Eksisterende bæredygtige løsninger i driften

Genbrug af plastikaffald

Udfordring
På MBG (Institut for Molekylærbiologi og Genetik) produceres der meget plastikaffald i form af PP plastkasser fra indkøbte tips. Ønsket var derfor at finde en god og bæredygtig løsning til håndtering af dette affald.

Løsning
Med hjælp fra AU Økonomi og Bygninger kom instituttet i kontakt med et firma, som kan genbruge deres plastikaffald. Instituttet får afhentet 2 x 660 liter ca. 12 gange om året, altså omkring 16 kubikmeter pr. år. Det vejer ca. 1 ton – i alt.

Også på iNANO har man fået kontakt til et firma, som gerne vil genbruge instituttets plastikaffald. Her får man genereret en mængde svarende til halvdelen af mængden på MBG.

Yderligere oplysninger

  • Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Esther S. T. Henriksen fra AU Økonomi og Bygninger på eh@au.dk

En renere og mere miljørigtig Universitetspark

Udfordring
Aarhus Universitet vil gerne sikre, at driften af Universitetsparken sker på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Teknologien i de bæredygtig løsninger, universitetet gerne vil anvende (fx diverse maskiner og produkter), skal dog også kunne fungere i stor skala for at kunne understøtte universitetets behov.

Løsning
Gartnerafdelingen på Aarhus Universitet er meget opmærksom på at udvikle en grønnere Campus, og de har derfor ikke siden år 2000 anvendt gift i parken til bekæmpelse af ukrudt – eksempelvis sker algerens via varmebehandling.

Derudover anvendes der i stigende omfang, og i det omfang teknologien kan understøtte det, eldrevne maskiner i stedet for dieseldrevne gartnermaskiner på universitetets arealer til opgaver som fx fejning, snerydning og saltning. Dermed minimeres forbruget af fossile brændstoffer, og der udledes mindre mængder CO2, samtidig med at der sikres et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Ligeledes har en tværgående affaldsgruppe arbejdet med at definere en grønnere affaldsløsning, der vil give mulighed for at sortere universitetets affald. Dette tiltag vil være et stort skridt i en mere bæredygtig retning. Detaljerne om den nye affaldsløsning mangler stadig at falde helt på plads, da AU’s infrastruktur med hensyn til affaldsindsamling først skal forberedes.

Resultat
Mindre støj og forurening og dermed en mere ren og miljørigtig Universitetspark. Desuden sker der ingen miljøbelastningen af grundvandet, fordi der ikke bruges gift i parken. 

Yderligere oplysninger 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teknisk chef på Aarhus BSS, Peter Bachmann Vestergaard.

Bæredygtighed og konferencer

De senere år er fokus på bæredygtighed, genbrug og økologi øget. På AU har vi også valgt at arbejde med bæredygtighed i forbindelse med planlægning og afvikling af konferencer og events.

I første omgang fordi vi gerne vil tage ansvar for det samfund, vi indgår i, og fordi det er det fornuftige at gøre. I anden omgang fordi vi faktisk også i en lang række tilfælde oplever, at der kan spares ressourcer og dermed økonomi ved at tænke tingene anderledes end "vi plejer". 

Læs mere om, hvordan du kan holde en bæredygtig konference på AU. 
­­­


Eksempel på en bæredygtig konference: Wetpol-konference i maj 2019.

Deltagere ca. 200.
Vært: Institut for Bioscience.

Konferencearrangørerne ønskede at sætte særligt fokus på at lave en bæredygtig konference. Det efterspørges af konferencedeltagerne og passer godt til konferencens tema.

I et samarbejde mellem VisitAarhus, Event og Kommunikationsstøtte (AU) og Wetpol (Institutleder, professor, institutsekretariatsleder) udviklede man sammen flere initiativer:

  • Fokus på transport i Aarhus bl.a. med gåbusser og letbanen
  • Minimering af trykt materiale
  • Fokus på sund og økologisk mad produceret lokalt – og undgåelse af madspild

I samarbejde med VisitAarhus er der produceret en video med denne fortælling (se http://wetpol.com/). Arrangørerne på AU bruger denne fortælling som et aktivt forsøg på at skabe en bæredygtig konference.

Vand fra hanen

Der er stor efterspørgsel på (mere) bæredygtige konferencer. AU Events og Kommunikationsstøtte samt kantinerne på AU samarbejder derfor om generelle tiltag, hvor de kan honorere dette. I den forbindelse blev det synligt, at en gennemsnitlig konferencedeltager bruger ca. tre engangsvandflasker om dagen. Udfordringen bestod derfor i at nedbringe antallet af engangsvandflasker og evt. helt fjerne dem.

