WISEflow kan tilgås på: au.wiseflow.dk
Login kan ske på to måder:
For at logge ind på WISEflow, skal du bruge dit såkaldte WAYF login (se ovenfor). Dit WAYF-login er det samme brugernavn og adgangskode, som du bruger til at logge ind på mit.au.dk.
Har du ikke tidligere benyttet dig af WAYF, skal du oprette en adgangskode. Dette gøres ved at logge ind på mit.au.dk vha. NemID. Under dit navn finder du muligheden for at ændre adgangskode. Vælg den adgangskode du ønsker at anvende til dit WAYF login. Log herefter ud af mit.au.dk, og luk browseren, inden du forsøger at logge ind på WISEflow.
Du kan nu logge ind på WISEflow og andre tjenester, der anvender WAYF login. Som brugernavn skal du benytte dit AU ID (au1234).
Det anbefales, at du sætter WISEflow op til at sende dig e-mails med notifikationer.
Alle med et AU ID bliver automatisk oprettet i WISEflow i det øjeblik vedkommende logger ind i systemet med WAYF. Denne "aktivering" gør det samtidig muligt at fremsøge personen i WISEflow. Derfor anbefales det, at ansatte, der skal anvende WISEflow, logger ind hurtigst muligt ved hjælp af deres WAYF-login.
Hvis du som eksamensadministrator skal tilknytte en intern bedømmer til et eksamensflow, skal du således sikre, at den pågældende har været logget ind. Først herefter vil det være muligt at fremsøge vedkommende og herefter tilknytte personen til eksamensflowet.
Hvis det ikke er muligt, at få bedømmeren til at logge sig ind (dette gælder fx eksterne bedømmere) er det muligt at indsende denne formular til WISEflow-teamet, som herefter vil oprette bedømmeren i WISEflow.
Inden du anmoder om oprettelse af bedømmer, bedes du dog forsøge at fremsøge vedkommende i WISEflow på dennes AU ID.
Hvis de studerende på forhånd ved, hvem der skal bedømme deres opgave, så kan der indsættes et ekstrafelt på den officielle forside, og de studerende vil automatisk blive tildelt de rigtige bedømmere.
Hvis du har spørgsmål angående login, funktionalitet m.m. i WISEflow, bedes du kontakte supporten.
IT-supporten
Der ydes support i hele IT-supportens åbningstid.
Mail: bss.it@au.dk
Derudover kan du kontakte WISEflow-supporten direkte:
Margit Grønborg
Mail: bss.it@au.dk
Direkte telefon: 87166119
Nej underviser modtager ikke en fysisk kopi af eksamensbesvarelserne. Hvis de skal printes, er det en lokal institutbeslutning, såvel økonomisk som ressourcemæssigt.