Styr på stressen og tjek på trivslen

Hvordan kan du være dybt engageret og begejstret for dit arbejde – og samtidig føle dig stresset? Hvordan kan du forebygge stress uden at det går ud over motivationen?

På denne workshop får du en grundlæggende og nuanceret forståelse af begrebet stress samt redskaber til at kunne forebygge og håndtere stress i en omskiftelig og travl hverdag.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle medarbejdere på AU, som har lyst til at arbejde aktivt med deres evne til at skabe større trivsel og energi i hverdagen.  

Du får indblik i:

  • Hvad stress er og hvad stress ikke er
  • Eget stressniveau og stressreaktioner
  • Hvad der påvirker stress og trivsel på arbejdspladsen
  • Konkrete handlemuligheder og forskellige værktøjer i forhold til at forebygge og håndtere stress i din hverdag

Efter kurset

  • Har du fået indsigt, inspiration og værktøjer i forhold til konkret at forebygge og håndtere stress i en travl og omskiftelig hverdag.

Form

Undervisningen består af en blanding af oplæg med dialog og refleksion, samt små opgaver og øvelser.

Varighed: 4 timer


330173 / i40