1. Hold enhedens afbryderknap nede, indtil Apple-logoet vises. Skærmbilledet "Hej" vises på flere sprog.
2. Vælg dit sprog, når du bliver bedt om det. Tryk derefter på dit land eller område. Dette har betydning for, hvordan oplysningerne vises på enheden – dato, klokkeslæt, kontakter og meget mere
3. Tryk på "Indstil manuelt" for at fortsætte.
4. Du skal oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk, eller mobilnetværk for at gøre din enhed aktiv og fortsætte indstillingen af den. Du vil ikke kunne oprette forbindes til eduroam endnu, og du skal derfor sætte dit sim-kort i og vælge mobilnetværk.
5. På din telefon kan du indstille face-id. Med denne funktion kan du bruge ansigtsgenkendelse til at låse op for enheden og foretage køb. Tryk på Fortsæt, og følg vejledningen, eller tryk på "Indstil senere i Indstillinger".
6. Indstil derefter en sekscifret adgangskode for at beskytte dine data. Du skal bruge en adgangskode til funktioner som f.eks. Face ID, Touch ID og Apple Pay.
7. Hvis du har en iCloud-sikkerhedskopi eller en sikkerhedskopi, der er oprettet fra din computer eller en Android-enhed, kan du gendanne eller overføre dine data fra den gamle enhed til den nye enhed.
8. Hvis du ikke har en sikkerhedskopi eller en anden enhed, skal du vælge Overfør ikke apps og data.
9. Indtast dit Apple-id og din adgangskode, eller tryk på "Har du glemt din adgangskode, eller har du ikke et Apple-id?" Der kan du gendanne dit Apple-id eller din adgangskode, oprette et Apple-id eller indstille det senere. Du vil ikke kunne hente app’s ned hvis ikke du har et Apple-id, der er ikke lavet et Apple-id til dig i forvende så det skal du selv oprette.
Når du logger ind med dit Apple-id, kan du blive bedt om at angive en bekræftelseskode fra din tidligere enhed.
10. På de næste skærmbilleder kan du beslutte, om du vil dele oplysninger med appudviklere og give iOS tilladelse til at opdatere automatisk.
Derefter bliver du bedt om at indstille eller aktivere tjenester og funktioner, f.eks. Siri. På nogle enheder kan du blive bedt om at sige noget, så Siri kan lære din stemme at kende.
Hvis du er logget ind med dit Apple-id, skal du følge trinnene til indstilling af Apple Pay og iCloud-nøglering.
11. Skærmtid giver dig indsigt i, hvor meget tid du og dine børn bruger på jeres enheder. Funktionen giver dig også mulighed for at angive tidsgrænser for daglig brug af apps. Når du har indstillet Skærmtid, kan du slå True Tone til, hvis din enhed understøtter det, og du kan bruge Skærmzoom til at tilpasse størrelsen på symboler og tekst på din hjemmeskærm.
12. Hvis du har en iPhone X eller en nyere model, kan du læse mere om, hvordan du bruger bevægelser til at navigere på din enhed. Hvis du har en iPhone med knappen Hjem, kan du justere klikket på knappen Hjem.
Vejledning til opsætning af det trådløse netværk Eduroam finder du her
Hvis det er første gang du skal sætte totrinsbekræftelse op, skal du i vejledningen vælge "Vejledning til opsætning af totrinsbekræftelse"
Har du allerede sat totrinsbekræftelse op på en tidligere mobiltelefon, skal du i vejledningen vælge "Mistet, stjålet eller ny mobil"
Du finder vejledningen til opsætning af totrinsbekræftelse her
For opsætning af outlook mail på din telefon finder du en vejledning her
For opsætning af Microsoft Teams på din mobiltelefon finder du en vejledning her