Designskabelonerne i Word giver brugere på ikke-professionelt niveau mulighed for at arbejde kreativt med designlinien. Med skabelonerne kan alle hurtigt og nemt producere både omslag og indhold til publikationer.
Skabelonerne sikrer, at alle designprincipper overholdes. Publikationer i Word produceres på en almindelig farveprinter, og derfor går designet ikke til kant.
Publikationsomslag
I Word-skabelonerne er det muligt at arbejde med følgende omslagsvarianter i A4, A5 og M65:
Generelt for publikationsomslag produceret i Word gælder, at baggrunden altid er hvid.
Du kan sagtens udarbejde et omslag i den AU-blå farve sammen med et farvebillede. Alternativt kan du også arbejde med et billede i duotone.
Indhold – A4 og A5
Generelt for publikationsindhold produceret i Word gælder, at baggrunden altid er hvid. Al tekst i A4 og A5 inhouse publikationer er sat op i to spalter. Overskrifter og citater kan gå i tre spalter, og index-lister og lignende kan ideelt gøre brug af det 4-spaltede grid.
Billeder kan gå i både 2, 3 og 4 spalter.
Øverst på hver indholdsside er der indsat en vandret bjælke, der retter fokus imod sidetal og øvrige oplysninger om den givne publikation.
Indhold – M65
Al tekst i M65 publikationer er sat op i én spalte. Billeder kan gå i både 1 og 2 spalter. Også her er indsat en vandret bjælke, der retter fokus imod sidetal og øvrige oplysninger om publikationen.
I InDesign-skabelonerne er det (ligesom i Word-skabelonerne) muligt at arbejde med følgende omslagsvarianter i A4, A5 og M65:
For A4 og A5 omslag er det endvidere muligt at arbejde med tekstbokse på forsiden. Boksene kan optræde i farve eller 75% transparens og i forskellige størrelser.
Designet følger overordnet principperne for indhold udarbejdet i Word. Men også her gives et større kreativt spillerum. Det er bl.a. muligt at arbejde med farvede sider og opslag.