FAQ

Hvorfor skal AU institutionsakkrediteres?

Folketinget vedtog en ny lov om akkreditering på uddannelsesområdet i sommeren 2013. Det følger af denne lov, at alle universiteter, professionshøjskoler m.fl. skal institutionsakkrediteres i løbet af de kommende år. 

Hvad er institutionsakkreditering?

En institutionsakkreditering er en faglig vurdering af en uddannelsesinstitutions kvalitetsarbejde, hvor det vurderes, hvordan kvalitetssystemet i praksis sikrer kvalitet og relevans af institutionens uddannelser.

Der sættes fokus på, om institutionens kvalitetssystem er velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Det er derfor ikke nok, at systemet på papiret opfylder kriterierne. Institutionen skal vise, at systemet fungerer og sikrer uddannelsernes kvalitet og relevans i det daglige kvalitetsarbejde både før og efter en institutionsakkreditering.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har lavet to korte animationsfilm om, hvordan en akkreditering foregår samt akkreditering for dummies.

Hvem er Danmarks Akkrediteringsinstitution?

Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) er den statslige institution, der varetager akkrediteringsprocessen på alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark forud for, at Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om akkreditering. AI er blevet etableret som følge af at en ny akkrediteringslov for videregående uddannelser trådte i kraft i 2013. AI afløste ACE Denmark og den afdeling i Danmarks Evalueringsinstitution (EVA), der før 2013 varetog processen vedrørende akkreditering af korte og mellemlange videregående uddannelser.

AI har lavet en kort animeret præsentationsfilm.

Hvad betyder Danmarks Akkrediteringsinstitutions afgørelse for AU?

Akkrediteringsinstitutionens afgørelse kan være positiv, betinget eller afslag.

Hvis afgørelsen er positiv vil ansvaret for den løbende kvalitetssikring af institutionens uddannelser overgå til institutionen selv, og institutionen skal således ikke igennem den type uddannelsesakkrediteringer, som universitetet har gennemgået siden 2008 (turnusakkrediteringer). Desuden vil institutionen få større frihed i oprettelsen af nye uddannelser, dog efter en prækvalifikation i ministeriet.

Hvis afgørelsen er betinget skal alle nye uddannelser fortsat gennemgå uddannelsesakkreditering. Der fastsættes desuden en plan om opfølgning på konkrete områder med henblik på opnåelse af positiv institutionsakkreditering.

Hvis institutionen får afslag på institutionsakkreditering, skal institutionen fortsat igennem akkreditering af eksisterende uddannelser (turnusakkrediteringer), og institutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud.

Hvad er de fem kriterier i forbindelse med institutionsakkreditering?

De fem kriterier i forbindelse med institutionsakkreditering er defineret i Danmarks Akkrediteringsinstitutions Vejledning om institutionsakkreditering. Kriterium I og II handler om de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på institutionen, hvor kriterium III, IV og V fokuserer på hvordan praksis sikrer uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og indhold samt relevans. Der er stor overensstemmelse mellem kriterium III, IV og V og de kriterier, vi kender fra de tidligere uddannelsesakkrediteringer (turnusakkrediteringer).

Kriterium I handler om institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi samt de procedurer og processer, der understøtter politikken. Politik, strategi, procedurer og processer skal omfatte alle uddannelser og udbud og dække udhttp://medarbejdere.au.dk/typo3/clear.gifdannelsernes videngrundlag, faglige niveau og indhold samt relevans.

Kriterium II handler om kvalitetsarbejdets forankring på ledelsesniveau, om organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet, om ledelsesinformation og kvalitetskultur.

Kriterium III, IV og V handler om, hvorvidt institutionen i praksis sikrer, at alle uddannelserne har et videngrundlag, har det rette faglige indhold, niveau og pædagogiske kvalitet samt er relevante i forhold til arbejdsmarkedet og samfundet. Fokus er på, hvordan institutionen løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af sine uddannelser og udbud, og hvordan institutionen ser og tænker kvalitetsarbejdet i en sammenhæng.

Hvem skal vurdere AU i forbindelse med institutionsakkreditering?

Danmarks Akkrediteringsinstitution nedsætter et akkrediteringspanel, der skal foretage vurderingen af AU. Panelet består af minimum tre medlemmer, der tilsammen rummer nedenstående:

  • Ekspertise inden for kvalitetssikring på institutionsniveau
  • Ekspertise inden for den videregående uddannelsessektor generelt
  • Viden om relevante arbejdsmarkedsforhold
  • Nationale såvel som internationale eksperter
  • Studenterrepræsentation.

