Blackboard lukker snart – husk at gemme dit indhold

Brightspace har fra efterårssemestret afløst Blackboard som AU’s fælles læringsplatform, og den 31. oktober 2021 lukker Blackboard ned. Inden da skal du som underviser downloade det kursusindhold og de evalueringsrapporter, du ønsker at gemme fra Blackboard.

Introduktionen af Brightspace som AU’s fælles læringsplatform betyder samtidig et farvel til Blackboard. Mens kursusindhold fra E20 og F21 automatisk er blevet overført til Brightspace, skal du som underviser selv sørge for at downloade det kursusindhold og de evalueringsrapporter fra Blackbord, som du ønsker at gemme fra tidligere semestre.

Sådan downloader du kursusindhold:

Du kan downloade dit kursusindhold på to forskellige måder:

  • Manuelt, hvor du downloader de enkelte filer fra dine Blackboard-kurser til din pc. Du kan downloade indhold manuelt frem til og med 31. oktober 2021. Se, hvordan du gør her.
  • Via en formular, hvor du anmoder om at få alt indhold fra et kursus overført direkte til Brightspace. Bemærk, at hvis du ønsker at få overført indhold via formularen, skal du anmode om det senest 15. oktober 2021. Hent formularen.

Kursusindhold fra E18 – F20 vil blive arkiveret i et år og vil kunne hentes efter anmodning. Der kan være ekspeditionstid på at få materialet. Vi anbefaler derfor, at du downloader dit materiale inden d. 31. oktober.

Bemærk: Efter 31. oktober 2021 vil det ikke længere være muligt at downloade indhold fra før E18 – hverken manuelt eller via formularen.

Sådan downloader du evalueringsrapporter:

Ønsker du at gemme evalueringsrapporter fra dine afsluttede fag i Blackboard, skal du selv sørge for at downloade dem. Se, hvordan du downloader dine evalueringsrapporter fra Blackboard.

Bemærk: Ingen evalueringsrapporter fra tidligere semestre er automatisk blevet overført til Brightspace, og de vil ikke blive gemt efter d. 31. oktober 2021.

Vil du vide mere?

Du finder alle vejledninger til download af materiale på medarbejdere.au.dk/brightspace/. Her kan du også læse mere om, hvordan du kommer godt i gang med den nye læringsplatform – og om kursusevaluering i Brightspace.

Fandt du ikke svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Brightspacesupporten.