Aarhus Universitets klimastrategi - høring

 

Aarhus Universitets klimastrategi frem mod 2025 har været i høring hos medarbejdere og studerende, og 1. april blev strategien godkendt af bestyrelsen. 

Klimastrategien 2020-2025 indeholder et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen for universitetets drift. Målet for 2025 er at reducere universitetets CO2-udledning med 35% sammenlignet med 2018, og målet for 2030 er at reducere universitetets CO2-udledning med 57% sammenlignet med 2018. Med denne ambitiøse målsætning lever universitetet op til Parisaftalen samt regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 sammenlignet med 1990.

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og studerende har bidraget til klimastrategien, og strategien er endeligt udarbejdet efter drøftelser i universitetsledelsen og bestyrelsen.

På bestyrelsesmødet den 1. april 2020 behandlede og godkendte bestyrelsen, Aarhus Universitets klimastrategi. Læs mere herom.

Se udkastet til klimastrategien, som blev sendt i høring nedenfor. Den endelige strategi vil blive justeret til og vil efterfølgende kunne læses her på siden. 


Universitetets første klimastrategi

Vi står over for en vigtig opgave, hvor verden påvirkes af betydelige klimarelaterede udfordringer, med samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Her spiller Aarhus Universitet en vigtig rolle. Universitetets kerneopgaver er at levere forskning, forskningsbaserede uddannelser og rådgivning af høj, international kvalitet. Universitetet vil gennem sine kerneopgaver bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer så som klimaforandringerne.

Udover at bidrage via universitetets kerneopgaver vil Aarhus Universitet reducere sit klimaaftryk og fremme en bæredygtig udvikling i driften af universitetet. I denne strategi er der et særligt fokus på, hvordan universitetet ved at reducere sit klimaaftryk kan bidrage til at imødekomme verdensmål nr. 13.

Klimastrategien indeholder mål og indsatser på fire områder; bygninger, indkøb, transport og affald. Bygninger, transport og indkøb er de områder, hvor universitetet forventer det største potentiale for at reducere universitetets klimaaftryk, mens affald primært er valgt af miljømæssige hensyn.

Involvering af medarbejdere og studerende
For at kunne lykkes vil universitetet involvere medarbejdere og studerende, som gennem deres daglige adfærd skal udleve strategien. Aarhus Universitet har en stor gennemstrøm af studerende, medarbejdere og gæster i løbet af en dag og har herved også et stort ansvar for at understøtte en klimavenlig adfærd på universitetets campusområder.

Strategien skal implementeres på en måde, så universitetet fortsat understøtter forskning, uddannelse og rådgivning af højeste kvalitet - også inden for områder, der kræver energitunge laboratorier, datacentre, landbrugsmaskiner, forskningsskib mm., og på en måde der sikrer, at universitetets medarbejdere fortsat kan udveksle viden med internationale kollegaer.

AU's klimaregnskab
Aarhus Universitets klimaaftryk opgøres og følges i et årligt klimaregnskab. Klimaregnskabet for 2018 fungerer som baseline for universitetets overordnede målsætning. Det indeholder universitetets klimaaftryk fra scope 1 og 2, samt et appendix med dele af scope 3. Klimaregnskabet skal udvikles, så det på sigt indeholder alle de væsentligste kilder til universitetets CO2-udledning. I takt med at vi får bedre indsigt i klimaaftrykket fra forskellige kilder i scope 3, kan der være behov for også at definere mål og indsatser for disse områder, fx for universitetets landbrugsdrift, som vi allerede nu kan se, sætter et betydeligt klimaaftryk. Læs mere herom i AU's klimaregnskab.

Handleplaner
Klimastrategien løber i perioden 2020-2025. I forlængelse af strategien udarbejdes handleplaner for, hvordan mål og delmål indfries. Der vil løbende blive fulgt op på mål og handleplaner. Ikke alle løsninger kendes endnu, dem skal universitetets forskning bidrage til at finde. Aarhus Universitet vil være med til at vise vejen ved at eksperimentere med nye løsninger og igangsætte de nødvendige initiativer til at nå målet om at reducere universitetets CO2-udledning med 35% i 2025 sammenlignet med 2018.

Fire indsatsområder 

Klimastrategien indeholder overordnede mål for at reducere universitetets klimaaftryk og fokuserer på fire indsatsområder, som hvert indeholder mål og indsatser. De fire er;bygninger, transport, indkøb og affald. 

