Du er her: AU  Medarbejdere  Organisation og ledelse Tilbagevendende events Prisoverrækkelser Prisoverrækkelser 2018 Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris

Årets modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris

Ph.d.-priser til fem forskertalenter

Læs her om en række opsigtsvækkende forskningsresultater leveret af dette års modtagere af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris.

Af Filip Graugaard Esmarch

Forskningsfonden kan for 16. gang præsentere et felt af prismodtagere, som på hver deres måde har bedrevet forskning af enestående høj kvalitet. De fem ph.d.’er modtager hver især 50.000 kr. som anerkendelse for deres forskning og formidlingen af den.

Universitetet og Forskningsfonden har i fællesskab udvalgt de bedst egnede. Og ikke blot er deres afhandlinger vurderet som fremragende, udvalget har også kigget på den måde, prismodtagerne mere overordnet har gennemført deres forskeruddannelse på.

I år drejer det sig om en psykolog, en fysiker, en biomediciner, en læge og en softwarekunstner. De har bidraget med ny viden om digital distraktion i klasseværelset, kvantemekaniske systemer i én dimension, sygdomme i bevægelsesapparatet, udbredelsen af sygdommen helvedesild og liveness inden for computerkultur.

Fakta om ph.d.-prisen

  • Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003.
  • Aarhus Universitets ph.d.-skoler indstiller på baggrund af anbefalinger fra hovedområderne et antal kandidater, hvorefter universitetsledelsen foretager den endelige indstilling til fonden.
  • Alle modtagerne har afsluttet deres ph.d. i året forinden, altså i dette tilfælde i 2017.

Winnie Soon

Foto: Claus Sjödin - CSPress.dk

NYE MÅDER AT VISE, HVORDAN KULTUR OG COMPUTERVIDENSKAB SMELTER SAMMEN
SOFTWAREKUNST

Winnie Soon har med sin afhandling ”Executing Liveness – An examination of the live dimension of code interactions in software (art) practice” introduceret værdifulde metoder til at studere mødet mellem kunstpraksis og teknologi.

Winnie Soon har under sine ph.d.-studier bidraget til udviklingen af et begrebsapparat inden for de forholdsvis nye humanistiske discipliner digital æstetik og softwarestudier – i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

”Jeg har udviklet en ramme til at analysere begrebet liveness inden for computerkultur, altså hvad det vil sige, at noget foregår live, og hvordan det opfattes. Den analytiske ramme består af tre dimensioner: uforudsigelighed, mikrotemporalitet og automatisering.”

Som noget ganske særligt for Winnie Soons ph.d.-forløb gælder det, at hun ikke blot har markeret sig som forsker, men også som software-kunstner. Vel at mærke med tætte bånd mellem de to verdener.

”På den måde ligger mit bidrag også i det metodologiske. Det er en form for praksisbaseret forskning, som inddrager både kunstnerisk praksis og programmeringspraksis i en ny måde at forstå teknokulturelle systemer på,” fortæller Winnie Soon.

Winnie Soon kommer fra Hong Kong. Men hun er stadig i Aarhus, nu som adjunkt med tilknytning til universitets forskningsenhed for Digital Æstetik og Kultur i Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab.

Læs det fulde portræt her

Toke Jost Isaksen

FUND AF DEFEKTE NEURONER GIVER NY VIDEN OM NERVESYGDOM
NEUROFYSIOLOGI

Toke Isaksen har ved hjælp af forsøg på mus lokaliseret en defekt i hjernecellers natrium-kalium-pumpe. Fundet kan få betydning for fremtidig behandling af nervesygdomme.

Biomediciner Toke Jost Isaksen var under sit ph.d.-studium med til at tage et vigtigt skridt i brugen af mus som forsøgsdyr i forbindelse med forskning i nervesygdomme.

”Jeg besøgte et laboratorium på Albert Einstein College of Medicine i New York, fordi de var i gang med at udvikle en ny elektrofysiologisk måleteknik. Den satte mig i stand til at foretage målinger af neuroner i musenes lillehjerne, mens dyrene i vågen tilstand udviste bestemte symptomer,” fortæller Toke Isaksen.

Et væsentligt bidrag fra hans side lå i udviklingen og valideringen af de genmanipulerede mus, som i forvejen havde taget turen fra Aarhus. I Toke Isaksens forskergruppe på AU’s Institut for Biomedicin var de opmærksomme på en sammenhæng mellem alvorlige sygdomme i bevægelsesapparatet og en genetisk mutation, som så ud til at kunne ødelægge funktionen af natrium-kalium-pumpen i hjernens neuroner. Og til detaljestudier af denne sammenhæng var forsøg på mus nødvendigt.

Toke Isaksen fandt ud af, at hos musene med den defekte natrium-kalium-pumpe havde de elektriske udladninger i lillehjernens såkaldte purkinje-celler et markant anderledes mønster end i raske mus. Der findes ingen behandlingsmuligheder for patienter med mutationer i natrium-kalium-pumpen, men Toke Isaksens grundforskning kan måske bringe en behandling nærmere.

