Udvikling af de studerendes studie- og samarbejdsevner

Afrapportering


RAST
café 

Hvad var problemstillingen?
Erfaringer viser, at de læsegrupper, som på nogle institutter etableres på første studieår, smuldrer på andet studieår. De studerende på Matematik efterspørger hjælp til at fortsætte arbejdet i læsegrupper.

Hvad er der gjort?
Studievejlederen på Matematik identificerede to kurser, som de studerende typisk har svært ved at bestå, og de to undervisere blev inddraget i udviklingen af et tilbud målrettet til de studerende på disse kurser. Resultatet blev, at der to gange om ugen blev afholdt lektiecafé i de to kurser. Caféen blev døbt RAST-café (reel analyse og sandsynlighedsteori), og der blev ansat to instruktorer til at varetage faglig vejledning af de studerende i caféen. De to instruktorer deltog inden caféens opstart i et 3-timers pædagogisk kursus med særligt fokus på, hvordan man vejleder og aktiverer de studerende i grupper frem for at bedrive tavleundervisning.

Har initiativet haft den ønskede virkning?
De to instruktorer gav efter det pædagogiske kursus udtryk for, at de havde fået nogle gode redskaber og tænkt over deres undervisning på en ny måde.

Hvad kan universitetet lære af projektet?
Initiativet vil blive endeligt evalueret, efter at de studerende har været til eksamen, og resultatet vil blive forelagt relevante instanser på Institut for Matematik med henblik på at give dem et godt grundlag for at træffe beslutning om lignende fremtidige initiativer.


Mind Map Online Resource

Hvad var problemstillingen?
Erfaringer fra fakultetets egen studievejledning, fra studievejledningen på Naturvidenskab på SDU og blandt studievejledere og pædagogiske medarbejdere på andre fakulteter og universiteter viser, at de studerende generelt efterspørger redskaber til, hvordan de opnår mere hensigtsmæssige studiestrategier.

Hvad er der gjort?
To af fakultetets ph.d.-studerende har, ledet af en medarbejder på CSE og i samarbejde med studerende fra studienævn og fagråd, udarbejdet en webbasseret interaktiv platform. På platformen kan fakultetets studerende og undervisere hente inspiration til, hvordan de hver især kan arbejde med at optimere de studerendes læringsudbytte og studiestrategi. Platformen hedder ”Mind Map Online Ressource" og er placeret på CSE’s hjemmeside. Platformen er designet med hjælp fra en ekstern designer.

Har initiativet haft den ønskede virkning?
The Mind Map Online Resource er klar til lancering og vil løbende blive evalueret og udviklet i samspil med fakultetets studerende og undervisere, så den på sigt kan fungere som det naturlige sted at hente information og inspiration angående studieteknik og undervisning.

Hvad kan universitetet lære af projektet?
Det forventes, at platformen, fordi både indhold og design er blevet til i tæt samarbejde med de forventede brugere, vil vise sig at være relevant for flertallet af fakultetets studerende og undervisere.


Arrangement for undervisere på første semester

Hvad var problemstillingen?
Erfaringer fra pædagogisk udviklingsarbejde på KU og SDU viser, at undervisere har stor gennemslagskraft i forhold til at påvirke de studerendes studieadfærd. Mange førsteårsundervisere er ikke bevidste eller vidende om de muligheder, de har for at påvirke de nye studerende og på den måde give dem en bedre studiestart.

Hvad er der gjort?
Alle fakultetets førsteårsundervisere blev inviteret til et 3-timers arrangement med fokus på de særlige udfordringer og muligheder, der er ved at undervise helt nye studerende. Arrangementet indeholdt oplæg ved Julie Marie Isager og Rikke von Müllen fra Pædagogisk Center Samfundsfag på KU, som har flere års erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde med undervisning i studieteknik, oplæg ved Signe S. Irminger, som har arbejdet med studievejledning, undervisning i studieteknik og pædagogisk udviklingsarbejde på det naturvidenskabelige fakultet på SDU, og desuden en række fælles diskussioner og praktiske øvelser. Som afslutning på dagen blev deltagerne inviteret til at deltage i forskellige små udviklingsprojekter.

