Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice HR Elever og praktikanter For elever og praktikanter Hverdagen som forsøgsdyrepasser i Zoofysiologi

Hverdagen som forsøgsdyrepasser i Zoofysiologi

Claus Wandborg er dyrepasserelev ved forsøgsdyrene i Zoofysiologi på Aarhus Universitet (AU). Dette er i forbindelse med dyrepasseruddannelsen, hvor han uddanner sig til dyrepasser med speciale i forsøgsdyr.  

Hvorfor valgte du at blive elev på AU?
En lærer på grundforløbet på dyrepasseruddannelsen foreslog mig dette praktiksted i Zoofysiologi på AU. Under min praktikperiode fik jeg lov til at arbejde meget selvstændigt, hvilket jeg rigtig godt kan lide, og jeg var rigtig glad for at være her. Derfor valgte jeg også at tilbringe min elevtid på uddannelsens hovedforløb her i Zoofysiologi.

Lever elevjobbet op til dine forventninger?
Ja bestemt! De fleste på uddannelsen starter med forventningen om, at skulle arbejde i zoologisk have - og det gjorde jeg også selv. Men efter at have arbejdet med forsøgsdyrene hernede, er det ikke længere zoologisk have, jeg kan se mig selv arbejde i. Det interesserer mig ikke så meget med fremvisninger og fortællinger. Men jeg kan derimod rigtig godt lide at fordybe mig i tingene, og så har jeg efterhånden fundet ud af, at jeg godt kan lide operationer – det synes jeg er helt vildt interessant. Det kan man få lov til at assistere til her, hvilket man nok ikke rigtig har mulighed for i en zoologisk have.

"Det bedste og sjoveste er at assistere til operationerne - de er meget spændende og lærerige, både det operationsmæssige, men også anatomien i slangerne og de andre krybdyr"

Hvad laver du helt konkret i din stilling på AU?
Jeg fodrer, vander og tilser alle dyrene dagligt. Ud over det, så har vi her på afdelingen rimelig åbne forhold. Vi er det man kalder for en beskidt forsøgsdyrestald - ikke fordi der er beskidt og ulækkert - men fordi vi har mange forskellige dyrearter. Dette bevirker, at vores karantæneregler ikke er så strikse som i andre dyrestalde. En gang i mellem er der også nogen, der kommer ned og ser dyrene i kælderen - forskellige afdelinger fra universitetet, som gerne vil se, hvilke dyr vi har hernede. Der er mange, der ved det er her, men som aldrig har været nede og se det, så derfor laver vi fremvisning af dyrene. Derudover assisterer jeg ved operationer og henter dyr forskellige steder – kører fx til Tyskland og henter nye slanger. Så jeg laver mange forskellige ting i løbet af min arbejdsdag.  

En anden arbejdsopgave jeg har forinden hvert forsøg, er i forbindelse med de tilladelser, der skal laves omkring dyrenes smertegrad. De skal beskrive den smertegrad, som dyrene udsættes for, hvor min chef og jeg skal kontrollere, når denne smertegrænse nås eller hvis den overskrides. Dette er et meget spændende ansvar at have.
Der laves mange forsøg af forskerne på AU, hvor et eksempel kan være, at der bliver indopereret et kateter, hvor man kan udtage blodprøver, som man måler værdier ud fra. Udfordringen ved forsøgene er ofte at smertedække dyrene, da det kan være svært at læse krybdyr. Fx kan jeg ofte sagtens se, hvornår en slange vil bide mig, men i forhold til smertegrænsen har man nogle få indikatorer der viser om dyret lider smerte, men særligt ved krybdyr, kan det være meget svært at aflæse. En smerteindikator er dog, at ædelysten forsvinder - så hvis ikke dyret spiser som det plejer, så ved man, at der er noget galt og så kan man give noget smertelindrende, eller hvad det er, der skal til.

Normalt bruger man kun det enkelte dyr til ét forsøg, men hvis ikke forsøget har været for hårdt, så kan man godt bruge det til et andet forsøg. Fx bliver dyr, der har været udsat for forsøg der overskrider ”kanylekriteriet” (hvor smerten eller stressen som dyret udsættes for, er værre end det, det ville være at blive stukket med en kanyle), kun brugt til det ene forsøg. Hvis smertegrænsen for dyret ligger under kanylekriteriet og kan bruges igen, skal der gå op til et helt år, før man bruger dyret igen. Dette er for at sørge for, at dyret ikke bliver stresset. Derfor har vi her nede i Zoofysiologi, ikke dyr der er med i mere end ét forsøg. Generelt er der ikke nogen dyr der kommer ud her fra – de bliver aflivet, når de har været med i forsøget. Dog er det forskelligt, hvor længe dyrene lever hernede både før og efter, afhængigt af forsøget og dets længde.
Der er selvfølgelig også noget administrativt i det at være dyrepasserelev i Zoofysiologi. Nogle gange skal man føre noget log over dyrene, og så skal der også betales regninger. Dette er også utrolig godt at kunne, så det er en fin arbejdsopgave at have.

