Vejledning om arbejdstidsregler

Arbejdstidsreglerne for den enkelte medarbejder reguleres i den overenskomst, som den pågældende er omfattet af. Denne vejledning behandler de mest udbredte overenskomster på Aarhus Universitet.

I afsnit 3 behandles lokale flekstidsregler.

Skema 1 - Overblik

	Tjenestemænd Kontorfunktionærer Laboranter Håndværkere Rengøring mv. 3F Vagtfunktionærer (Betjente)	Gartnere 3F	AC
Arbejdstidsregler	Tjenestemandsreglerne	Særlige regler i organisationsaftalen	Særlige regler i overenskomsten
Normperiode	Måned	4 uger	Gn.snit 37 timer pr.uge
Pauser	½ time	½ time	½ time
Overarbejde	50%	50%	Nej
Merarbejde	Efter aftale	Efter aftale	50% + efter aftale
Afspadsering	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Natpenge	Kun døgnarbejdere	Ja	Nej

Se særlige regler for laboranters deltagelse i togter/feltarbejde

1. Tjenestemænd, Kontorfunktionærer, Laboranter, Håndværkere, 3F Industri, Rengøring og Vagtfunktionærer (Betjente)

§-henvisninger i dette afsnit relaterer sig til ”Cirkulære om statens arbejdstidsaftale” (cirkulære af 5. juli 2021).

I cirkulæret er der en væsentlig sondring mellem "dagarbejdere" og "døgnarbejdere”.

Dagarbejdere er ansatte med en ”normal dagarbejdstid”, dvs. ansatte hvis arbejdstid normalt er placeret mellem kl. 06-19 på ugens 5 første dage, jf. § 2, stk. 1.

Døgnarbejdere er andre ansatte, der arbejder på alle tidspunkter af døgnet. Arbejdstiden er for disse ansatte placeret helt eller delvis uden for den ”normale dagarbejdstid”, jf. § 2, stk. 3.

De to grupper er underlagt forskellige regler jvf. nedenfor, men har også en række fællestræk. Afsnit 1.1, 1.2 og 1.3 er fælles for de to grupper. Afsnit 1.4 og 1.5 er særregler for dagarbejdere, mens afsnit 1.6 og 1.7 er særregler for døgnarbejdere.

1.1. Arbejdstidens længde - § 4 (fællesbestemmelse)

Normperioden er den periode, som arbejdstiden beregnes efter. Normperioden i tjenestemandsreglerne er 1 måned. Arbejdstiden i en normperiode udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt evt. søgnehelligdage – dog ikke søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri.

Ved fridage forstås for ansatte med almindelig dagsarbejdstid periodens lørdage og søndage. For ansatte, hvis arbejdstid ligger helt eller delvist udenfor almindelig arbejdstid, er det fridagene i henhold til cirkulærets § 15.

Eksempel på beregning af arbejdstid:

I februar 2011 er der 28 kalenderdage, 8 lørdage og søndage og 0 søgnehelligdage.

Det vil sige, at der er 20 arbejdsdage i alt i februar måned 2011.

Ved fuldtidsbeskæftigelse svarer dette til: 20 x 7,4 t. = 148 arbejdstimer i februar måned 2011.

Ved deltidsbeskæftigelse (20t/uge) svarer dette til: 20 x 20/37 x 7,4t. = 80 timer arbejdstimer i februar måned 2011.

1.2. Arbejdstidsopgørelsen - § 7 (fællesbestemmelse)

Hovedreglen er, at al tid opgøres. Ingen regler om afrunding.

Arbejdstiden opgøres således:

• Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

• Dage med ret til fravær med løn, fx sygedage, afspadsering, feriedage og tjenestefrihed med løn. Dagene medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Er der ikke fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer. For deltidsansatte medregnes en forholdsmæssig et forholdsmæssigt timeantal.

• Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- og udland. Dog højest med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.

Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

• Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med ¾.

• Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.

Ved ”tilkald” forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Udføres arbejdet fra den ansattes bopæl, er det kun den faktiske tid, der medregnes.

