Kategorier af forskningssamarbejde med eksterne parter

Universitetsloven sondrer mellem fire, overordnede rammer for forskningssamarbejde med private og offentlige virksomheder, organisationer, erhvervsdrivende fonde og myndigheder. Sondringen er vigtig, da den eksterne parts mulighed for indflydelse og medvirken er forskellig alt efter, hvilken type samarbejde der er tale om. 

Grundreglerne og de centrale principper gælder i alle samarbejder med eksterne parter. Det gælder også samarbejder, der ikke umiddelbart kan placeres i en af de fire kategorier.


SAMFINANSIERET FORSKNING

Definition: Samfinansieret forskning er et samarbejde mellem universitetet og mindst en anden, ekstern part. Parterne definerer i fællesskab samarbejdsprojektets omfang og bidrager begge til dets gennemførelse.

Resultaterne genereret helt eller delvist af AU-forskere tilhører universitetet og skal kunne offentliggøres. Universitetet finansierer dele af projektet (økonomisk eller tidsmæssigt). 


Eksempel: Kommer


REKVIRERET FORSKNING OG ANDEN INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED

Definition: Universitetet kan udføre rekvirerede forskningsopgaver eller forskningstjenester for en ekstern part. Alle universitetets omkostninger skal dækkes af den eksterne part. Ejerskab over resultater og publiceringsret fastlægges i samarbejdsaftalen.


Eksempel: Kommer


BEVILLINGER UDEN KRAV, DONATIONER OG GAVEBREVE

Definition: Der modtages et økonomisk bidrag til en forsker eller til universitetet for at støtte forskningen. Alle betingelser skal være beskrevet klart. 

Ved betingelsesløse bevillinger (udover almindelige krav om afrapportering, regnskabsaflæggelse, information ved ændringer mv.) vil bevillingsskrivelsen normalt være tilstrækkeligt som skriftlig aftale.

Hvis bevillingsgiveren stiller særlige krav hører samarbejdet hjemme under samfinansieret forskning eller rekvireret forskning og anden indtægtsdækket virksomhed


Eksempel: Kommer


FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING

Definition: Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for en række forskningsydelser, som universitetet udfører for staten, kommuner og virksomheder. Der indgås rammeaftaler mellem universitetet og respektive ministerier. Resultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden.


Eksempel på en almindelig myndighedsopgave: En opgave fra Landbrugsstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet, under Rammeaftale mellem AU og MFVM 2019-2023, Ydelsesaftale Planteproduktion 2019-2023, Arbejdsprogramopgave 3.14 ”Nitrifikationshæmmere under danske forhold”.

Opgaven ligger planlagt i arbejdsprogrammet og skal komme som bestilling via MFVM’s procedure ”Den gode bestilling” til DCA, der videredistribuerer opgaven til den på forhånd udpegede kontaktperson i AGRO + evt. andre relevante fagpersoner. Se side 7 i Arbejdsprogram 2019 - Planteproduktion

Eksempel på en myndighedsopgave uden for rammeaftalen: En opgave bestilt af Københavns Kommune i efteråret 2019 hos ENVS med titlen ”Koncentrationsprofil på tværs af H.C. Andersens Boulevard, København”. Her kontakter Københavns Kommune ENVS, der inddrager DCE, så formalia er på plads. Se notatet efter opgaven. 


DEFINITION: EKSTERNE PARTER

Ved eksterne parter forstås andre juridiske enheder end Aarhus Universitet.

Nationalt og internationalt forskningssamarbejde med andre universiteter er ikke omfattet af grundreglerne med mindre, der modtages penge til forskningssamarbejdet eller der disponeres over resultater fra samarbejdet. Ved resultater forstås i denne kontekst immaterielle rettigheder/IP. Under del 3 - 'Konkret håndtering', kan du finde information om, hvornår der skal indgås en aftale.