Løsning
For at minimere det høje forbrug af engangsflasker, blev der udviklet en AU genbrugsflaske af en god kvalitet, som deltagerne får udleveret, når konferencen starter. Samtidig blev der etableret centrale vandtappesteder med vand, der kommer direkte fra en underjordisk vandledning, og som derfor ikke skal nedkøles. Vandet bliver grundigt testet og kontrolleret, da det er det samme vand, der bliver brugt til forskning og eksperimenter. Kvaliteten er således højere end det, der normalt er i engangsvandflasker.

Resultat
Evalueringer viser, at der er stor tilfredshed med ordningen blandt konference-bookere, og at en stor del af konferencedeltagerne efterfølgende tager genbrugsflasken med hjem og bruger den både på arbejde og privat. Der er også er en klar besparelse ved at benytte en AU flaske pr. person og vand fra hanen frem for engangsflasken.

En ekstra gevinst ved tiltaget er desuden, at når konferencedeltagerne tager flaskerne med hjem, opnår AU ”product placement”. Desuden opnår universitetet en reel besparelse i engangsflasker samt et lavere energiforbrug (ingen køling af vand samt en reduktion af plastforbrug i engangsflasker).

Yderligere oplysninger

Tre tiltag til forbedret studiemiljø på Nobel: Bibliotek, Campusområde samt Deli

Udfordring
En brugerundersøgelse i 2014 viste, at tilfredsheden med området var lav. Der blev udtrykt et ønske om:

  1. En bedre udnyttelse af arealerne og et attraktivt studiemiljø.
  2. Grønne oaser og udendørsophold.
  3. En kantine, som er åben efter undervisningstid.

Løsning
Bibliotek: Arealoptimering samt at skabe et attraktivt studiemiljø.

På baggrund af et ønske om at skabe merværdi på et begrænset budget, blev cirkulære og bæredygtige tankegange afprøvet. Fokus var på økonomi, social aktivitet samt sundt indeklima. De uinspirerede kælderlokaler uden vinduer blev optimerede med støjreducering, frisk luft og lys, der opleves som dagslys.

Genbrug af bogreoler skabte rum i budgettet til forbedringer. Denne besparelse samt en mindre byggesum blev investeret i forbedring af indeklima, lyddæmpning af ventilations anlæg, LED lys med dagslys simulering, scenografi samt levende grønne vægge. Det nye ARTS bibliotek er en stor succes med forbedret APV og forhøjet belægning på alle tidspunkter. Studiemiljøet indbyder til at folk bliver længere tid og har mere overskud til at deltage i fællesskaber.  

Campusområde: Socialt, miljømæssigt samt økonomisk projekt.

Området savnede et campusmiljø med grønne udendørs opholdsarealer. Derfor blev der i det mest trafikere knudepunkt i området placeret et stort organisk siddemøbel, så de studerende og andre, der passerer igennem, kan nyde solen omkring frokosttid. Rummøblet har ændret i hierarkiet, således at de gående føler, det er en forbedring – samtidig er der bedre plads og overblik for biler. Den økonomiske bæredygtighed består i, at der ikke blev lavet om på vejkonstruktionen men kun tilført de rummelige siddemøbler og plantekasser.

Café/Deli: Udvidede åbningstider.

Yderligere blev der etableret en café/Deli, der supplerede kantinen, og som også har åbent om eftermiddagen og aftenen. I Delíen er der desuden mulighed for at tage diverse retter og brød med hjem til aftensmad.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte arkitekt, Gustaf Lohm 

Værdiskabende renovering i et holistisk perspektiv - ReVALUE

Udfordring
Overordnet set er udfordringen, at der er en stor almennyttig bygningsmasse, som trænger til energirenovering. Bygningerne er uøkonomiske i drift, de bruger for meget energi, og de fordre ikke social bæredygtighed.

REVALUE-projektet arbejder derfor med at få vist vejen for energirenovering i verdensklasse. Mere konkret går projektet ud på at undersøge, hvordan vi får mest muligt samfundsværdi og bæredygtig værdi ud af hver krone, vi bruger på renovering af almennyttige byggerier.

Løsning
Projektet har til formål at tænke nyskabende og helhedsorienteret i forhold til fremtidens renoveringsprojekter inden for primært det almennyttige boligområde. Udfordringen løses ved at arbejde på flere fronter. Fx ved at etablere en national, innovativ platform, der kan udvikle, dokumentere og implementere løsninger for bygningsrenovering. Platformen kan desuden synliggøre, hvor bæredygtige og værdiskabende et designforslag er.   

Yderligere oplysninger
Læs mere på hjemmesiden www.revalue.dk eller i brochuren. Du er også velkommen til at kontakte projektleder Søren Wandah på swa@eng.au.dk.

