FAQ

På denne side kan du finde svar på de oftets stillede spørgsmål om Aarhus Universitets fysiske udvikling.

Svar på spørgsmål fra stormøde

Der var stor spørgelyst på stormødet 2. maj. Derfor nåede AU's ledelse ikke at besvare alle de spørgsmål, der kom ind via mail. Spørgsmålene er efterfølgende blevet besvaret af dekaner og universitetsdirektør og kan læses her.

Hvad kommer der til at ske i Universitetsparken?

UNIVERSITETSPARKEN vil fortsat være det naturlige centrum for AU’s campus. Følgende sker i parken: 

  • Laboratorierenovering forventes færdiggjort i 2021
  • Der vil komme mere liv i parken, bl.a. via bedre belysning, flere studenterrelaterede aktiviteter samt etablering af tre tunneler til Universitetsbyen

Der vil blive fundet anvendelser til enkelte gamle bygninger, der ikke længere egner sig som laboratoriebygninger.    

Hvad er Universitetsbyen?

Universitetsbyen dækker over det areal, hvor det nuværende Kommunehospital har til huse. Navnet ”Universitetsbyen” er valgt, fordi området kommer til at indeholde mere end universitære aktiviteter. Således er målet med området at skabe en attraktiv og spændende campus, som også integrerer byliv, butikker, erhverv, boliger og institutioner og skaber forbindelse med de omgivende kvarterer.    

Hvornår begynder indflytningen til Universitetsbyen?

FEAS (Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S) overtager det tidligere kommunehospitalsområde 1. maj 2019. AU vil i de kommende år tage området i brug i takt med universitetets behov. FEAS vil derfor i en årrække udleje dele af området til andre formål. Indflytningen vil tidligst ske i 2021, da der skal bruges tid på ombygning og renovering af bygningerne. Indflytningen skal samtidig tilpasses udflytningstakten af hospitalets aktiviteter til Skejby. Takten for indflytning vil bero på en vurdering af, hvordan flytningen kan give både faglig og økonomisk mening for de faglige miljøer og vil blive planlagt i et samarbejde med de involverede fakulteter. Indflytningen vil ske i etaper.     

Hvilke studieretninger, faglige miljøer samt forskningsmiljøer skal flytte ind i Universitetsbyen?

Fase 1 (2019-2021): ​Molekylærbiologi og Genetik (DNC-huset fortsætter)

  • På bestyrelsesmødet i oktober 2017 godkendte AU’s bestyrelse, at AU indgår et lejemål med FEAS om ca. 23.000 m2. brutto.
  • Lejemålet gælder for Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG), som får samlet sine aktiviteter på én lokation frem for de nuværende seks lokaliteter i Aarhus, Foulum og Flakkebjerg.
  • MBG bliver det første institut, som flytter ind i Universitetsbyen.
  • Instituttet forventer at overtage bygningerne i den nordlige ende af hospitalsområdet i 2021. Den lokale brugerinddragelse er i fuld gang som en del af forberedelserne til indflytningen.

Fase 2 (ca. 2020-2021): Etablering af studieboliger

  • AU vil indrette studieboliger i Universitetsbyen.
  • Universitetsparken rummer i dag knap 500 studieboliger, og AU har en ambition om, at omfanget af studieboliger på campus skal være betydeligt højere.
  • De studerendes tilknytning til universitetet styrkes gennem boliger på campus og er med til at skabe flere aktiviteter på campus døgnet rundt.
  • AU vil omdanne det tidligere sygeplejekollegium og nuværende patienthotel til studieboliger.
  • Endvidere vil AU indrette boliger til ph.d.-studerende og postdoc’er samt et kollegium, der især målrettes internationale studerende.

Fase 3 (ca. 2021-2022): ​Studenterorganisationer og studenteraktiviteter

  • Det er et ønske at sikre, at de studerende får faciliteter stillet til rådighed til deres organisationer, studenterdrevne aktiviteter mv.
  • De vil blive udviklet i tæt dialog med studerende.

Fase 4 (ca. 2022-2024): ​Aarhus BSS flytter fra Fuglesangs Allé

  • Aarhus BSS’ aktiviteter flyttes fra Fuglesangs Allé (virksomhedsledelse og økonomi) til Universitetsbyen.
  • Hermed får Aarhus BSS samlet sine aktiviteter på FSA med fakultetets øvrige aktiviteter i Aarhus (statskundskab, jura og psykologi) i det nordøstlige hjørne af Universitetsparken.
  • Fakultetets businessaktiviteter vil bidrage til at styrke AU’s fokus på innovation og entrepreneurship – desuden vil fakultetets mange studerende endvidere bidrage til at skabe liv på det samlede campusområde.