AU kan give input til, om der er behov for særlige kompetencer i panelet, og høres desuden om sammensætningen af panelet.

Akkrediteringspanelet udarbejder en akkrediteringsrapport med panelets vurderinger og en samlet indstilling samt eventuelle anbefalinger til forbedring af kvalitetssystemet.

Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd, der træffer afgørelse om institutionsakkreditering. Rådet træffer afgørelse på baggrund af akkrediteringsrapporten med akkrediteringspanelets vurderinger og samlede indstilling.

Eksempel – akkrediteringspanel for SDU:

  • Formand: Kirsti Koch Christensen, professor i lingvistik fra Bergen Universitet, hvor hun også har været rektor. Hun har været leder af en række evalueringer af videregående uddannelsessystemers for både Norges og Sveriges akkrediteringsinstitutioner.
  • Bengt-Ove Boström, vicerektor med ansvar for kvalitetsspørgsmål ved Göteborgs Universitet. Desuden lektor i statsvidenskab ved universitetet. Bengt-Ove Boström har for akkrediteringsinstitutionen i Sverige været panelformand ved akkrediteringen af en række uddannelsesinstitutioner.
  • Solveig Cornér, kandidat i voksenpædagogik fra Helsinki Universitet, hvor hun nu er i gang med sin ph.d. Hun er planlægnings- og udviklingskonsulent ved rektorkontoret på Helsingfors Universitet og har deltaget i auditeringer for både den norske og den finske akkrediteringsinstitution.
  • Charlotte Hjort, kvalitets- og forskningschef på Hospitalsenhed Midt. Hun er uddannet læge fra Aarhus Universitet og ph.d. fra Aalborg Universitet. Charlotte Hjorth er surveyor for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), hvor hun har deltaget i og været ansvarlig for en række auditeringer.
  • Maria Juhler-Larsen, studerende på statskundskabsuddannelsen ved Aarhus Universitet, da akkrediteringspanelet blev nedsat. Maria Juhler Larsen var medlem af bestyrelsen på Aarhus Universitet i 2011-2012, hvor hun blandt andet sad i bestyrelsens vedtægtsudvalg og i en arbejdsgruppe vedrørende de akademiske råd.

Hvordan er processen for institutionsakkreditering, og hvad betyder selvevalueringsrapport, panelbesøg og audit trails?

Der er fire faser i processen for institutionsakkreditering:

  • Forberedende fase
    I denne første fase er der indeholdt opstartsdialog mellem institutionen og Danmarks Akkrediteringsinstitution samt nedsættelse af akkrediteringspanelet.
  • Dokumentation
    I denne fase indsender institutionen sin selvevalueringsrapport (se nedenfor) til Danmarks Akkrediteringsinstitution, og akkrediteringspanelet kommer på to panelbesøg (se nedenfor) hos institutionen.
  • Afrapportering
    I denne fase udarbejder akkrediteringspanelet en akkrediteringsrapport, som sendes i høring på institutionen, inden den sendes til Akkrediteringsrådet.
  • Afgørelse og opfølgning
    I den sidste fase giver Akkrediteringsrådet sin afgørelse, og der er desuden mulighed for et opfølgningsmøde.

Selvevalueringsrapporten er AU’s egen beskrivelse og dokumentation af kvalitetssystemet og kvalitetsarbejdet på AU. Rapporten skal bestå af følgende dele:

  • Dokumentation omfattende kvalitetspolitik, strategier, procedurer og processer samt ansvarsfordeling, der understøtter disse. Som en del af dokumentationen i forbindelse med kriterium III, IV og V skal der desuden gives konkrete eksempler på kvalitetsarbejdet blandt andet med det formål at danne et udgangspunkt for dialog under panelbesøgene.
  • Ledelsens refleksioner over kvalitetssystemet udarbejdet af det øverste ledelsesniveau på institutionen.
  • Nøgletal vedrørende studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald på institutionens enkelte uddannelser og udbud.

AU’s selvevalueringsrapport sendes til Danmarks Akkrediteringsinstitution d. 15. april 2016.

Som en del af processen for institutionsakkreditering tager akkrediteringspanelet på to panelbesøg på uddannelsesinstitutionen.