1.3. Over- og merarbejdsgodtgørelse - § 8 og § 9 (fællesbestemmelse)

Overarbejdsgodtgørelse - § 8

Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperioden (1 måned) ydes der enten:

• afspadsering i et tilsvarende antal timer med et tillæg på 50 pct.
• timeløn med et tillæg på 50 pct.
• eller en kombination heraf

Deltidsansatte får først 50 pct. tillæg, når arbejdstiden overstiger fuldtidsnormen. De godtgøres således kun med afspadsering af samme varighed.

Det er en forudsætning, at arbejdet har været beordret eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdsopgaverne.

Merarbejdsgodtgørelse - § 9

Omfattet af disse regler er:

• ansatte der er omfattet af cheflønsaftalen,
• ansatte der i henhold til anden aftale er undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse, samt
• ansatte der selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er kontrollabelt.

Godtgørelsen fastsættes af ledelsen efter drøftelse med den enkelte ansatte. Godtgørelsen kan ske i form af betaling, afspadsering eller en kombination.

Ikke afviklet over-/merarbejde kan konverteres til opsparingsdage, jf. § 11.

1.4. Ulempegodtgørelse § 13 (særregel for dagarbejdere)

Ulempetillægget afløser reglerne om natpenge.

Der ydes et tillæg på 25 pct. af timelønnen (min. kr. 25,00 i 1. oktober 1997-niveau) for arbejde, som efter ordre eller godkendt tjenestefordeling, udføres i følgende tidsrum:

• hverdage: fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen)
• weekender: fra lørdag kl. 00 til søndag til kl. 24
• søgnehelligdage: fra kl. 00 til kl. 24

Ulempetillægget udbetales uafhængigt af evt. over-/merarbejdsgodtgørelse efter § 8 og § 9 og weekendgodtgørelse efter § 14.

For deltidsansatte udbetales ulempetillægget, uanset om fuldtidsnormen er opfyldt eller ej.

Der ydes ikke ulempetillæg ved selvplanlagt flekstid eller rådighedstjeneste i hjemmet.

Tillægget kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

1.5. Weekendgodtgørelse § 14 (særregel for dagarbejdere)

Weekendgodtgørelse ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling, udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

For alle timer ydes enten:

• afspadsering i et tilsvarende antal timer med et tillæg på 50 pct.
• timeløn med et tillæg på 50 pct., eller
• en kombination heraf

Weekendarbejdet indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse efter § 7 (normperioden), men honoreres særskilt.

Der ydes både ulempetillæg efter § 13 og weekendgodtgørelse efter § 14.

Weekendgodtgørelsen udbetales uafhængigt af evt. over-/merarbejdsgodtgørelse efter § 8 og § 9, men du kan ikke få over-/merarbejdsbetaling for de timer, som du får weekendgodtgørelse for.

For deltidsansatte udbetales weekendgodtgørelsen, uanset om fuldtidsnormen er opfyldt eller ej.

Der ydes ikke weekendtillæg ved selvplanlagt flekstid.

Skema 2

Normperiode § 4	Ulempetillæg § 13	Weekendgodtgørelse § 14
1 måned Ingen regler om natpenge   Overskydende timer honoreres således: - Overarbejde: + 50 % for alle timer, jf. § 8 - Merarbejde: efter en kvantitativ som kvalitativ vurdering af merarbejdet, herunder dets omfang, den præsterede indsats og resultatet heraf samt eventuelle særlige omstændigheder, hvorunder merarbejdet blev udført. Deltidsansatte: Udbetales kun såfremt fuldtidsnormen er opfyldt.	Efter kl. 17, samt weekend- og søgnehelligdagsarbejde = 25 % af timelønnen Uafhængigt af evt. overtidsbetaling efter § 8/§ 9 Deltidsansatte: Udbetales uanset om fuldtidsnormen er opfyldt eller ej.	Alle timer = 50 % + 25 % i ulempetillæg = 75 % af de præsterede timer til udbetaling   Uafhængigt af evt. overtidsbetaling efter § 8/§ 9 Indgår ikke i normperioden   Deltidsansatte: Udbetales uanset om fuldtidsnormen er opfyldt eller ej

Skema 3 - Eksempler på godtgørelse for arbejde uden for almindelig dagsarbejdstid

	Mandag - fredag	Lørdag – søndag
00.00-06.00	Ulempetillæg	Ulempetillæg + weekendgodtgørelse
06.00-17.00	Almindeligt arbejde
17.00-24.00	Ulempetillæg

Om der skal gives godtgørelse for over-/merarbejde kan først afgøres, når måneden er gået, da arbejdstiden opgøres månedsvist.