Har initiativet haft den ønskede virkning?
18 undervisere tilmeldte sig arrangementet. 16 af deltagerne afleverede en skriftlig evaluering af arrangementet. På spørgsmålet ”Hvad fik du ud af temadagen?” svarede deltagerne blandt andet følgende:

  • Fokus på emnet samt lidt orientering om hvad der ”rører sig”
  • Nogle konkrete gode idéer til små ting, der kan gøres i mit kursus
  • Lært at info om studieteknik skal ”doseres” korrekt og særligt times, for at det har effekt
  • Idéer til organisering af feedback. Øget opmærksomhed omkring problemstillinger, som vi (undervisere og undervisningsudvalg) bør tage hånd om snarest
  • Italesættelse af udfordringerne. Idéer til at hjælpe de studerende med at fokusere indsatsen
  • Der er kommet en del inspiration til evt. nye måder at gribe aktiveringen af de studerende an
  • Små idéer som kan bidrage til at gøre kurset bedre: højere grad af forventningsafstemning, endnu højere grad af koordination mellem forelæsninger og TØ, det må ikke være for let i starten, da det kan give dårlige arbejdsvaner
  • At der mangler kontakt mellem studerende og forelæsere. Hvad ved vi egentlig om deres baggrund? God idé at tage fat i bindeleddet = instruktorerne

Ingen af de 16 deltagere, som afleverede evaluering, svarede ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt de ville deltage i et lignende arrangement i fremtiden, flere svarede ”meget gerne”.

12 deltagere formulerede idéer til små og større udviklingsprojekter, og flertallet ønsker at have forsat kontakt til CSE. Projektideerne var:

  • Udvikle mindmap som undervisningsredskab
  • Temadag for instruktorer
  • Internetbasseret træningsprogram
  • Podcast til kursusintroduktion
  • Undersøgelse af de studerendes forventninger og motivation i forhold til at sikre bedre forventningsafstemning
  • Bedre koordination mellem forelæsninger og øvelser og mellem de enkelte kurser
  • Aktivering af de studerende via elektroniske platforme
  • Forbedret samarbejde om studiestart
  • Variere de store støttefag i forhold til studieretning
  • Instruere i næste uges øvelser så de kommer godt i gang

Hvad kan universitetet lære af projektet?
At der blandt underviserne er efterspørgsel på input til og mulighed for at diskutere pædagogisk udvikling. At der er en generel interesse for og lyst til at arbejde med udvikling af undervisningen, men at der er brug for en ramme og en katalysator, som i dette tilfælde var CSE.


Samarbejde med studievejledningen på Science and Technology
Fakultetets studievejledere har daglig kontakt med mange af fakultets studerende og dermed en rigtig god fornemmelse for de udfordringer, de studerende møder undervejs i deres studium. Med henblik på at udarbejde relevante tilbud, som adresserede disse udfordringer, og som henvendte sig direkte til de studerende, blev der indgået et samarbejde mellem studievejledningen og CSE. I en 5-­mandsgruppe blev der planlagt 3 arrangementer, som blev afholdt i december måned. De tre arrangementer havde titlerne:

  • Den gode eksamen, 2 timers kursus i eksamenshåndtering udbudt til alle fakultetets studerende
  • Den gode eksamen – i uorganisk kemi, 45 minutters oplæg for studerende på kurset ”uorganisk kemi”
  • Den gode naturvidenskabelige opgave, 3 timers workshop udbudt til alle fakultets studerende


Den gode eksamen

Hvad var problemstillingen?
Studiemiljøundersøgelsen viser, at hver 4. studerende har stress op til eksamen, og at 13 % oplever stærke stresssymptomer til hverdag.

Hvad er der gjort?
Der blev planlagt og tilbudt et kursus i eksamenshåndtering. Til at holde kurset havde vi inviteret Thomas Pape, der er stressrådgiver og elitetræner samt forfatter til bogen ”Træn dig til en god eksamen”. Kurset blev tilbudt alle studerende på Science and Technology, og 120 mødte op.