Det første panelbesøg har til formål at afdække, hvordan institutionens system og procedurer for kvalitetssikring er organiseret, samt at få uddybet og nuanceret selvevalueringsrapporten. Det omfatter møder med den øverste ledelse, herunder bestyrelsesformanden, og repræsentanter fra andre ledelsesniveauer, undervisere, studerende, repræsentanter fra aftagerpaneler samt eventuelt administrativt personale.

Det første panelbesøg på AU forventes at strække sig over 2 dage i starten af juni 2016.

Eksempel – program fra det første panelbesøg på SDU.

Umiddelbart efter akkrediteringspanelets første besøg på institutionen udpeges en rækkes audit trails med henblik på at belyse kvalitetsarbejdet i praksis. Audit trails tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder, eller går i dybden med kvalitetssikringen af én eller en gruppe uddannelser. Audit trails kan både have fokus på det velfungerende kvalitetssikringsarbejde og på problemer.

Det forventes, at der skal gennemføres 3-6 audit trails på AU, der bliver udpeget i slutningen af juni 2016 med forventet dokumentationsfrist 1. september 2016. Erfaringen fra blandt andet SDU og AAU viser, at der kræves store mængder dokumentation i denne forbindelse. Den udfordring er der i så vid udstrækning som muligt taget hånd om, idet arbejdet, med en kortlægning af hvad der findes, hvor det findes, og hvem der kan tilgå det, er i gang.

Eksempel – audit trails for SDU:

  1. Uddannelser udbudt på flere campusser
    Formålet er at belyse, om der er en klar og hensigtsmæssig ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikringsarbejdet på uddannelser, der udbydes på flere campusser.
  2. Uddannelsernes relevans
    Denne audit trail er udvalgt med det formål at afdække, hvordan kvalitetssikringssystemet i praksis sikrer, at de uddannelser, der udbydes, er relevante for arbejdsmarkedet.
  3. Fakulteternes udmøntning af kvalitetssikringspolitikken
    Denne audit trail fokuserer på, hvordan fakulteterne med en forskellig organisering af studienævnene arbejder med kvalitetssikring af uddannelsernes niveau og indhold.
  4. Evaluering af hele uddannelser med brug af eksterne eksperter
    Udvalgt med det formål at klarlægge SDU's planer, beredskab og erfaringer med evaluering af hele uddannelser med brug af eksterne eksperter.
  5. Uddannelsesberetningen
    Denne audit trail skal belyse, hvordan statussamtaler og handlingsplaner i forbindelse med uddannelsesberetninger løbende anvendes i udviklingen af uddannelserne.
  6. Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer
    Formålet med audit trail'en er at afdække, hvordan institutterne på fem fakulteter arbejder med at sikre, at undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer løbende udvikles.

Det andet panelbesøg har til formål at afdække, hvordan kvalitetssikringssystemet og kvalitetsarbejdet fungerer i praksis. Dette sker med afsæt i de udpegede audit trails. Det omfatter møder med ledelser på forskellige organisatoriske niveauer, undervisere, studerende samt øvrige medarbejdere, hvor det er relevant.

Det andet panelbesøg på AU forventes at strække sig over en uge i oktober/november 2016.

Eksempel – program fra det andet panelbesøg på SDU.

Hvornår kender vi afgørelsen?

Afgørelsen forventes at blive truffet i juni 2017.

Tidsplanen for AU’s institutionsakkrediteringsproces kan findes på AU’s interne institutionsakkrediteringsside.

Hvad forventes af mig som medarbejder på AU i forbindelse med institutionsakkrediteringsprocessen?

Som medarbejder, der beskæftiger sig med AU’s uddannelser, forventes du at have kendskab til AU’s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet.

Desuden forventes du at være opdateret på dit eget ansvarsniveau i kvalitetsarbejdet, jævnfør fakultetets eller Fællesadministrationens kvalitetspraksis, samt have orienteret sig i ansvarsområderne i umiddelbar tilknytning til eget ansvarsniveau.

Hvis du ønsker yderligere informationer, kan du orientere dig via på AU’s interne institutionsakkrediteringsside.

Hvordan holder jeg mig orienteret i processen?

Tidsplanen for AU’s institutionsakkrediteringsproces samt informationsmateriale kan findes på AU’s interne institutionsakkrediteringsside.