Fase 5 (ca. 2024-2025): ​Arts flytter fra Kasernen

  • AU vil flytte Arts’ aktiviteter fra Kasernen (bl.a. dramaturgi/musikvidenskab, litteraturhistorie/retorik, samt kunsthistorie/æstetik & kultur/museologi) til Universitetsbyen.
  • En placering af disse aktiviteter i den nordlige del af Universitetsbyen vil være tættere på Arts’ øvrige aktiviteter i Nobelparken.
  • Aktiviteterne vil bidrage til at skabe en aktiv og levende campus.
  • Arts skal i Universitetsbyen kunne råde over en teatersal og kulturfaciliteter, som også skal kunne anvendes af eksterne aktører og dermed være med til at trække den omgivende by ind i Universitetsbyen    

Hvad sker der med ingeniøraktiviteterne?

INGENIØRAKTIVITETER FRA NAVITAS TIL KATRINEBJERG

AU søger at sælge Navitas og flytte ingeniøraktiviteterne herfra og samle dem med aktiviteterne på Katrinebjerg. Katrinebjerg er AU’s centrum for digitalisering, digital design, informationsvidenskab og ingeniøraktiviteter. Med flytningen af ingeniøraktiviteterne fra Navitas til Katrinebjerg ønsker AU at styrke og videreudvikle området. Planerne for den fysiske udvikling af Katrinebjerg skal ses i sammenhæng med og understøtte universitetets digitaliseringsstrategi og ingeniørsatsning.

Lokalplanen for Katrinebjerg omfatter etablering af boliger og erhvervsvirksomheder samt grønne opholdsarealer. Således er det tidligere erhvervsområde på Katrinebjerg i gang med at blive omdannet til et attraktivt område med undervisnings- og forskningsfaciliteter, boliger til en bred beboergruppe og erhverv – alt sammen bygget op omkring en offentlig gade, der binder området sammen indadtil og udadtil skaber en kobling til Universitetsparken og Universitetsbyen.     

Hvad sker der med aktiviteterne på kasernen og i forskerparken?

KASERNEN/FORSKERPARKEN

Arts’s aktiviteter på Kasernen flytter på sigt til Universitetsbyen (ca. 2024-2025), og ST kan overtage disse bygninger.

Molekylær Biologi og Genetik flytter til Universitetsbyen (ca. 2021), og de fraflyttede bygninger anvendes til udvidelse af ingeniøraktiviteter.     

Hvilke ændringer sker der uden for Aarhus?

FØDEVAREAKTIVITETER SAMLES I SKEJBY

Der vil blive etableret en ny bygning i Agro Food Park i Skejby, hvor AU vil samle sine fødevareaktiviteter fra hhv. Foulum og Årslev. Det betyder, at lejemålet i Årslev opsiges senest ved udgangen af 2019, ligesom de dele af Foulum, der omfatter fødevareaktiviteter, ligeledes opsiges (aktiviteterne vedr. husdyrvidenskab og agroøkologi fortsætter dog i Foulum).

BIOCIENCE

Aktiviteter i Silkeborg og Kalø samles i Aarhus.    

Har AU brug for de ekstra bygninger på Nørrebrogade – set i lyset af både dimensionering og besparelser?

AU tager det tidligere kommunehospitalsområde i brug i takt med universitetets behov. For nuværende har AU - samlet set - ikke brug for flere m2, så i takt med ibrugtagning af området, fraflyttes andre lejemål.  

Indflytningen til Universitetsbyen er en unik mulighed for at skabe en ny og mere moderne campus, der i kombination med den eksisterende og mere klassiske universitets campus gør, at universitetet kan skabe et helt fantastisk studiemiljø. Det er en mulighed for at samle AU’s aktiviteter og skabe en bynær campus. Desuden vil indflytningen sætte gang i en større fysisk rokade, hvor flere faglige miljøer kondenseres omkring Universitetsparken og Universitetsbyen.     

Hvordan kan Aarhus Universitet forsvare, at universitetet ikke får flere m2, når der samtidig skal flere aktiviteter, flere studieboliger samt erhverv på campus?

Det er rigtigt, at AU ønsker at samle og fortætte universitetets aktiviteter. Og i den forbindelse vil der også ske en optimering af den måde, AU udnytter arealerne på. Således vil der i opbygningen af området og i indretningen være stort fokus på at udnytte arealerne bedst muligt – fx ved at flere studerende/medarbejdere kan benytte den samme kantine eller de samme fællesområder/udeområder. Desuden vil der være stort fokus på at indrette fleksible lokaler og områder, så de kan anvendes til forskellige formål samt passer bedst muligt til de studerendes/forskernes behov. 