Har initiativet haft den ønskede virkning?
De studerende tog rigtig godt i mod kurset, og evalueringerne viser, at de kunne bruge de værktøjer, de fik med sig, bl.a. i forhold til, hvordan de skal strukturere deres tid under eksamenslæsningen, og hvor vigtig motion og restitution er i forhold til at performe. De studerende efterspørger sådanne kurser flere gange i løbet af studietiden. De studerende, som deltog, fik således nogle redskaber til at skabe sig en mindre stresset hverdag, studievejlederne fik relevante input til deres vejledning af studerende, der oplever problemer med stress, og evalueringen viste, at der er efterspørgsel på et sådant arrangement. Det bør derfor overvejes, om tilbuddet skal være fast tilbagevendende.

Hvad kan universitetet lære af projektet?
At der blandt de studerende er stor efterspørgsel på redskaber, som kan hjælpe dem med at forberede sig mere hensigtsmæssigt til eksamen.


Den gode eksamen – i uorganisk kemi

Hvad var problemstillingen?
Studiemiljøundersøgelsen viser, at hver 4. studerende har stress op til eksamen. Erfaringer fra fakultets egen studievejledning og fra studievejledningen på Naturvidenskab på SDU viser, at særligt de nye studerende er meget usikre på, hvad der forventes af dem til eksaminer på universitetet.

Hvad er der gjort?
Studievejledningen har afholdt et arrangement om eksamensteknik. Arrangementet var henvendt til førsteårsstuderende, der fulgte faget Uorganisk Kemi (ca. 350 studerende fordelt på 6 uddannelser), for at ruste dem bedre til at gå til skriftlig eksamen på universitetet. Oplægget varede 45 min. og indeholdt tips og tricks om forberedelse og om selve eksamensbesvarelsen. Der blev givet generelle gode råd til skriftlige eksaminer på naturvidenskab, og i særdeleshed til faget Uorganisk Kemi. Oplægget var baseret på generelle oplevelser og tendenser i svar på tidligere eksamenssæt, samt personlige erfaringer fra den pågældende studievejleder. Ca. 150 personer deltog i arrangementet.

Har initiativet haft den ønskede virkning?
Efter sessionen blev der gennemført en kort evaluering, hvor de studerende skulle svare på, hvorvidt de fik noget ud af oplægget. 80 evalueringer blev afleveret, og alle meldte positivt tilbage, og følgende udsagn gik igen i mange tilfælde: Godt med et eksempel på opdeling af typeopgaver i uorganisk kemi, jeg fik meget ud af det, selv om man vidste meget af det var det rart at høre igen, det gav mig ro på og gav et godt overblik, det var rart at høre hvad der er realistisk at nå i læseferien, det var rart at høre om nogle personlige erfaringer, gentag meget gerne foredraget næste år.

Hvad kan universitetet lære af projektet?
At der blandt de studerende er stor efterspørgsel på redskaber, som kan hjælpe dem med at forberede sig mere hensigtsmæssigt til eksamen.


Den gode naturvidenskabelige opgave

Hvad var problemstillingen?
Erfaringer fra fakultets egen studievejledning og fra studievejledningen på Naturvidenskab på SDU viser, at de studerende generelt efterspørger redskaber til, hvordan de opnår mere hensigtsmæssige studiestrategier. I fakultets egen studievejledning oplever studievejlederne særligt i slutningen af Q2 på tredje studieår en generelt stor efterspørgsel på hjælp til at komme godt i gang med bacheloropgaven.

