Interview med reviewer Marianne Zandersen: Hver en detalje tæller i en Horizon 2020 ansøgning

Der er kamp til stregen, hvis man skal få succes med sin Horizon 2020 ansøgning. Barren ligger højt, og små fejl kan betyde, at ens ansøgning ryger ud. Det fortæller lektor Marianne Zandersen, som har været reviewer i anden fase på 8 Horizon 2020 ansøgninger.

16.01.2018 | Tine Mark Jensen

Der er kamp til stregen, hvis man skal få succes med sin Horizon 2020 ansøgning. Barren ligger højt, og små fejl kan betyde, at ens ansøgning ryger ud. Det fortæller lektor Marianne Zandersen, som har været reviewer i anden fase på 8 Horizon 2020 ansøgninger indsendt til Societal Challenge 5, ”Climate action, Environment, ressource efficiency and raw materials”. De 8 ansøgninger var af typen ”Research and Innovations Actions” (RIA).

’Hvis bare et kriterie får en ’weakness’, så er man ude. Og afhængig af call’et, kan nogle områder få en særlig vægtning. Fx er ’impact- sektionen’ vægtet med 1.5. Det betyder, at selv om man har været rigtig god på science-delen, så nytter det ikke noget, hvis man ikke også har en meget stærk impact-sektion i ansøgningen. Man skal være excellent på alle områder, og det går ikke at komme hurtigt om hjørnerne’, siger Marianne Zandersen.

Hun synes, at kvaliteten af ansøgningerne generelt er meget god, og det er tydeligt, at der ligger et kæmpe arbejde i at få ansøgningen op på et højt niveau. Derfor er hendes budskab også, at man lige skal bruge den ekstra tid, som gør, at alt kommer på plads.

Eksempler på problemer
Marianne Zandersen har læst ansøgninger, hvor de formelle krav ikke er opfyldt, og så er man allerede ude - ligegyldigt om man har en excellent ide. Det kan fx være sidetal – alt, som går ud over max sidetal, bliver ikke læst. Eller hvis beskrivelser af casestudier, som skulle have været i ansøgningen, er blevet placeret i et anneks – ja så mangler ansøgningen den efterspurgte information og falder på det.

Hun har også oplevet, at figurer ikke er til at læse, fordi de er for små eller er i for dårlig opløsning, og at nogen har glemt at slette interne noter! Revieweren skal hjælpes: ’Det er vigtigt, at ansøgningen fremstår stringent, og den skal være skrevet i et klart og godt sprog uden ”indforståetheder”. Den skal være indbydende visuelt, og så skal den selvfølgelig svare så konkret som muligt på kravene i call’et - reviewerne må ikke ’læse mellem linjerne’. Desuden er det vigtigt, at tingene står, hvor de hører hjemme – ellers blive man irriteret som reviewer’, fortæller Marianne Zandersen.


Hvad, hvordan og hvorfor – med hvilken effekt?
Det virker indlysende, at man skal læse ’call’et’ meget grundigt og sikre sig, at man svarer på alle ’skal’ spørgsmålene, men det sker ikke altid. ’Man skal fx være opmærksom på, om der står ’must’, ’shall’ eller should’ etc. Problemet er, at mange calls er meget brede og har komplekse problemstillinger. Det er sjældent, man kan nørde med et lille hjørne’, siger Marianne Zandersen. Ifølge hende, er de bedste ansøgninger dem, som klart og konkret beskriver, hvad de vil, hvordan, hvorfor og med hvilken effekt. Og som er meget konkrete. ’Jeg har læst ansøgninger, som er for generiske og man tænker, om det hele bare er fugle på taget?’.

Der er mange ting, som skal besvares på de 70 sider i 2. ansøgningsfase, og alt skal være fuldkommen gennemtænkt fra metode til businessplan. Derudover er det også en god ide at forholde sig til det innovative i projektet og linke til projekter, som allerede har fået funding. Så får man vist, at man ved, hvad der ellers rører sig – og Kommissionen kan godt lide ’clustering’. Det forøger værdien, fordi det viser:
• man ved, hvad der ellers sker
• man kan bygge på hinandens aktiviteter/indsigter
• Kommissionen får et øget ’value added’ ud af investeringen.

Bliv reviewer
Marianne Zandersen opfordrer andre forskere til at blive reviewere. Hun synes, det er meget inspirerende og lærerigt at læse flere ansøgninger inden for det samme tema. Reviewteamet er tværfagligt, og det giver en masse spændende diskussioner, hvor der er stor respekt for hinandens faglighed og argumenter, oplever hun. Under mødet med de andre reviewere skal der altid opnås konsensus. Men det er også meget arbejdskrævende. 0,7 arbejdsdag til en 70 siders ansøgning + annekser holder ikke, oplever hun. ’ Jeg synes, det vil være godt, hvis universitetet kan gøre det mere attraktivt at melde sig som reviewer. Tidsforbruget er undervurderet, og det kan fx komme i karambolage med ens arbejde. Men det er meget relevant og vil være godt, hvis man kan blive fredet fra andre opgaver. Jeg tror, det vil højne opmærksomheden på og kvaliteten af Horizon 2020 ansøgninger, siger hun.

 

H2020 Proposal review structure - kort fortalt
Evalueringerne af såvel ”pre-proposals” og ”full-proposals” forløber i to etaper. Først evaluerer eksperterne individuelt, og derefter følger der en faciliteret gruppediskussion, hvor ansøgningerne får de endelige point. Ved review af ansøgninger under fase 1 mødes reviewerne per skype, men de under fase 2 mødes i Bruxelles til konsensusmøder.
Får man nok point i 1. fase, så går man videre til 2. fase.
 
Fase 1 (10 sider) har to overordnede evalueringskriterier:
– Excellence
– Impact

Fase 2 (70 sider) har et kriterium mere:
– Quality and efficiency of the implementation
 

  • Læs mere om bl.a. vurderingskriterierne i Marianne Zandersens detaljerede powerpoint.
  • Læs om, hvordan du kommer godt i gang med at arbejde med de forskellige Horizon calls i ansøgningsprocessen, her.
  • Kontakt en af Forskningsstøtteenhedens medarbejdere, hvis du gerne vil oprette dig som evaluator og har brug for rådgivning.
Forskningsstøtte

1440253 / i40