Herudover vil FEAS udleje arealer direkte til boliger og erhverv, ligesom de gør med Parkkollegierne. Dette foregår uafhængigt af AU og er dermed ikke en del af det samlede antal m2, som AU kommer til råde over.     

Hvilke ønsker har universitetet til fremtidens campus?

Visionen er at styrke og samle en række af universitetets forskningsaktiviteter og skabe en fremtidssikret og by-integreret campus med studieliv og aktiviteter 24/7. Ud over de universitære formål er ønsket også, at kollegier, byliv, forskerpark og relaterede erhverv går hånd i hånd med studieliv og aktiviteter døgnet rundt. Der skal skabes en campus, som også er forbundet med de omgivende kvarterer, Trøjborg, Katrinebjerg, Aarhus Midtby og Aarhus Ø.    

I takt med ibrugtagningen af det tidligere kommunehospitalsområde, vil Aarhus Universitet fraflytte andre lejemål. Hvad kommer der i de fraflyttede bygninger?

På nær Navitas, som AU ejer sammen med Maskinmesterskolen, Incuba og Aarhus Kommune, så ejer AU ikke de bygninger, som universitetet benytter. AU opsiger derfor lejemålene i de berørte bygninger, som efterfølgende vil blive udlejet til andre. Ift. Navitas, så vil AU gå i dialog med de andre ejere for at sikre den bedst mulige proces.     

Har studerende/medarbejdere indflydelse på beslutningen om flytningerne?

AU’s bestyrelse har truffet den overordnede beslutning om, hvem som skal flytte. Beslutningen bygger på en vurdering af, hvilke studieretninger, faglige miljøer, forskningsmiljøer og lignende, som kan opnå gode synergier ved at blive samlet eller få nærhed til andre relevante studieretninger.     

Hvordan bliver medarbejdere og studerende inddraget?

I efteråret 2016 afviklede AU en idéindsamlingsproces. Her blev input til den fremtidige anvendelse af bygningerne og arealerne på Nørrebrogade indsamlet fra interne og eksterne interessenter via to workshops, via hjemmesiden www.nycampus.au.dk og via AU's informationsvogn, AUtocampus. De mange input dannede baggrund for arbejdet med lokalplanen for området og indgår desuden i AU’s fremadrettede arbejde.

Efter udmeldingerne (2. maj 2018) om, hvilke studier, fagmiljøer, forskning og lignende, som skal flytte, blev alle studerende og medarbejdere bedt om at komme med input til masterplanen for AU’s fysiske udvikling – og dermed være med til at kvalificere visionerne, og sikre at undervisning, forskning, studiemiljø mv. får så gode rammer som muligt.

Desuden har de enkelte fakulteter afholdt lokale møder og indsamlet input til masterplanen. Alle input er blevet samlet sammen og vil blive præsenteret for bestyrelsen i forbindelse med den endelige vedtagelse af masterplanen i december 2018.

Desuden vil der, når flytteplanerne bliver konkrete, og det bliver fastlagt, hvem som skal flytte ind i den enkelte bygning, etage, lokale, blive igangsat lokale brugerinddragelser.   

Det vil desuden altid være muligt at indsende input til campusudviklingen her på websiden

Hvad er de økonomiske udgifter for AU?

AU skal betale husleje til FEAS svarende til det areal, universitetet bruger, og til en markedskonform kvadratmeterpris. Den etapevise indflytning betyder, at udgifterne til husleje kan tilpasses universitetets faktiske arealbehov. AU’s udgifter til husleje og bygningsdrift må relativt set ikke udgøre en større andel af AU’s samlede budget. I takt med at AU’s budget eller omsætning vokser, er der også mulighed for at investere i bygninger og faciliteter og for at realisere visionen for AU’s fysiske udvikling.

Hvad gør Aarhus Universitet for økonomisk at kompensere de institutter, som er omfattet af flytteplanerne?

Det er klart, at der vil være en omkostning forbundet med en flytning. Det koster både tid og penge at fraflytte en lokation og flytte ind i en ny. AU har de seneste 3 år haft et overskud og sparet op. AU har en målsætning om, at universitetets egenkapital skal udgøre 10 pct. af omsætningen. Lige nu har AU en egenkapital, der er på 14 pct. af omsætningen. Dvs. en del af overskuddet bliver brugt på nye strategiske satsninger, men også på finansiering af dobbelt husleje og flytteudgifter.

Hvordan vil Aarhus Universitet arbejde for at leve op til de ti overordnede principper for universitetets fysiske udvikling, som bestyrelsen har vedtaget?

1: Hvordan vil AU fremme integration mellem forskning og uddannelse?

