Efter- og videreuddannelse

Med mindre andet fremgår håndteres EVU-området på lige fod med de ordinære uddannelser og indgår således i de generelle procesbeskrivelser.

Efter- og videreuddannelser på Aarhus Universitet udbydes af de enkelte fakulteter, som sikrer uddannelsernes kvalitet og relevans (se under de enkelte fakulteters kvalitetspraksis). For at sikre erfaringsudveksling, koordinering og samarbejde vedrørende efter- og videreuddannelse på tværs af fakulteternes administrative centre og AU’s fællesfunktioner er der etableret et bånd for efter- og videreuddannelse (EVU-båndet). Båndets medlemmer er lederne af efter- og videreuddannelsesområdet i de administrative centre, og båndet sekretariatsbetjenes af Uddannelsesudvikling og -kvalitet. Desuden deltager specialister efter behov. De administrative ledere af efter- og videreuddannelse mødes i EVU-båndet en gang i kvartalet. Dagsorden, referater og kommissorium findes på medarbejderportalen.