Valgfri pension

Valgmulighed mellem pension eller løn

I en række overenskomster er det aftalt, at en del af pensionsbidraget efter den ansattes ønske kan udbetales som løn. Det drejer sig om følgende grupper af ansatte:

  • AC - for ansatte i henhold til overenskomst for akademikere i staten kan den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 %, udbetales som løn.
    For AC-fuldmægtige kan også 12,5% (fra 1. april 2022) af rådighedstillægget udbetales som løn i stedet for pensionsbidragsindbetaling.
  • Journalister - for ansatte i henhold til overenskomst for journalister i staten kan 0,27 % af pensionsbidraget udbetales som løn.
  • Læger - for ansatte i henhold til overenskomst for læger i staten kan den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 %, udbetales som løn.

Hvad skal du gøre?

Hvis du ønsker at få udbetalt den ovennævnte pensionsbidragsforhøjelse skal du udfylde og underskrive skema 1 og sende det til HR. Ph.d.-stipendiater skal sende skemaet til AU HR, Løn.

Hvis du er ansat som AC-fuldmægtig skal du udfylde og underskrive skema 2 og sende det til HR.

Såfremt du ønsker vejledning i, om du skal vælge pension eller løn i den konkrete situation, anbefaler vi, at du kontakter din tillidsrepræsentant, din faglige organisation og/eller din pensionskasse.