Arbejde som honoreres med weekendgodtgørelse indgår IKKE i arbejdstidsopgørelsen og kan ikke udløse over-/merarbejdsbetaling.    

For så vidt angår ulempetillægget, er det væsentligt at notere, hvilke tidspunkter arbejdet er foregået på, jf. eksemplet nedenfor.

Arbejdet skal være pålagt udført uden for almindelig arbejdstid for at udløse såvel over-/merarbejdsbetaling.

Eksempel: En fuldtidsansat medarbejder med dagarbejdstid og ret til overarbejdsgodtgørelse arbejder én dag til kl. 20 (har normalt fri kl. 16):

Skema 4

	§ 8 Overarbejdsgodtgørelse	§ 13 Ulempetillæg
Scenarie 1 Månedsnormen er overskredet med 4 timer, idet der ikke er givet tilsvarende frihed inden for normperioden	§ 8, stk. 1: 4 timers afspadsering + 50 % = 6 timers afspadsering   ELLER   4 x timeløn + 50 % = 6 timelønninger ELLER   en kombination af løn og afspadsering	Tillæg for tiden fra kl. 17 til kl. 20 = 3 x 25 % af timelønnen
Scenarie 2 Månedsnormen overskrides ikke, idet der er givet tilsvarende frihed (4 timer) inden for normperioden	Ingen overarbejdsgodtgørelse	Tillæg for tiden fra kl. 17 til kl. 20 = 3 x 25 % af timelønnen

Eksempel: En fuldtidsansat medarbejder med dagarbejdstid arbejder lørdag fra kl. 10 – 14:

Skema 5

	§ 13 Ulempetillæg	§ 14 Weekendgodtgørelse
Scenarie 1 Lørdagen er ekstraarbejde udover det almindelige arbejde. De 4 timer indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen.	Tillæg for tiden fra kl. 10 til kl. 14 = 4 x 25 % af timelønnen	4 timers afspadsering + 50 % = 6 timers afspadsering ELLER   4 x timeløn + 50 % = 6 timelønninger ELLER   en kombination af løn og afspadsering
Scenarie 2 Månedsnormen overskrides ikke, idet der er givet tilsvarende frihed (4 timer) inden for normperioden	Tillæg for tiden fra kl. 10 til kl. 14 = 4 x 25 % af timelønnen	50 % af 4 timer = 2 timers afspadsering   ELLER   50 % af 4 timelønninger = 2 timelønninger

1.6. Fridage og inddragelse af fridage § 15 og § 16 (særregler for døgnarbejdere)

Døgnarbejdere, hvis arbejdstid er placeret helt eller delvist uden for almindelig arbejdstid, har ret til mindst 26 fridage i kvartalet. Sådanne fridage fratrækkes antallet af kalenderdage ved opgørelsen af normperioden, jf. § 4.

Antallet af fridage forhøjes med antallet af eventuelle søgnehelligdage i perioden, medmindre en søgnehelligdag falder på en ugedag, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Fridagenes længde samt tilrettelæggelsen heraf er nærmere beskrevet i § 15.

Udover fridage efter § 15 kan der forekomme dage, hvor den ansatte holder fri på grund af afspadsering, samt dage, hvor den ansatte ikke er sat til tjeneste, fordi tjenesten på andre arbejdsdage er længere end en gennemsnitlig arbejdsdag.

Reglerne i § 15 gælder ikke for disse arbejdsfri dage. 

Inddrages en fastlagt fridag undtagelsesvist, skal den præsterede arbejdstid godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timelønnen med et tillæg på 50 %.

