Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice Kommunikation Web og nyhedsbreve Nyhedsbreve i Campaign Monitor

Nyhedsbreve i Campaign Monitor

Sådan kommer du i gang

På AU udsender vi nyhedsbreve via programmet Campaign Monitor. Herunder finder du vejledning til at komme godt i gang:

1. Overvej formålet

Er et nyhedsbrev den rette løsning? Nyhedsbreve kan både være til glæde og til gene for modtagerne, og (rigtig) mange nyhedsbreve bliver aldrig læst. Overvej, hvad nyhedsbrevet skal gøre for din modtager og for dig? Hvori ligger værdien? Er der andre og bedre løsninger til at kommunikere med dem, du ønsker?

2. Få adgang til systemet

Du bestiller et nyhedsbrev ved at sende en mail til TYPO3-supporten på typo3@au.dk. I mailen skal du angive:

  • Hvilken skabelon, du ønsker at anvende til nyhedsbrevet.
  • Sprog - dansk, engelsk eller begge dele?
  • Formålet med nyhedsbrevet. Hvad skal det omhandle, hvor ofte skal det udsendes, hvem er målgruppen osv.  
  • Tilmelding: Skal modtageren kunne til- og afmelde sig? Vær opmærksom på de særlige regler og love, der gælder, alt efter om dine modtagere er studerende, medarbejdere eller eksterne.
    Er nyhedsbrevet udelukkende målrettet ansatte? Så er der her en guide til at tilføje ansatte på lovlig vis. 
  • Redaktører: angiv, navn og mailadresse på den/dem, der skal lave nyhedsbrevet.

3. Sæt dit nyhedsbrev op - og test det

Husk at det er god nyhedsbrevsskik, at der er tydelig afsender på nyhedsbreve. Sæt altid en tydelig, kontaktbar afsender på et nyhedsbrev.

4. Læs regler og lovgivning for nyhedsbreve

Hvornår har man tilsagn og må sende et nyhedsbrev? Hvad må det indeholde? Hvilke krav er der til opbevaring og dokumentation af disse tilsagn?

5. Kun tre lovlige måder, abonnenter kan optages på abonnentlister

Der er kun tre måder, abonnenter kan komme lovligt på en abonnentliste i Campaign Monitor:

5.1
: Ledelseskommunikation. Ansatte (dvs: modtagere af løn) kan blive tilføjet lister til ledelseskommunikation, hvor deres brug IKKE trackes. Disse lister er 'lukkede' og har ingen tilmeldingsformular. Tilføjelse af medarbejdere skal foregå via denne guide.

5.2: Via webformular på én af AUs eller partneres hjemmesider. Webformularer skal have de rette samtykker slået til og links til AUs politikker - det hjælper AU IT Brugeroplevelser med. Skriv til Typo3@au.dk

5.3: Via link til eksempelvis seminarer, kurser osv. Også her skal der kunne afgives de rette samtykker og henvises til de rette politikker. Skriv til Typo3@au.dk for at få sat et link op.


369833 / i40