen STADS og Microsoft, samt tilskud til bl.a. universitetsforlaget, studenteridræt og Studenterhusfonden. Udgifter kunne principielt viderefaktureres direkte til fakulteterne, men af praktiske og tekniske årsager håndteres de samlet under vicedirektørområderne. I løbet af de foregående år er der gennemført væsentlige besparelser på fællesudgifterne, der også reduceres svagt fra 142 mio. kr. i 2017 til 139 mio. kr. i 2020.

Omtrent 12 % af bidraget fra fakulteterne bliver placeret i Universitetsledelsens Strategiske Midler (USM). Disse midler bruges især til investeringer på fakulteterne i form af strategiske indsatsområder.  Opkrævningen til den strategiske pulje falder fra 100 mio. kr. i 2017 til 93 mio. kr. i 2020.

Knap 8 % af bidraget til fællesområdet går til betaling af AU Library. Pengene dækker biblioteksmedarbejdernes løn, bøger, tidsskrifter og bibliotekslicenser. Hvert fakultet betaler gennem debiteringen de faktiske udgifter for eget bibliotek, og udgiften falder samlet set fra 64 mio. kr. i 2017 til 59 mio. kr. i 2020.

Fakulteternes bidrag til fællesområdet bliver brugt således:

Regneeksempler

Hvis Arts, Health og Aarhus BSS øger deres omsætning med 100 mio. kr. og Science and Technology øger deres omsætning med 200 mio. kr. vil fordelingen af debiteringen nærmest være uændret, fordi det er en relativ fordeling af et absolut beløb og ikke en procentuelt udregnet skat, hvor provenuet stiger og faldet med skattegrundlaget.

Basisforskningsmidler eller STÅ-indtægter stiger

Hvis Arts' omsætning stiger med 100 mio. kr. pga. flere basisforskningsmidler eller STÅ indtægter, og Health, Science and Technology og Aarhus BSS' omsætning er uændret, vil Arts skulle betale godt 8 mio. kr. mere i debitering og de tre andre vil til sammen skulle betale modsvarende mindre. Da Science and Technology er næsten lige så stor omsætningsvis som Health og Aarhus BSS tilsammen vil ca. halvdelen af de 8 mio. kr. i mindre betaling tilfalde Science and Technology.

Eksempel 1:

  • Hvis Arts' omsætning stiger med 100 mio. kr. stiger deres debitering med ca. 8,1 mio. kr. 
  • Health og Aarhus BSS' debitering falder med ca. 2,1 mio. kr.
  • Science and Technology's debitering falder med ca. 3,9 mio. kr.

Eksempel 2:

  • Hvis Science and Technology's omsætning stiger med 100 mio. kr., stiger deres debitering med ca. 6,3 mio. kr. 
  • Arts, Health og Aarhus BSS skal i gennemsnit hver betale ca. 2,1 mio. kr. mindre

Eksterne tilskud stiger

Hvis Arts' omsætning stiger med 100 mio. kr. pga. flere eksterne tilskud og Health, Science and Technology og Aarhus BSS' omsætning er uændret, er det kun overhead-delen af de 100 mio. kr., der indgår i fordelingsnøglen. Hvis det forudsættes, at 20 mio. kr. af de 100 mio. kr. er overhead, vil effekten på debiteringsfordelingen kun blive en femtedel af de 100 mio. kr. Det vil sige, at Arts kun skal betale ca. 1,6 mio. kr. mere, og at de tre andre fakulteter tilsammen skal betale 1,6 mio. kr. mindre, igen med ca. halvdelen til Science and Technology.

En vækst i eksterne midler i forhold til en tilsvarende vækst i finanslovstilskud vil medføre en markant mindre forøgelse af fakultetets betaling i debiteringsmodellen. Dette skyldes et ønske om at øge det økonomiske incitament til at få flere eksterne midler.

Eksempel 1:

  • Hvis Arts' omsætning stiger med 100 mio. kr. stiger deres debitering med ca. 1,6 mio. kr.
  • Health og Aarhus BSS' debitering falder med ca. 0,4 mio. kr.
  • Science and Technology's debitering falder med ca. 0,8 mio. kr.

Eksempel 2:

  • Hvis Science and Technology's omsætning stiger med 100 mio. kr. stiger deres debitering med ca. 1,3 mio. kr. 
  • Arts, Health og Aarhus BSS skal i gennemsnit hver betale ca. 0,4 mio. kr.

Finanslovsbevillingerne falder

Eksempel 1:

  • Hvis omsætningen på Arts falder med 50 mio. kr., falder debiteringen med ca. 4,2 mio. kr.
  • Health og Aarhus BSS' debitering stiger hver med ca. 1,1 mio. kr.
  • Science and Technology's debitering stiger med ca. 2,0 mio. kr.

Eksempel 2:

  • Hvis Science and Technology's omsætning falder med 50 mio. kr., falder deres debitering med ca. 3,3 mio. kr.
  • Arts, Health og Aarhus BSS skal i gennemsnit hver betale ca. 1,1 mio. kr.
1429558 / i40