Uanset arbejdets faktiske varighed, ydes der godtgørelse for mindst 6 timer for hver fridag, der inddrages – dvs. mindst 9 timers afspadsering eller løn for 9 timer.

Den godtgjorte arbejdstid indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 7.

Afspadsering medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Skema 6

Beregning af 1 fridag (§ 15): Hvis man ikke indregner et helt kalenderdøgn = 40 timer Fx. Fri fra onsdag kl. 01.00 til torsdag kl. 17.00   Hvis man indregner et helt kalenderdøgn = 36 timer Fx. Fri fra onsdag kl. 00.00 til torsdag kl. 12.00

Beregning af flere fridage (§15): Hvis man ikke indregner to hele kalenderdøgn = 64 timer Fx. Fri fra søndag kl. 03.00 til tirsdag kl. 19.00   Hvis man indregner to hele kalenderdøgn = 56 timer Fx. Fri fra søndag kl. 00.00 til tirsdag kl. 08.00

1.7. Ulempegodtgørelse - § 17 (særregel for døgnarbejdere)

For hver fulde 37 timers arbejde, der udføres i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, optjenes 3 timers afspadsering.

Ved aften- og nattjenester, dvs. tjenester, hvor mere end 4 timer ligger inden for tidsrummet fra kl. 15 til kl. 07, optjenes 3 timers afspadsering for hver fulde 37 timers arbejde, der er udført i dette tidsrum.

Regnskabet over optjent afspadsering opgøres mindst 1 gang om året.

Herudover ydes der tillæg efter aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten eller tilsvarende aftaler.

Skema 7 - Opsummering

Normperiode § 4	Fridage § 15	Inddragelse af fridage § 16	Ulempegodtgørelse § 17
1 måned Al rejsetid (dog max. 13 timer pr. døgn) og kursustid indgår i opgørelsen som almindelig arbejdstid   Overskydende timer honoreres med enten:   - Overarbejde: + 50 % for alle timer, jf. § 8 - Merarbejde: Efter en kvantitativ som kvalitativ vurdering af merarbejdet, herunder dets omfang, den præsterede indsats og resultatet heraf samt eventuelle særlige omstændigheder, hvorunder merarbejdet blev udført.   Deltidsansatte: Udbetales kun, hvis fuldtidsnormen er opfyldt.	Ret til mindst 26 fridage i kvartalet   En fridag skal mindst være på 40 timer. Hvis der indgår et helt kalenderdøgn, anses fridagen for givet, hvis den er på 36 timer.   Arbejdstiden tilrettelægges sådan, at den ansatte så vidt muligt får 2 sammenhængende fridage pr. uge. Mindst 30 fridage pr. år skal placeres på søn- og helligdage	Inddragelse af en på forhånd fastlagt fridag = 50 % for den præsterede arbejdstid. Godtgørelsen beregnes på grundlag af mindst 6 timer pr. dag.   Indgår ikke i normperioden	For hver fulde 37 timers arbejde, der udføres i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00, optjenes 3 timers afspadsering   Regnskabet over optjent afspadsering opgøres mindst 1 gang om året   Derudover ydes tillæg efter aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten

2. Grupper uden for tjenestemandsreglerne

I afsnit 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4 beskrives kort reglerne for "Landbrugsmedarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere" (Gartnere), natpengereglerne, reglerne i AC-overenskomsten samt reglerne for journalister.

2.1. Gartnere

Gartnerne har valgt ikke at benytte sig af tjenestemændenes arbejdstidsregler.

I stedet gælder her:

a)      Overenskomsten – organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsarbejdere

samt

b)      Natpengereglerne

Reglerne om arbejdstid i organisationsaftalen for gartnere mv. (27. august 2013) opsummeres i skema nedenfor:

