Tænk stort og få en ansøgningsstrategi

Professor Charlotte Ulrikka Rask har gennem tiden skrevet mange ansøgninger, og flere har også givet penge. Men en rådgivningsproces med Forskningsstøtteenheden (FSE) omkring en større ansøgning har fået hende til at gentænke måden at skrive ansøgninger på, herunder hvordan hun får den store ide med forskningen til at stå helt klart. Endvidere har hendes forskningsenhed fået en nedskrevet ansøgningsstrategi, som skaber fælles retning. Det har givet blod på tanden, fortæller hun.

01.10.2018 | Tine Mark Jensen

’Det var meget sjovere at lave denne ansøgning. Før blev det lidt gammel vin på nye flasker. Men med hjælp fra Ulrik fra FSE, fik vi vores forskningside og felt skrevet op på et højere plan. Det var en intensiv proces, og Ulrik stillede en masse spørgsmål til vores overordnede ide og vision, gav kritisk og konstruktiv feedback på det, vi skrev mv.

Det var krævende, og som ældre forsker skal man være parat til kritik og være lidt åben. Jeg siger jo noget af det samme til mine studerende – så man må også selv kunne klare mosten’, griner hun.

Charlotte Ulrikka Rask mener også, man som forsker må være lidt nøgtern - hvis man ikke kan sælge sin ide og få penge, så bliver man nødt til at gøre noget anderledes. ’Vi kunne jo ikke forstå, at vi ikke havde fået penge til disse fantastiske projekter. Men i processen blev det klart, at det hele skulle samles på en ny måde og vinkles anderledes, så visionen og målet blev tydeligere. Vi har fået mere synergi mellem det, vi har lavet, og det vi vil lave. Med Ulriks spørgsmål fik vi pludselig øje på noget, som vi ikke lige selv havde set’.

Slut med ø til ø strategi
Charlotte Ulrikka beskriver selv sin tidligere tilgang til ekstern finansiering som noget, der kunne minde om en ø til ø strategi. Ansøgningerne hang ikke altid sammen og blev ofte skrevet ad hoc, hvilket betød, at processerne kunne blive meget pressede. Derfor tog hendes forskningsenhed imod et opfølgende møde med FSE og fik lavet et årshjul, så de ikke tænkte fra ø til ø, men i højere grad fik lagt ideerne sammen. Det betyder, at de nu primært søger større bevillinger til flere ph.d. projekter, som så bliver en del af et netværk – og det fælles mål (og vision) for forskningsenheden. ’Det giver en god bevidsthed at have dette årshjul. Og det er godt, da det kræver mere tid at forberede og udarbejde store ansøgninger, bl.a. fordi jeg også skal etablere samarbejder mv. Men det er sjovere at tænke stort, ambitiøst og ikke sætte sit lys under en skæppe’, slutter professor Charlotte Ulrikka Rask.

Gode erfaringer med serviceeftersyn på fundingstrategier

Forskningsstøtteenhedens HEALTH team har forsøgsvis afprøvet en ny tilgang til at udarbejde fundraising strategier for individuelle forskere og afdelinger, bl.a. Charlotte Ulrikka Rask. Erfaringerne har været gode og FSE afprøver nu samme tilgang andre steder på AU.

Grundtanken er, at der laves et uformelt ’serviceeftersyn’ på forskerens eller afdelingens fundraising aktiviteter. Dels for at afklare det individuelle behov, dels for at samle eksisterende erfaringer. Men det er primært for at hjælpe forskeren med at formulere sig endnu klarere om, hvad det er vedkommende ønsker at opnå. Sammenhængen mellem hvad forskeren ønsker at opnå og formuleringen af ansøgningernes formål og perspektiver bør ligge lige for, men fremgår ikke altid klart. Rådgiveren indgår således mere aktivt i den del af projektudviklingen, som vedrører de ikke-videnskabelige dele af ansøgningen.

Spørgsmål baner vejen for strategien
Spørgsmål som: ”Hvad er afgørende for hvor, hvornår og til hvilket projekt du søger eksterne forskningsmidler?”, åbner for en ny form for dialog mellem forsker og forskningsrådgiver. Dialogen vil ofte bidrage til at gøre det klart for forskeren, hvorfor det er en god ide at investere lidt tid i planlægning og forberedelse af ansøgningsprocessen. Det er en dialog, man sjældent har tid og overskud til i en hektisk ansøgningsfase, hvor fokus er på at gøre ansøgningen færdig. 
En bedre struktur og langsigtet planlægning skulle gerne tjene sig hjem gennem højere effektivitet, bedre match og mere fokuserede ansøgninger. Strategidokumentet er ikke det vigtigste. Dialogen opkvalificerer forskeren i at tilrettelægge ansøgningsprocessen anderledes, herunder at gøre sig tanker om matchet med fondene og projektudviklingsdelen.

Elementer i serviceeftersynet
Faste elementer i serviceeftersyn og fundingstrategi er: Ansøgningshistorik, fundinghistorik, bibliometri, ’kvalitetstjek’ på tidligere ansøgninger, formulering af hvad man ønsker at opnå, prioritering af projekter. Generelle råd og formidling af FSEs tilbud og kurser, projektadministration og lignende.

Kontakt Forskningsstøtteenheden, hvis du vil vide mere.

Forskningsstøtte

1440253 / i40