­­­­­­­­­


"Der er altså rigtig mange forskellige arbejdsopgaver, som dyrepasserelev ved Zoofysiologi på AU. Det kan være et helt vildt ensformigt arbejde, men hvis man selv opsøger det, kan man få lov til at lave rigtig mange forskellige ting. Det handler meget om ens eget engagement - hvis man har interessen og er opsøgende, så kan man lave fede ting og lære rigtig meget."


Hvad kan du bedst lide at lave i dit arbejde?
Det bedste ved mit job er alsidigheden. Nogle gange er der helt vildt travlt, hvor man næsten ikke kan nå at få sin frokost, mens der andre gange ikke er så meget at lave, og der er mere tid, til at man kan nusse lidt med dyrene og lave nogle af de praktiske ting, man ellers ikke når. 

Mit yndlingsdyr er nok slanger – vi har også skorpioner og skolopender, som jeg er ret stor tilhænger af, men slanger er virkelig fede! Men man kæler generelt ikke med krybdyr. Slanger kan fx bedst lide at være i kasserne, hvor de kan ligge og gemme sig. De opsøger som regel ikke føde, men ligger derimod oftest og venter på, at der kommer føde forbi. De ligger under vandskålen og gemmer sig, hvor de helst vil have fred og ro - og det får de her. Så alle dyrene har det rigtig godt og vi går meget op i, at de trives. Dette gælder også i forhold til forsøgene – dyr, der ikke trives, giver ikke ordentlige resultater i forsøgene.
Vi har et tilsyn, der kommer og holder øje med, at vores dyr har det godt, og at vi overholder de regler og rammer, der er fastsat. Derudover har vi en dyrlæge, der kommer nogen gange årligt, som vi kan spørge til råds, hvis der er noget ved dyrene der ser mistænkeligt ud.

Hvad synes du om AU som arbejdsplads?

"Jeg er rigtig glad for AU som arbejdsplads. Jeg er særligt rigtig glad for den afdeling, jeg er i - her er helt vildt fedt."

Der er mange sammenkomster og fede forelæsninger, som jeg er lige så velkommen til at deltage i, som de studerende. Derudover er der rigtig mange forskellige afdelinger på AU, med forskellige dyrestalde. Der er flere stalde med mus og rotter, og så er der grise, køer og geder nord for Århus og i Foulum – så det er forskelligt hvilke slags dyr, man kan blive dyrepasser for her på universitetet.

Hvad kan du bruge din uddannelse til, når du er færdig?
Man kan kun arbejde med forsøgsdyr, hvis man er uddannet eller er ved at uddanne sig som forsøgsdyrepasser, eller hvis man har et Felasa B kursus, der er en tilladelse til at arbejde med forsøgsdyr. Jeg kommer ikke til at arbejde i en zoologisk have, men derimod i medicinalindustrien, landbrug, dyrehospital eller forsøgsdyrs stalde. Der er rimelig mange muligheder, hvis ikke man er kræsen. Ens speciale begrænser dig dog en smule, men jeg tror på, at hvis du er dygtig nok, så skal du nok få et job.

Med forsøgsdyrspeciale er man jo uddannet til at arbejde med forsøgsdyr, men det udelukker ikke at man kan arbejde med andet. Hvis man er heldig og rigtig dygtig, kan man også arbejde på et dyrehospital eller ved Dyrenes Beskyttelse.
Her på universitetet har vi mange forskellige dyr, så man får en bred faglig viden. Hvis man derudover har interesse for at opsøge ekstra viden og derved lære mere, end der undervises i på uddannelsen – fx om smertelindring, anæstesi, aflivning, blodprøveteknikker osv., så kan man få rigtig mange jobs bagefter.

Det er nemmere at få arbejde som forsøgsdyrepasser frem for zoodyrepasser, hvor der er utrolig stor rift om jobbene. Det eneste der er træls, ved at være forsøgsdyrepasser er, at man skal forsvare det man laver, hver gang man fortæller andre om sit arbejde. Folk kan ikke forstå, at man som dyreelsker kan stå inde for at bruge dem til forsøg. Men næsten alt er jo testet på dyr – makeup, hovedpinepiller, antidepressiv, og tandlægeforsøg med hunde og aber, da deres tandsæt ligner meget menneskers, hvilket mange nok ikke tænker over.


410104 / i40