-  For nærmere uddybning se organisationsaftalen

Skema 8

Normperiode § 12	Overarbejde § 13	Natpengereglen - se nedenfor	Varsling og tilkald § 13
4 uger Den daglige arbejdstid fastsættes af institutionen efter drøftelse med de ansatte under hensyn til institutionens tarv.   Pauser af mindre end ½ times varighed, medregnes, hvis den ansatte skal stå til rådighed og ikke må forlade arbejdsstedet.   Ændring af arbejdstidens begyndelse og slutning samt indførelse af weekendarbejde - se § 12, stk. 4 Opsparing af fritimer til senere afvikling - se § 12, stk. 5	Overskydende timer honoreres med: + 50 % i form af overarbejdsbetaling eller afspadsering   Overarbejdstillægget beregnes på grundlag af den til enhver tid gældende timeløn på de respektive basisløntrin inkl. varige kvalifikations- og funktionstillæg - dog ikke rådighedstillæg. Overarbejde afspadseres inden 3 måneder efter dets udførelse.	Natpenge ydes, jf. afsnit 2.2	Varsel: Forlængelse af arbejdstiden meddeles dagen forinden. Tillæg for manglende varsel: 9,70 kr. pr. time. Betaling for tilkald uden vagt: Der ydes en mindstebetaling for 3 timer.

2.2. Natpengereglerne

Natpengereglerne er hjemlet i Cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten af 24. marts 2006.

Reglerne benyttes i to tilfælde:

1)      For døgnarbejdere jf. tjenestemændenes arbejdstidsregler § 17, stk. 5 og

2)      For de organisationsaftaler, der henviser til natpengereglerne

Dette afsnit indeholder en opsummering af natpengereglerne og er derfor ikke udtømmende. For nærmere uddybning af reglerne henvises til cirkulæret.

§ 1: Natpenge

Arbejdes der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling i tidsrummet fra kl. 17.00 til 06.00 betales pr. påbegyndte halve time et tillæg på kr. 17,03 (grundbeløb 1. oktober 1997).

Der betales ikke natpenge ved rådighedstjeneste – dog betales halv sats for rådighedstjeneste på tjenestestedet uden soverum.

§ 2: Tillæg for weekender, helligdage mv.

Arbejdes der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling i nedenstående tidsrum ydes et tillæg per påbegyndte halve time på kr. 30,46 (grundbeløb 1. oktober 1997):

1)      Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06

2)      Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte tjeneste ligger efter kl. 14

3)      Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24

4)      Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06

5)      Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24

6)      Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24

Der betales ikke tillæg ved rådighedstjeneste.

Der kan ydes tillæg efter både § 1 og § 2 samtidig.

Skema 9

	Mandag	Tirsdag - fredag	Lørdag	Søn- og helligdage
00.00-06.00	Natpenge § 1 Weekendtillæg § 2	Natpenge § 1	Natpenge § 1	Natpenge § 1 Weekendtillæg § 2
06.00-14.00	Almindeligt arbejde	Almindeligt arbejde	Almindeligt arbejde	Weekendtillæg § 2
14.00-17.00			Weekendtillæg § 2	Weekendtillæg § 2
17.00-24.00	Natpenge § 1	Natpenge § 1	Natpenge § 1 Weekendtillæg § 2	Natpenge § 1 Weekendtillæg § 2

2.3. AC-overenskomsten

I henhold til AC-overenskomstens § 13 er der en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Der findes således ikke noget "overarbejde", men alene "merarbejde".

For at der kan ydes godtgørelse for merarbejde, skal følgende kriterier være opfyldt:

a)      Arbejdet skal være pålagt i henhold til særlig ordre, eller have været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten

b)      Arbejdet skal have været af større omfang

c)       Arbejdet skal have strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger

Medarbejderen skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dets karakter samt timeforbruget.

Den nærmeste leder skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med medarbejderen.

Merarbejdet skal som hovedregel afvikles som afspadsering, dvs. de aktuelle timer tillagt 50 %.

Afspadsering skal afholdes inden for ca. 3 måneder, dog undtagelsesvist 1 år. Varsling af afspadsering overfor medarbejderen skal ske med 14 dage.

Ikke afviklet afspadsering kan konverteres til opsparingsdage jf. § 15.

Kan afspadsering ikke finde sted, ydes der undtagelsesvist merarbejdsbetaling, som udgør timelønnen tillagt 50 %, jf. § 14, stk. 6.

