Udbud og optagelse

Ansvaret for antallet af studiepladser og udbud er forankret på fakulteterne. AU Uddannelse har ansvaret for koordination af processen samt de konkrete optagelsesprocedurer.

Bacheloruddannelser

Optagelse og Studiesystemer retter henvendelse til de respektive fakulteter medio/ultimo oktober for at indhente udbud af bacheloruddannelser og studiepladser. Ultimo januar/primo februar skal fakulteterne have fastsat deres kvotefordeling. Medio/ultimo maj er sidste frist for ændring i udbuddet af studiepladser, som fastsættes af fakulteterne. Optagelse til AU’s bacheloruddannelser varetages centralt af Optagelse og Studiesystemer, og praksis og procedurer er beskrevet på bachelor.au.dk.

Studerende, der takker ja til deres tilbudte studieplads, indskrives løbende, hvorefter Studiesystemer gør oplysninger om de nye studerendes tilgængelige for fakulteterne i de studieadministrative systemer.

Kandidatuddannelser

I juni indhenter Optagelse og Studiesystemer fakulteternes udbud af kandidatuddannelser til vinteroptaget og i august indhentes udbud til sommeroptaget. Optagelsen til AU’s kandidatuddannelser varetages centralt af Optagelse og Studiesystemer, og praksis og procedurer er beskrevet på kandidat.au.dk.

EVU

Udbudsoprettelse og optagelse af studerende på efter- og videreuddannelsesaktiviteter administreres lokalt på de enkelte fakultet

Ledelsesinformation vedrørende udbud og optagelse

Analyse og Indberetning udarbejder løbende ansøgnings- samt optagelsesstatistik.