Hvad er der gjort?
Studievejledningen dannede rammen for et 3-timers arrangement omkring ”den gode naturvideskabelige opgave”. Arrangementet vekslede mellem oplæg og øvelser centreret omkring opgavens form (den videnskabelige artikel), opgavens indhold (Blooms taxonomi), projektarbejdets faser, herunder planlægning af projektet samt tips og tricks angående blandt andet kildehenvisninger og litteratursøgning. Ca. 150 studerende deltog i arrangementet, og de repræsenterede studieretningerne bredt, og forsamlingen rummede både nye studerende, bachelorstuderende og specialestuderende. Oplægsholderens powerpoints, litteratur og erfaringer blev overleveret til studievejledningen med henblik på videreudvikling af tilbuddet. Som indledning på arrangementet blev de studerende spurgt, hvilke udfordringer de havde lige nu, og de svarede blandt andet følgende:

At komme godt i gang, Skal det være på dansk eller engelsk? Hvad skal mit fokus være? Brug af korrekt og videnskabelig engelsk, Figurer og resultater, at vælge et godt emne, kildehenvisninger, Hvordan og hvor meget man skal bruge sin vejleder, Hvor skal jeg starte? Hvordan man får alle de mislykkede forsøg med, uden at rapporten kommer til at virke for negativ? Hvordan starter man? At skulle komme i gang og vide hvad der forventes af opgaven, Lægge vægt på de "rigtige" data, Hvordan man får overblik? Indskrænke sit emne, Hvornår nok er nok? Tidspres! Finde relevante kilder, opgavens opbygning, at strukturere hele speciale-processen, sprogbrug, Struktur, rækkefølge af de forskelige afsnit, prioritering af emner, tidsplan, Hvor meget i dybden med hvilke dele? At skulle skrive sin første artikel.

Har initiativet haft den ønskede virkning?
Evalueringen af arrangementet viste, at de studerende generelt var godt tilfredse med arrangementet. Der var stor forskel på, hvilke indholdselementer den enkelte studerende syntes bedst om, og det var ikke entydigt, at specialestuderende efterspurgte en ting og nye studerende noget andet. Dette resultat peger på, at de studerendes behov ikke er knyttet til, hvor langt de er på deres studium, men snarere til deres tidligere individuelle erfaringer. Arrangementet gav særligt god mening for de studerende, som var i gang med at arbejde med deres projekt, og mange af dem følte, at arrangementet hjalp dem godt videre i deres projekt, og at de fik nogle konkrete redskaber til, hvordan de skulle angribe deres konkrete udfordringer.

Hvad kan universitetet lære af projektet?
At mange studerende er famlende over for det at skulle skrive en naturvidenskabelig opgave, og at der derfor er behov for undervisning og vejledning, ikke blot i de faglige indholdselementer, men også i generelle akademiske kompetencer som f.eks. faglig formidling og projektarbejde.

Projektbeskrivelse


Baggrund
På ST arbejder vi med undervisningsudvikling med specielt fokus på underviserne. Men der er to centrale aktører i undervisning: undervisere og studerende. For at optimere effekten af undervisningen, bør vi naturligvis også arbejde med at dygtiggøre studerende.

Studiemiljøundersøgelsen peger på, at flertallet af de studerende meget ofte eller ofte studerer alene, altså uden en læsemakker eller læsegruppe. Og tendensen er stigende! Tendensen til en mere individualiseret studiepraksis er ikke ønskelig; dels er det uhensigtsmæssigt undervejs i studiet, idet risikoen for frafald og et suboptimalt læringsudbytte øges, men det betyder også, at vi for flertallet af de studerendes vedkommende forsømmer at udvikle deres samarbejdskompetence – en kompetence, der er væsentlig, uanset hvor de studerende finder ansættelse efter deres studier.


Formål og indhold
På den baggrund ønsker vi tidligt på bacheloruddannelserne at iværksætte særlige initiativer med henblik på at udvikle de studerendes studie- og samarbejdsevner. Konkret ønsker vi at udvikle kurser i studieteknik inden for de naturvidenskabelige fag, som skal udbydes til alle studerende på første studieår. Emnerne for kurset er bl.a. studieteknik, ansvar for egen læring og gode studievaner. Endvidere ønsker vi at udvikle et inkultureringskursus for udenlandske studerende, der skal medvirke til at lette deres ankomst til og tilstedeværelse på ST – med henblik på at øge glæden ved og udbyttet af deres ophold.


Budget
Der er bevilget 150.000 kr. til projektet i 2011.

312426 / i40