Pauser kan medregnes i arbejdstiden, når de højest varer ½ time, medarbejderen står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet.

Videnskabelige medarbejdere

Ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, er som hovedregel undtaget fra reglerne om godtgørelse for merarbejde, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

Undtagelsesvist kan merarbejde betales, hvis arbejdet har været:

1)      pålagt

2)      det normale arbejdes omfang er kontrollabelt og

3)      merarbejdets omfang er kontrollabelt

Fuldmægtige med rådighedsforpligtelse

Via et rådighedstillæg aflønnes fuldmægtige for en rådighedsforpligtelse på 20 timer per kvartal (ny løn) og 35 timer per kvartal (gammel løn). Først når denne er overskredet væsentligt, er der tale om merarbejde.

Chefer samt special- og chefkonsulenter

Medarbejdere, der er ansat som special- eller chefkonsulent, er undtaget fra overenskomstens regler om merarbejde, men kan dog, jf. § 2 i bilag 4 til AC-overenskomsten, honoreres for merarbejde via engangsvederlag.

Chefer er undtaget for reglerne om merarbejde. De kan dog, jf. cirkulære om aftale om chefløn (§ 5 i cheflønsaftalen), honoreres for merarbejde ved engangsvederlag på chefløn.

Indberetning af merarbejde

Der er ikke lavet nogen særlig blanket til AC-merarbejde. En eventuel indberetning skal ske via brev til det pågældende institut og indeholde en redegørelse. Desuden skal der fastlægges et beløb som kompensation for merarbejdet.

2.4. Journalister

For journalister ansat efter cirkulære af 27. oktober 2022 om journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten opgøres arbejdstiden kvartalsvist jf. organisationsaftalens § 15 stk. 1. Der henvises i øvrigt til § 15 om arbejdstid i cirkulæret.

3. Særligt om lokale flekstidsregler

En flekstidsaftale giver både ledelse og medarbejdere frihed til at lægge arbejdet på tidspunkter, der bedst passer begge parter.

Dog opstår ofte det spørgsmål om, hvordan en flekstidsaftale relaterer sig til reglerne om over-/merarbejde.

Det er væsentligt at bemærke, at såvel leder som medarbejder har ansvaret for, at der i perioder med stor arbejdsmængde er truffet klare aftaler om, at arbejdet kan behandles som over-/merarbejde med tilhørende særlig aflønning – se ovenfor.

Om sammenhængen mellem over-/merarbejde og lokale flekstidsregler se i øvrigt § 10 i Rammeaftalen for flekstid i AU administrationen.

Opsparing af timer på fleks-kontoen

Såfremt en medarbejder ved månedens afslutning har akkumuleret nogle timer på fleks-kontoen inden for fleksaftalens maximumtimer, vil de optjente timer ikke være at betragte som overarbejde, såfremt arbejdet ikke har været pålagt.

Overskredet fleks-konto

Det maksimale timetal, der kan opspares på fleks-kontoen, vil være angivet i den lokale fleksaftale. Har en medarbejder ved udgangen af en måned mere end det tilladte timetal på kontoen, skal der indgås aftale med lederen om nedbringelse af de overskydende timer.

Har en medarbejder arbejdet "for meget", uden at dette arbejde har været pålagt/aftalt, udløser dette altså ikke mer-/overarbejdsgodtgørelse, men én til én timeoverførsel til afspadsering eller udbetaling.

Er der tale om mer-/overarbejde, skal dette afspadseres eller udbetales, jf. reglerne herom i medarbejderens overenskomst/organisationsaftale.

Ulempetillæg/natpenge

Selvom der er indgået en lokal flekstidsaftale, gives der ulempe- og weekendtillæg eller natpenge, jf. de almindelige regler herom, afhængig af, hvilken overenskomst medarbejderen tilhører. Dette kræver dog, at det har været pålagt/aftalt, at arbejdet skulle varetages udenfor almindelig arbejdstid.

For at det ved månedens afslutning kan dokumenteres, at arbejdet er foregået på tidspunkter, hvor der skal gives ulempetillæg/natpenge, skal medarbejderen huske at registrere sine arbejdstider i dette tidsrum.