Læs det fulde portræt her

Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt

Foto: Claus Sjödin - CSPress.dk

EN FORBEDRET VIDEN OM SYGDOMMEN HELVEDESILD
REGISTERSTUDIER

Sigrún Schmidt har udviklet en ny metode til at studere den lidt gådefulde og meget ubehagelige sygdom helvedesild. En teori om, at den kan udløses af stress, må foreløbig opgives.

Hidtil har man ikke kendt den reelle forekomst af hudsygdommen helvedesild i Danmark. Der er nemlig ikke anmeldelsespligt for sygdommen, og derfor er det kun de allerværste tilfælde, dem som fører til indlæggelse, der bliver registreret direkte.

Det fortæller læge Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt, som i sit ph.d.-forløb har udført omfattende registerstudier. Hun fandt ud af, at man ved at kigge i receptdatabaser faktisk med stor sikkerhed kan kortlægge sygdommens forekomst i befolkningen.

Resultaterne viste blandt andet, at omkring 190.000 danskere har haft helvedesild i 1997-2013. Immunsvækkelse kan forøge risikoen for helvedesild, men sygdommen rammer også mange, som ellers er raske. Sigrún Schmidt vil derfor gerne finde ud af mere om, hvad der udløser den.

”Det siges, at psykisk stress kan øge risikoen, men det er ikke noget, man har vidst ret meget om. Derfor var det interessant at undersøge, om der var en øget hyppighed af helvedesild hos folk, som har mistet en ægtefælle – hvilket jo er noget at det mest stressfulde, man kan opleve,” siger Sigrún Schmidt.

Til hendes overraskelse kunne der ikke påvises nogen sammenhæng, selvom hun undersøgte mere end 150.000 danske helvedesild-patienter og et tilsvarende antal britiske.

Læs det fulde portræt her

Amin Salami Dehkharghani

Foto: Claus Sjödin - CSPress.dk

PARTIKLER FANGET I ÉN DIMENSION
KVANTEMEKANIK

Amin Salami Dehkharghani har bidraget til at lægge et fundament for forståelsen af éndimensionelle kvantesystemer. Det kan få stor betydning for fremtidig teknologi.

Under sit ph.d.-studium har danskeren Amin Salami Dehkharghani fordybet sig i et specielt hjørne af kvantemekanikken: Hvordan partikler opfører sig i et éndimensionelt system.

”Normalt kan partikler i en gas bevæge sig i tre dimensioner, hvor de sagtens kan smutte forbi hinanden og er sværere at fastholde. Men når de er fanget i én dimension, er de tvunget til at gå igennem hinanden og befinde sig side om side,” forklarer Amin Dehkharghani.

Han har med en ny teoretisk model bidraget væsentligt til en dybere forståelse af partiklernes interaktion, og hvordan man kan manipulere med dem i én dimension.

”For omkring ti år siden lykkedes det for forskere at lave et éndimensionelt kondensat ved at ’fryse’ to af dimensionerne, så partiklerne kun bevæger sig i én retning,” siger Amin Dehkharghani.

I den forbindelse kom de teoretiske fysikere til kort. Der fandtes ingen formler, som kunne beskrive partiklernes interaktion og opførsel i én dimension. Men for Amin Dehkharghani lykkedes det at finde en analytisk løsning på den såkaldte Schrödinger-ligning for den type systemer. Det giver en teoretisk forståelse, som kan vise sig at være guld værd for fremtidens kvanteteknologer, der gerne vil manipulere med naturens byggesten og fremstille nye typer af materialer.

Læs det fulde portræt her

JESPER AAGAARD

Foto: Claus Sjödin - CSPress.dk

ET NYT PERSPEKTIV PÅ DIGITAL DISTRAKTION I KLASSEVÆRELSET  
PÆDAGOGISK PSYKOLOGI

Jesper Aagaard har anvendt en postfænomenologisk begrebsramme som grundlag for studier i relation til digitale læremidler og unges teknologivaner.

Da psykolog Jesper Aagaard under sit kandidatstudium arbejdede som studenterinstruktor, oplevede han, hvordan han undertiden fik konkurrence fra Facebook, altså om opmærksomheden blandt de ellers så disciplinerede psykologistuderende. Nu har han med sit ph.d.-projekt bidraget til en mere detaljeret forståelse af, hvilke dynamikker, der er på spil i sådan en situation.

”Når man inden for pædagogisk psykologi har beskæftiget sig kritisk med teknologi i klasseværelset, har det i den hidtidige forskning drejet sig om multitasking. Det begreb er jeg gået ret kritisk til. Jeg vil hellere tale om distraktion,” siger han.

Hidtil har der ikke været meget fokus på denne skelnen. Jesper Aagaard har derfor selv udviklet et begrebsapparat omkring digital distraktion. I den sammenhæng trækker han ikke mindst på filosofisk tankegods fra postfænomenologien.

Med afsæt heri udførte Jesper Aagaard tre empiriske studier lagt an som henholdsvis deltagerobservation og kvalitative interviews blandt elever i en gymnasieklasse. Studierne afslører en hel del om den dragende magt, som særligt de sociale medier kan have. Og hvordan teknologivaner kan påvirke kvaliteten af både læring og social interaktion.   

Læs det fulde portræt her

1443148 / i40