Hvem skal deltage i panelmøderne med akkrediteringspanelet?

I forbindelse med det første panelbesøg deltager den øverste ledelse, repræsentanter fra andre ledelsesniveauer, undervisere, studerende, repræsentanter fra aftagerpaneler samt eventuelt administrativt personale. Fokus på det første panelbesøg er på det overordnede kvalitetssystem, og vi har selv en vis indflydelse på, hvem der skal deltage udover det øverste ledelseslag.

Eksempel – program fra det første panelbesøg på SDU hvor deltagere fremgår.

I forbindelse med det andet panelbesøg deltager ledelser på forskellige organisatoriske niveauer, undervisere, studerende samt øvrige medarbejdere, hvor det er relevant. På det andet panelbesøg er det de udpegede audit trails, der er fokus, og derfor er det disse, der er styrende for, hvem der skal deltage.

Eksempel – program fra det andet panelbesøg på SDU hvor deltagere fremgår.

Der bliver tilrettelagt et særligt informationsforløb for de medarbejdere, som skal deltage i panelbesøgene.

Hvad består AU’s kvalitetssystem af?

AU’s kvalitetssystem på uddannelsesområdet er beskrevet på kvalitetsportalen.

Hvor kan jeg finde AU’s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet?

AU’s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet kan findes på kvalitetsportalen.

Hvor kan jeg finde de fælles retningslinjer og rammer for kvalitetsarbejdet samt de fakultære udmøntninger af disse?

De fælles retningslinjer og rammer for kvalitetsarbejdet kan findes på kvalitetsportalen. De fakultære udmøntninger af de fælles retningslinjer og rammer findes i fakulteternes kvalitetspraksisser. Disse kan tilgås fra kvalitetsportalen.

Hvad er en målsætning?

I kvalitetspolitikken indgår en række målsætninger forstået som standarder for god kvalitet under hver af de fem delpolitikker. AU’s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet indeholder 31 målsætninger fordelt på delpolitikkerne.

Se desuden siden vedrørende indikatorer og nøgletal under kvalitetsportalen.

Hvad er en indikator?

Til brug for kvalitetsarbejdet har AU defineret et fælles sæt af indikatorer for uddannelseskvalitet, der har til formål at udpege eventuelle områder af de enkelte uddannelser, som kræver særlig opmærksomhed. For at sikre sammenhæng i kvalitetssystemet er indikatorerne defineret med udgangspunkt i de fem delpolitikker fra AU’s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet og de standarder, der hører til hver delpolitik.

Til hver indikator er knyttet et sæt af grænseværdier, der afgør, hvorvidt værdien for den enkelte indikator befinder sig på et tilfredsstillende niveau, eller om der er behov for særlig opmærksomhed på området. Der findes tre niveauer – rød, gul og grøn – der angiver, i hvilket omfang den aktuelle værdi lever op til det ønskede mål.

Indikatorerne indgår som et væsentligt element i det videngrundlag, der lægges til grund for kvalitetsarbejdet på tværs af organisationen.

Se desuden siden vedrørende indikatorer og nøgletal under kvalitetsportalen.

Hvad er en datapakke?

Én gang årligt samles og systematiseres det forgangne års data om hver enkelt uddannelse i såkaldte datapakker. Datapakkerne er bygget op omkring de fælles indikatorer for uddannelseskvalitet og markerer med røde, gule og grønne flag, hvorvidt den enkelte uddannelse lever op til de fastsatte grænseværdier inden for hver enkelt indikator. Datapakkerne indeholder desuden en række supplerende nøgletal, der bidrager til at sætte indikatorværdierne i en samlet kontekst og give et helhedsorienteret blik på uddannelsen fra et talperspektiv.

Til understøttelse af diskussionerne i fakultetsledelserne, UU og Universitetsledelsen udarbejdes desuden aggregerede datapakker, der giver et samlet overblik over indikatorerne på henholdsvis fakultets- og universitetsniveau.

Datapakkerne indgår som et væsentligt element i de to centrale kvalitetsprocesser, der sikrer systematisk og kontinuerlig kvalitetssikring af de enkelte uddannelser – den årlige status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevalueringen.

Se desuden siden vedrørende indikatorer og nøgletal under kvalitetsportalen.

Hvad er en årlig status på kvalitetsarbejdet?