I forbindelse med den konkrete indretning og inddragelse på det enkelte institut, vil der være fokus på integrationen mellem forskning og uddannelse, fx i form af læsepladser tæt på forskningsmiljøer, og i det hele taget gode muligheder for, at studerende kan møde forskere – i stedet for at holde de to aktiviteter meget adskilte.

2: Hvordan vil AU fremme interdisciplinær forskning, uddannelse og innovation?

AU er et universitet med en stor faglig bredde, og derfor vil universitetet i de kommende år arbejde for, hvordan vi netop kan udnytte disse styrker gennem interdisciplinære aktiviteter. AU ønsker konkret at skabe synergier mellem relevante studier ved fx at placere dem fysisk tæt på hinanden. Fx flyttes ingeniøraktiviteter fra Navitas til Katrinebjerg og samles med ingeniøraktiviteter der. Desuden fremmes fx interdisciplinær innovation gennem udviklingen af Innovation Hubs.

3: Hvordan vil AU fremme fremtidens undervisningsformer?

AU ønsker, at de lokaler/faciliteter, som skal anvendes til undervisning, er fleksible (dvs. kan anvendes til flere formål), at de lever op til den digitale udvikling, og at de bliver etableret med udgangspunkt i de behov og ønsker, som nutidens og fremtidens studerende og medarbejdere har.

4: Hvordan vil AU være et fleksibelt studiemiljø med mange studiepladser?

AU ønsker, at de lokaler/rum, som skal anvendes til studiepladser, får flere funktioner og indrettes efter brugernes konkrete behov og ønsker.

Desuden ser AU et behov for, at der investeres i læsepladser, grupperum og studiemiljø i umiddelbart nærhed af de formelle undervisningslokaler.

5: Hvordan vil AU være en international campus?

Med overtagelsen af det tidligere kommunehospitalsområde har AU skabt en ramme, som gør det muligt at fastholde og udbygge universitetets stærke position som en fremtidssikret byintegreret campus af høj international klasse – og herigennem tiltrække både internationale studerende og medarbejdere.

Desuden er der et ønske om et kollegium, der især er målrettet internationale studerende og gæsteboliger for gæsteforskere samt ønske om børnehaver med internationalt tilsnit.

6: Hvordan vil AU kunne tilbyde boliger til studerende og forskere?

Universitetsparken rummer i dag knap 500 boliger. AU har en ambition om at hæve antallet af studieboliger på campus – og desuden et ønske om at indrette forskerboliger på campus. Der arbejdes for at op til 30% af området i den kommende Universitetsby skal være afsat til boliger.

De mange boliger vil dels være med til at styrke de studerendes og forskernes tilknytning til studiet, dels trække flere aktiviteter og mere liv ind på campus. AU arbejder desuden, sammen med Aarhus Kommune, på at få etableret flere boliger til unge mennesker tæt på campus.

7: Hvordan vil AU fremme samarbejdet med erhvervslivet og det omgivende samfund?

AU vil arbejde for at etablere samarbejder med erhvervslivet i Universitetsbyen. AU forventer, at flere små virksomheder vil få til huse i Universitetsbyen på sigt. Desuden vil der komme flere faciliteter til startup-virksomheder, studenteriværksætteri og entrepreneurship. Dette vil styrke AU’s fokus på innovation og entrepreneurship.

8: Hvordan vil AU beriges med ikke-universitære aktiviteter?

AU vil integrere byliv, butikker, erhverv, boliger og institutioner i Universitetsbyen samt skabe forbindelse til de omgivende kvarterer. Det kan fx være daginstitution, boghandlere, kaffebarer mv. Desuden ønsker man at åbne op for fx teater og musiktilbud til studerende og medarbejdere samt borgere i området.

Der arbejdes også med områdets uderum, som skal danne plads for liv, ikke kun for AU’s brugere, men også for områdets og naboområdernes beboere og erhvervsliv.

9: Hvordan vil AU være et bilfrit campusområde?

Det er et mål at skabe et levende, forholdsvist bilfrit område. Dette skal bl.a. ske ved, at den tidligere Hospi­talsgade i Universitetsbyen får ny identitet som et universitetsstrøg, der er lukket af for gen­nemgående trafik. Samtidig etableres hovedparten af bilparkeringen i parkeringskældre, så ubebyggede arealer i området først og fremmest kan udnyttes til opholdsarealer og grønne områder.

10: Hvordan vil AU udvikles bæredygtigt?

I arbejdet med at skabe en levende og fremtidssikret campus vil der være fokus på bæredygtighed; bæredygtige løsninger når AU ombygger og renoverer, men også bæredygtige løsninger i bygningsdriften. AU vil gerne benytte lejligheden til at afprøve nye idéer om bæredygtige løsninger fra studerende og forskere i Universitetsbyen.


1443385 / i40