Nationale og internationale regler og erklæringer

Danmark:

I november 2014 fik Danmark et nationalt kodeks for forskningsintegritet. Kodekset Danish Code of Conduct for Research Integrity er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter. Alle 8 universiteter har tilsluttet sig kodekset, som indeholder.  

  • Tre principper for integritet: Ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed
  • Seks minimumsstandarder for god videnskabelig praksis
  • Anbefalinger til at sikre undervisning og vejledning i god videnskabelig praksis
  • Anbefalinger til at sikre at der bliver taget hånd om mulige brud på god videnskabelig praksis

Danish Code of Conduct for Research Integrity

I Danmark har vi et centralt organ, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, der kan  undersøge sager, hvor der er mistanke om videnskabelig uredelighed. Ved videnskabelig uredelighed skal i henhold til lov om videnskabelig uredelighed m.v., jf. lov nr. 383 af 26. april 2017 § 3 forstås: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.

Lov om videnskabelig uredelighed

England:  

I 2012 blev der skabt et nationalt kodeks for ansvarlig forskningspraksis i England "The Concordat to Support Research Integrity-Universities UK. Kodekset er en ramme til sikring af integritet i forskning ved de engelske universiteter og indeholder klare beskrivelser af forskningsinstitutionens og den enkelte forskers forpligtelse i forhold til at sikre forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis.

The Concordat to support Research Integrity

Irland:

De nye nationale retningslinjer til sikring af forskningsintegritet i Irland blev vedtaget i 2014. Retningslinjerne er udviklet af den irske universitetssammenslutning i samarbejde med en række organisationer med tilknytning til forskningsverdenen.

National Policy Statement on ensuring Research Integrity in Ireland  

Holland:

Det nationale hollandske kodeks for forskningsintegritet. Kodekset angiver blandt andet en overordnet normativ ramme for forskningsintegritet,  institutionens ansvar for at fremme forskningsintegritet, standarder for god videnskabelig praksis og håndtering af  mistanke om brud på god videnskabelig praksis.

Singapore-erklæringen og Montreal erklæringen

Singapore-erklæringen fra 2010 er et internationalt forsøg på at udvikle fælles principper, definitioner og retningslinier for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis på globalt plan. Singapore-erklæringen er i efteråret 2013 suppleret med en Montreal-erklæring med anbefalinger til, hvordan man sikrer forskningsintegritet i forskningssamarbejder på tværs af lande, discipliner og sektorer.


Den Europæiske kodeks for forskningsintegritet

Den Europæiske kodeks for forskningsintegritet fra 2011 er udarbejdet af ESF (det Europæiske forskningsråd) i et samarbejde med ALLEA (Sammenslutningen af Europæiske Videnskabsakademier). Dokumentet repræsenterer en enighed blandt ca. 30 europæiske lande om et overordnet sæt af principper for forskningsintegritet og indeholder derudover en række anbefalinger til retningslinier for ansvarlig forskningspraksis og forslag til præcise procedurer når brud med ansvarlig forskningspraksis skal håndteres.  


InterAcademy Council

Det globale netværk af videnskabsakademier, der er organiseret i InterAcademy Council, udarbejdede i 2012 rapporten ”Responsible Conduct in Global Research Enterprise ” Rapporten tager fat i de udfordringer, som den øgede globale forskningsvirksomhed stiller videnskaben over for, og er et fælles forsøg på at skabe klarhed og konsensus om fælles videnskabelige kerneværdier og ansvarlig adfærd i den globale forskningspraksis. 


IAU-MCO

Den internationale sammenslutning af universiteter IAU-MCO vedtog i 2012 et dokument med institutionelle etiske retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioner. Dokumentet fremhæver en række grundlæggende værdier og principper, som institutionen skal håndhæve og giver  anvisninger på hvordan disse integreres i  institutionens strategier og politikker.


The Global research Council

The Global research Council, der omfatter ca. 70 ledere af forskningsfonde fra hele verden i  vedtog på sit årlige møde i April 2013 i Berlin en erklæring om integritet i forskning og en Action Plan towards Open Acess to Publications.


Vancouver-reglerne (ICMJE)

Vancouver-reglerne for forfatterskab ”uniform requirements” er udformet af The International Committee of Medical Journal Editors ”Vancouvergruppen” (ICMJE) og er anerkendt af 600 medicinske tidsskrifter. I regelsættet defineres forfatterskab, og der er opstillet klare kriterier  for medforfatterskab, som den enkelte forsker skal opfylde. Læs nyeste anbefalinger om forfatterskab .Vancouver-reglerne omfatter også andre anbefalinger, som f.eks tilkendegivelse af interessekonflikter o.a læs mere på ICMJE's website


431005 / i40