Med virkning fra foråret 2015 har AU indført en årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau gældende for hele AU’s uddannelsesportefølje. Statussen tilrettelægges af fakulteterne enten individuelt for den enkelte uddannelse eller i sammenhæng med beslægtede uddannelser.

Den årlige status på kvalitetsarbejdet giver mulighed for på systematisk vis at foretage et eftersyn af kvalitetsarbejdet som et redskab til løbende at udvikle og dokumentere dette.

Der er et todelt formål med den årlige status på kvalitetsarbejdet. For det første skal den sikre et systematisk eftersyn af hver enkelt uddannelse i dens helhed i forhold til det forgangne år med henblik på at afklare hvilke indsatsområder, der skal arbejdes med fremadrettet. For det andet skal den årlige status sikre en opfølgning på eventuelle udviklingsinitiativer fra den seneste gennemførte årlige status eller uddannelsesevaluering.

Udgangspunktet for den årlige status på kvalitetsarbejdet er den datapakke, der er udarbejdet for den enkelte uddannelse. Hertil kan komme eventuelt supplerende materiale med henblik på at belyse særligt udvalgte problemstillinger eller aktuelle temaer på enten den enkelte uddannelse eller på tværs af uddannelser.

Se de fælles principper og rammer for den årlige status på kvalitetsarbejdet her.

Hvad er en uddannelsesevaluering?

Med virkning fra efteråret 2015 har AU indført uddannelsesevalueringer for alle universitetets uddannelser, som gennemføres hvert femte år efter faste turnusplaner på det enkelte fakultet.

Uddannelsesevalueringen er mere omfattende end den årlige status på kvalitetsarbejdet og involverer en bredere kreds af aktører, herunder eksterne eksperter. Evalueringen tilrettelægges enten individuelt for den enkelte uddannelse eller i sammenhæng med nært beslægtede (typisk sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelser). Inddragelsen af eksterne eksperter samt den bredere deltagerkreds skal sikre, at evalueringen tilføres supplerende perspektiver og inputs. Desuden bidrager de eksterne eksperter til at kvalificere kvalitetssystemet gennem tilbagemeldinger på uddannelsesevalueringernes form, materialer m.v.

Formålet med uddannelsesevalueringen er at sikre et strategisk og udviklingsorienteret helhedsblik på den enkelte uddannelses styrker, svagheder og udviklingspotentialer i et fremadrettet perspektiv. Dette gøres ved at sætte fokus på såvel enkeltelementer i uddannelsen som det samlede uddannelsesforløb for at sikre og udvikle kvaliteten både i de enkelte fagelementer og i sammenhængen på tværs af fag og uddannelsesforløbet. Ligeledes anlægges et samfundsperspektiv på uddannelsen, hvilket understøttes af inddragelsen af eksterne eksperter.

Grundlaget for uddannelsesevalueringen er dels de data og opfølgningsaktiviteter, der har knyttet sig til den årlige status på kvalitetsarbejdet for uddannelsen i de foregående år, dels eventuelle aspekter af uddannelsen, som den lokale uddannelsesledelse ønsker at sætte under lup. Hertil kommer spørgsmål og emner, som den eksterne ekspert måtte ønske at drøfte.

Se de fælles principper og rammer for uddannelsesevalueringen her.

Hvilke informationer kan jeg finde på kvalitetsportalen?

Kvalitetsportalen kobler kvalitetspolitikkens delpolitikker og standarder til det relevante dokumentationsgrundlag, ligesom der henvises til supplerende interne og eksterne sider af relevans for kvalitetsarbejdet.

Hvilke informationer kan jeg finde i kvalitetspraksisserne?

Hvert fakultet samt Fællesadministrationen har udarbejdet decentrale kvalitetspraksisser. Disse er struktureret efter kvalitetspolitikkens fem delpolitikker og beskriver det lokale kvalitetsarbejde i relation til en række standardprocesser inden for kvalitetsarbejdet. Standardprocesserne sikrer, at der på hvert fakultet samt i Fællesadministrationen er etableret en fælles forståelse af, hvordan kvalitetspolitikken omsættes i gennemskuelige og relevante arbejdsgange.

Udover beskrivelserne af standardprocesserne indeholder kvalitetspraksisserne et overblik over den lokale organisering af uddannelsesområdet samt funktionsbeskrivelser for de interne og eksterne aktører i kvalitetsorganisationen.

Kvalitetspraksisserne kan findes via følgende links:

1392339 / i40