Klimaregnskab 2019

Her på siden kan du læse et resumé af Aarhus Universitets klimaregnskab. Du kan også finde hele rapporten i bjælken øverst til højre. 


Aarhus Universitets klimaregnskab 2019 – resumé

AU’s klimaregnskab for 2019 viser en samlet CO2-udledning på 27.751,7 tons CO2-ækv., hvilket svarer til en reduktion på 15% procent sammenlignet med 2018.

En stor del af faldet ses i universitetets CO2-udledning forbundet med indkøb af el og varme, som er reduceret væsentligt, bl.a. på grund af øget vindproduktion i Danmark.

Der ses også en betragtelig reduktion i den direkte udledning fra AU, som bunder i en mere klimavenlig varmeproduktion med biogas og træpiller frem for olie og gas.

Derudover er der bl.a. sket en reduktion i universitetets vandforbrug og antallet af fløjne kilometer.

Sammenligning mellem 2018 og 2019

AU’s klimaregnskab for 2019 viser en reduktion på 15% procent sammenlignet med 2018.

I modellerne nedenfor ses udviklingen af aktiviteter og CO2-udledninger inden for scope 1, 2 og 3 i hhv. 2018 og 2019. 

Udvikling af aktiviteter og CO2-udledninger inden for scope 1, 2 og 3 i hhv. 2018 og 2019.

Bag om regnskabet

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) har udarbejdet Aarhus Universitets klimaregnskab for 2019.

Klimaregnskabet indeholder en oversigt over de drivhusgasser, som AU har udledt i 2019 omregnet i CO2-ækvivalenter. Klimaregnskabet skal hjælpe AU til at få indsigt i universitets klimaaftryk, og giver et indblik i, om universitetet er på rette vej med at reducere sin CO2-udledning.

Aarhus Universitets klimaregnskabet tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser omregnet i CO2-ækvivalenter, fordelt på tre såkaldte scopes:

  1. Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra fyr eller kraftvarmeproduktion på AU samt ifm. kørsel og sejlads med forskningsskibet Aurora.
  2. Indirekte udledninger relateret til universitetets indkøb af fx varme, el og køling.
  3. Værdikædeudledning, som bl.a. omfatter flyrejser, vandforbrug og udledning på landbrugsområdet.

Aarhus Universitets klimaregnskab udregnes bagudrettet hvert efterår, når emissionsfaktorerne for det forgange år er fastlagt.


Resultater for scope 1

AU’s CO2-udledning i scope 1.

AU’s CO2-udledning i scope 1 bygger på data fra følgende kilder:

  • Kraft-/varmeproduktion
  • Transport: skibet Aurora, AU-biler (i form af kørte km) + medarbejderejede biler (i form af kørte km i arbejdstiden)

 

AU’s CO2-udledning i scope 1 = 2.350,3 tons CO2-ækv.

Resultater for scope 2

AU’s CO2-udledning i scope 2.

Scope 2 består af 2A og 2B.

2A er den generelle import af energi og bygger på data fra følgende kilder:

  • Varme
  • El
  • Køling

AU’s CO2-udledning i scope 2A = 9.079 tons CO2-ækv.

2B er indkøb af markedsbaseret typisk grøn energi. AU havde i 2019 ingen markedsbaseret energiindkøb, hvorfor Scope 2B = 0 tons CO2-ækv.

Samlet resultat for scope 1 og 2

AU’s CO2-udledning i scope 1 og 2.

Den samlede udledning fra scope 1 og 2 i 2019 = 11429,4 tons COækv.

Det svarer til et aftryk pr. årsværk på 1,4 tons CO2-ækv.

Resultater for scope 3

AU’s CO2-udledning i scope 3.

Scope 3 indeholder al import og eksport til og fra AU og udgør en stor og kompleks andel af det samlede CO2-regnskab for alle virksomheder, inklusiv AU. Derfor er det ikke muligt at bestemme scope 3 så præcist som scope 1 og 2, men ENVS arbejder på at udvikle en metode for værdikæde-emissionsvurdering til brug for næste års regnskab.

Nedenfor ses tre eksempler på udledninger under scope 3: Fly, landbrug og vandforbrug.

Fly: CWT står for ca. 50% af de samlede rejser på AU, og universitetet har ingen data på de resterende 50%. Det antages derfor, at den anden halvdel er tilsvarende den mængde, CWT har bestemt. På den baggrund beregnes AU's udledninger ifm. fly til 5.751,3 tons CO2-ækv.

Landbrug: Beregninger af CO2-udledningen fra de landbrugsrelaterede aktiviteter på AU er baseret på data fra den nationale drivhusopgørelse. Husdyr - herunder kvæg, tyre, slagtesvin, får og høner - står for en udledning på 3.190,9 tons CO2-ækv.

Dyrket areal (917 ha.) står for 1.656,7 tons CO2-ækv.

Vandforbrug: AU’s samlede vandforbrug har en udledning på 87,6 tons CO2-ækv.

Samlet resultat for scope 1, 2 og 3

AU’s CO2-udledning i scope 1, 2 og 3.

Når scope 3 indregnes, er det samlede regnskab for Aarhus Universitet i 2019 = 27751,7 tons CO2-ækv.

Det svarer til et aftryk pr. årsværk på 3,5 tons CO2-ækv.

Ordforklaring

GHG-protokollen

GHG-protokollen – Greenhouse Gas Protocol

Tilgangen bruges af både af virksomheder og offentlige institutioner som ramme for at bestemme virksomhedens/institutionens CO2-udledning. Det er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre universiteter verden over. Metoden giver mulighed for at sammenligne CO2-udledningen på tværs.

GHG-protokollen arbejder med tre scopes. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.

Scope 1, 2 og 3

Scope 1
Den direkte udledning fra AU’s matrikel, som følge af AU’s samlede, direkte forbrug. Fx fyr og/eller kraftvarmeproduktion på AU, sejlads med forskningsskibet Aurora, kørsel i AU-biler og AU-ansattes kørsel i egne biler i arbejdstiden (dvs. ikke pendlerkørsel). 

Scope 2
AU’s indirekte udledninger relateret til indkøb af varme, el, køling og damp. Kan deles op i to:
- 2A: Den generelle import af energi
- 2B: Indkøbt grøn energi.

Scope 3
Omfatter al import og eksport til og fra AU (værdikæden). Det der kommer ind og ud af AU har et CO2-aftryk, og det er det, man forholder sig til i scope 3. Det er et stort arbejde at finde ud af hvordan, de enkelte kilders udledning skal bestemmes. Der arbejdes løbende på at gøre det mere fyldestgørende. 

CO2-ækvivalent

CO2-ækvivalent: CO2-ækvivalent er en omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2, der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent.  

Emissionsfaktorer

Emissionsfaktorer: Alle materialer, som er varmere end det absolutte nulpunkt, afgiver varme. Jo højere temperatur, jo højere udstråling. Forskellige materialer har forskellige evner til at udstråle varme (ved samme temperatur) - dette benævnes emission.

Har du spørgsmål?

... så er du velkommen til at skrive en mail til AU's Sustainability Team på Sustainability@au.dk