Togrejse.dk

Togrejse.dk er et dansk rejsebureau specialiseret i togrejser i Europa.

Togrejse.dk kan hjælpe med at købe alm. togbilletter, nattogsbilletter, busbilletter og billetter til færgeovergange i det meste af Europa samt udvalgte togstrækninger i USA.   

Aarhus Universitet har en partnerskabsaftale med Togrejse.dk, så AU-ansatte nemt kan bestille togrejser via Togrejse.dk


Bestilling af togrejse

Sådan gør du, når du vil bestille en togrejse i AU-regi via togrejse.dk:  

  1. Find https://togrejse.dk/au/ i din browser
  2. Billetbestilling:
    • Op til 5 personer: Tryk på “Billetbestilling”  
    • Mere end 5 personer: Tryk på knappen under “Gruppebilletter”  
  3. Udfyld formularen med dine krav til din tjenesterejse 
  4. Tryk på “Send forespørgsel”  
  5. Togrejse.dk behandler din forespørgsel. Du vil indenfor 1-3 dage modtage forslag til din togrejse på mail.  
  6. Efter modtagelse af svar på mail kan du gøre følgende:  
    • Godkende en af de rejseforslag, du har modtaget ved at svare på mailen  
    • Komme med ændringsforslag til rejsen ved at svare på mailen  
  7. Når du har godkendt et rejseforslag, modtager du en mail med et betalingslink 
    • hvis du har valgt EAN og indtastet EAN-oplysningerne i formularen, skal du ikke gøre mere.   
  8. Du vil herefter modtage dine billetter.   

Forventede svartider

  • Mandag - fredag 08:00 - 16:00: inden for 24 timer  
  • Uden for almindelig arbejdstid lørdag, søndag og helligdage: inden for 72 timer  

 Der kan dog i enkelte tilfælde være længere svartider. Eksempelvis ved komplicerede forespørgsler.  

Bemærk: Se bort fra eventuelle beskrivelser på hjemmesiden om lange svartider. Denne information er målrettet private rejsende, der ikke booker gennem en erhvervsaftale.   

Levering af billetter

Størstedelen af de billetter, du kan bestille på Togrejse.dk, får du tilsendt på din AU-mail.

Hvis du køber billetter, som ikke kan leveres på e-mail, kan du vælge mellem flere forskellige leveringsformer, som Togrejse.dk oplyser dig.  

Gebyrer

Som udgangspunkt er der intet gebyr ved bestilling af billetter via Togrejse.dk. I særlige tilfælde kan Togrejse.dk dog opkræve et gebyr. Det gælder eksempelvis, hvis samme billet skal ændres flere gange, eller hvis du har særlige forespørgsler.   

1. eller 2. klasse?

Når du vælger rejseklasse til togrejser (1. eller 2. klasse) skal du jf. Aarhus Universitets rejsepolitik lægge vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for Aarhus Universitet.   

Spørg dog gerne Togrejse.dk om forskellen i pris på 1. og 2. klasse, da der i flere tilfælde er en relativ lille prisforskel på rejseklasser ved rejser i udlandet.    

Kontakt Togrejse.dk

Har du spørgsmål til din rejse, kan du kontakte Togrejse.dk på booking@togrejse.dk og oplyse dit bookingnr.

Du har også mulighed for at kontakte Togrejse.dk’s kundeservice på tlf. +45 25 47 09 09. Togrejse.dk anbefaler dog som udgangspunkt, at man kontakter dem skriftligt.