Bygninger

Aarhus Universitet har allerede iværksat mange tiltag for at reducere ressourceforbruget i driften af universitetet. Derfor er energiforbruget per årsværk reduceret med 20% siden 2006. Dette på trods af, at universitetet har udviklet sig i retning af at have mere energitunge forskningsområder.

Selv om Aarhus Universitet er nået langt, skal universitetet fortsat gøre en indsats. Det ønsker Aarhus Universitet dels at gøre ved at anvende smarte teknologier, understøtte en bæredygtig adfærd hos brugerne af universitetets bygninger, dels bruge universitetet som living lab og give studerende og forskere mulighed for at benytte Aarhus Universitet som case.

Transport

Transport foregår både i dagligdagen til og fra universitetet, og i forbindelse med møder og konferencer i ind- og udland. På transportområdet vil universitetet sætte ind på tre fronter:

  • Flytransport
  • Tjenesterejser i bil
  • Medarbejdernes og studerendes transport til og fra AU

Det at udveksle viden med internationale kollegaer - eksempelvis via møder, netværk og konferencer - er en væsentlig del af forskningsarbejdet. Flytransport udgør i dag en betydelig del af internationale universiteters klimaaftryk. Aarhus Universitet vil nedbringe sit klimaaftryk i forbindelse med transport, og vil derfor understøtte medarbejdere i at vælge alternativer til CO2-tunge rejser, herunder i højere grad at vælge tog og samkørsel samt virtuelle møder og konferencer frem for flytransport.

Biler forurener både gennem deres brug, men også via deres eksistens. Aarhus Universitet vil nedbringe CO2-udledningen i forbindelse med biltransport ved at understøtte, at medarbejdere og studerende oftere vælger alternativer til bilen – det gælder såvel for tjenesterejser som transport til og fra universitetet. Universitetetet vil iværksætte tiltag, som gør det lettere   for medarbejdere og studerende at reducere deres CO2-udledning fra transport. Det gøres ved at reducere antallet af kørte kilometer, udfase universitetets diesel- og benzinbiler samt opstille ladestandere til opladning af elbiler på campus. En afledt effekt vil være at universitetet ligeledes bidrager til at skabe renere byer. 

Indkøb

Aarhus Universitet ønsker at skærpe sit fokus på bæredygtige indkøb. Universitetet indkøber varer og tjenesteydelser for ca. 1,2 mia. kr. pr. år. Ved at ændre indkøbsadfærd kan universitetet reducere sit CO2-aftryk. Ud over de direkte effekter af at fremme bæredygtige indkøb ønsker Aarhus Universitet at præge markedet og leverandører ved at stille høje krav til bæredygtighed.

Universitetet vil understøtte en helhedsorienteret tilgang til indkøb, hvor påvirkning af klima og miljø skal indgå som et væsent- ligt parameter på lige fod med eksempelvis anskaffelsespris og social bæredygtighed. Bæredygtighed skal både indtænkes i forhold til produktets materiale, affaldsprodukter, holdbarhed, genbrug og levering af produktet.

Aarhus Universitet ønsker også at bidrage til den grønne omstilling i samfundet ved at foretage grønne investeringer og udarbejde en grønnere investeringspolitik. Det har ligeledes en afsmittende effekt på markedet.

Affald

Aarhus Universitet ønsker i højere grad at anse affald som en ressource, der skal genanvendes. Med ca. 8.000 medarbejdere (årsværk), 38.000 studerende og en omsætning på ca. 6,6 mia. kr. årligt produceres der hver dag en betydelig mængde af- fald - årligt ca. 1.200 tons.

Aarhus Universitet vil mindske omfanget af affald og øge andelen af affald, der genanvendes. Det forudsætter, at der i højere grad sorteres affald på universitetet og gentænkes, hvordan universitetets affald kan genanvendes.

Aarhus Universitetet har i dag 16 affaldsfraktioner. I storkøkkener sorteres madaffald, IT-afdelinger indsamler og sorterer elektronik og kabler, laboratorier sorterer særlige typer affald, bygningsdriften sorterer forskellige byggematerialer for sig mm. Denne finsortering kan dog ikke nødvendigvis mærkes blandt alle universitetets daglige brugere: medarbejdere, studerende og gæster, som ikke har mulighed for eksempelvis at sortere glas- og plastaffald. Alt affald skal fremadrettet kildesorteres i minimum fem fraktioner, så eksempelvis dåser, plast, glas og papir kan genanvendes og ressourcerne udnyttes bedst   muligt. For at imødekomme målene vil universitetet involvere de daglige brugere og anvende erfaringer fra husholdningerne i Aarhus, hvor der kildesorteres.