AU Bygninger

AU Bygninger varetager overordnede fællesfunktioner inden for bygningsområdet.

Vicedirektørområdet består af to enheder: Campusudvikling, Stab og Økonomi og Campusservice, Teknik og Projekter

AU Bygningers kerneopgave er, at skabe rammer der sikrer, at nuværende og fremtidige arealbehov kan opfyldes under hensyntagen til en AU-optimal arealudnyttelse og -udvikling. Alt arbejde sker i tæt dialog med blandt andet universitetsledelse og fakulteter samt i samarbejde med eksterne aktører.

AU Bygninger understøtter fakulteterne og administrationen med en kompetent og specialiseret rådgivning og projektgennemførelse inden for nybyggeri, ombygning og indretning, infrastrukturer, bygningsjura og -økonomi.

Afdelinger i AU Bygninger


Campusudvikling, Stab og Økonomi

Afdelingen varetager løbende opgaver ift.  campusudvikling og projektledelse vedr. nybyggeri og renovering, herunder ledelsesbetjening, kontakt til myndigheder samt sikring af fremdrift i planlægnings- og udviklingsspor.

Læs mere om Campusudvikling, Stab og Økonomi

Campusservice, Teknik og Projekter

Afdelingen varetager myndighedsbetjening, kontakt til samarbejdsparter og udlejere, kontraktforhandling, bygnings- og projektøkonomi, ledelsesbetjening samt bygningsøkonomi, beredskab, infrastrukturer og bygningstekniske systemer.

Læs mere om Campusservice, Teknik og Projekter