Arrangementer i Arts' lokaler

Studenterdrevne arrangementer

Studerende på Arts har mulighed for at låne lokaler til faglige og sociale arrangementer (dog ikke af privat karakter). Læs om studenterdrevne arrangementer - herunder fredagsbarer - på studieportalen. Du finder et link til studieportalen i højre side.

Medarbejderarrangementer

Arrangementsansvarlig står for booking af lokale:

  • Institutternes frokoststuer (kontakt det pågældende institutsekretariatet)
  • Studieområder eller kantiner (kontakt artsbyg@au.dk)
  • Undervisningslokaler eller auditorier (kontakt Arts Studier)

Arrangementer med middag og/eller alkohol, hvor også studerende deltager, kræver en lokalelåneaftale. Arrangementer udelukkende for medarbejdere kræver ingen lokalelåneaftale.

Lokalelåneaftalen finder du på studieportalen via dette link: lokalelåneaftale.

Information til arrangementsansvarlig

  • Eventuelle ændringer i adgangssystemet på udvalgte døre aftales med det lokale driftspersonale
  • Arrangementsansvarlig er ansvarlig for at indhente de nødvendige bevillinger og tilladelser fra myndigheder, eksempelvis lejlighedsbevilling, håndtering af madvarer, Koda-afgift samt støj i forbindelse med udendørsarrangementer. Eventuelle udgifter i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arrangementet afholdes af arrangementsansvarlig. 
  • Alkohol- og lejlighedsbevillinger sendes til Arts Bygningsservice artsbyg@au.dk 
  • Arrangementsansvarlig rapporterer til Arts Bygningsservice via mail (artsbyg@au.dk) i tilfælde af afvigelser fra normalen - eksempelvis personuheld/-ulykke, tilkald af ambulance, skader på bygning eller anlæg, besøg eller tilkald af myndigheder i forbindelse med afholdelse af arrangementet. Rapporteringen skal ske i umiddelbar forlængelse af arrangementets ophør
  • Opstilling af borde og stole varetages af arrangørerne selv. Ved behov for råd og vejledning kan det lokale driftspersonale kontaktes. Arrangementsansvarlig bærer ansvaret for, at flugtvejene til enhver tid er frie. Vær opmærksom på den ophængte standardmøbelopstilling ved tilbagestilling af møblement
  • Ved behov for IT/AV udstyr kontakter arrangementsansvarlig Arts IT
  • Oprydning og rengøring skal foretages i umiddelbar forlængelse af arrangementets ophør, således at lokalet fremstår studieklar næstkommende morgen kl. 7.00. Det gælder også omkringliggende fællesarealer (gangarealer, trapper, toiletter samt udendørsarealer).

Arrangementer med ekstern arrangør

Bygningssekretariatet ved AU Bygninger varetager udlejning af lokaler til ad hoc-arrangementer med eksterne arrangører. Lokaler udlejes kun til arrangementer, der er i overensstemmelse med AU’s virke. Der vil blive foretaget en vurdering med udgangspunkt i arrangementets indhold og formål. Ved eventuel udlejning udarbejdes en lejeaftale.

Kontakt: tek@au.dk

Husrepræsentanternes rolle

  • Husrepræsentanten er en af institutlederen/dekanen udpeget person, der har til opgave at være bindeled mellem Arts Bygningsservice og fredagsbarerne og foreningerne i et givent område/en given bygning.  
  • Husrepræsentanten er medansvarlig for at tage stilling til de anmodninger om lokalebrug, der måtte komme fra foreninger/studerende i tilknytning til instituttet/hovedområdet vedr. afholdelse af fester, fredagsbarer og lignende arrangementer. 
  • Husrepræsentanten medvirker i opfølgning og håndtering af hændelser i forbindelse med afholdelse af en fest, en fredagsbar eller lignende arrangementer, hvor aftaler/retningslinjer ikke er blevet overholdt. Husrepræsentanten aftaler med Arts Bygningsservice, om der skal iværksættes sanktioner og i givet fald hvilke. 
  • Husrepræsentanterne deltager i et årligt koordinerings/evalueringsmøde med Arts Bygningsservice, som Arts Bygningsservice indkalder til.

Studenterdrevne arrangementer

Afholdelse af konferencer