Gratis genbrugskrus fra Reuse

Udfordring
På biblioteket i Nobelparken havde de studerende ingen krus til rådighed, medmindre de købte et flamingokrus i kantinen, som efterfølgende blev smidt ud igen. 

Løsning
Løsningen på problemet var at besøge Reuse for at hente gratis krus, som blev stillet i køkkener på AU til fri afbenyttelse.

Resultat
Krusene bliver flittigt brugt, og kloden spares således for at skulle bruge ressourcer på flamingokrus eller plastikkrus, som kun kan bruges en enkelt gang.

Yderligere oplysninger
Læs mere om Reuse.

Sæsonkalender og ”måltidsskab” mindsker madspild i Caf’Inn

Udfordring
I Studenterlaugets kantine på Fuglsangs Allé (Caf’Inn) vil man gerne optimere produktionen af mad, så der kommer mindst muligt madspild, og man ønsker generelt at prioritere bæredygtighed.

Det er en daglig udfordring hos kantinerne at vurdere, hvor meget mad der skal laves, så der ikke er en overproduktion, men at der samtidigt er nok til alle. Caff’Inn har tidligere haft et stort spild på specielt dagens varme retter. Det havde kantinen et ønske om at reducere.

Løsning
Udfordringen blev løst gennem et samarbejde med Daka Refood og består i at sikre, at overskydende mad sorteres og genanvendes. En del af løsningen bestod i at udarbejde en sæsonkalender, som gør, at kantinen får flest mulige danske, økologiske og lokale råvarer ind i produktionen. Kantinen har i dag bronzemærke i økologi med en økologiprocent på 40. Desuden har Caf’Inn haft Refood mærket siden efteråret 2017, som er en certificering, der opnås ved at lave en bæredygtig opstilling af produktionen.

Ud over samarbejdet med Daka har kantinen i dag et ”måltidsskab”, hvor studerende og ansatte kan købe færdigretter med hjem. Det er retter på frost, som er anrettet i en ovnklar emballage. En lille portion til 1-2 personer koster 20 kr. og en stor portion til 3-4 personer koster 30 kr.

Resultat
Produktionsomlægningen har først og fremmest ført til mindre madspild. For det andet har det givet et øget fokus på bæredygtighed i alle andre aspekter af produktionen. I øjeblikket er alt emballage til take away ved at blive omlagt til bæredygtige løsninger. Det er en større proces, som koster nogle ressourcer, men som samtidigt giver en stor tilfredsstillelse for både ansatte og brugere af kantinen.

”Måltidsskabet” i kantinen har betydet, at der i dag stort set ingen madspild er på varme retter. Samtidigt har kantinen fået mulighed for at tilbyde færdigretter lavet fra bunden af gode råvarer til studentervenlige priser.  

Yderligere oplysninger
CafInn, Studenterlauget, Morten Hededam Christensen, cafinn@studenterlauget.dk

Climate Challenge 2018

Udfordring
I det vestlige Jylland, hvor klimaforandringerne allerede nu ændrer landskabet, mangler kommuner og virksomheder højtuddannet arbejdskraft, der kan hjælpe med at løse klimaudfordringerne. Aarhusianske studerende vil gerne være med til at løse klimaudfordringerne og efterspørger samtidig konkrete jobmuligheder – både studiejob og job til nyuddannede. 

Løsning
En del af Studenterhus Aarhus’ opgave er at fungere som bindeled mellem erhvervslivet og de aarhusianske studerende. Ved at arrangere Climate Challenge i 2017 og 2018 gav Studenterhus Aarhus virksomheder, organisationer og studerende mulighed for at mødes og diskutere klimaudfordringerne, samt komme med input til hvordan man i fællesskab løser de udfordringer, vi alle står over for.

Gennem Climate Challenge fik danske og internationale studerende mulighed for at høre om de områder, hvor de selv kan gøre en forskel, og hvor deres viden og kompetencer kan bruges i den bæredygtige problemløsning, der foregår hos organisationer som fx Roskilde Festival, Carlsberg Group og Siemens Gamesa. De studerende fik desuden mulighed for at besøge virksomheder og høre om jobmulighederne i Lemvig og Thyborøn, hvor klimaforandringernes konsekvens er meget tydelig.

Resultat
Climate Challenge har øget de aarhusianske studerendes viden om klimaudfordringerne samt givet dem viden om de løsninger og idéer, der findes blandt forskere, virksomheder og organisationer i hele Danmark. Climate Challenge har også medført øget kendskabsgrad til både Studenterhus Aarhus og Klimatorium i Lemvig, der arbejder på at løse klimaudfordringerne, og har samtidig åbnet studerendes øjne for de jobmuligheder, der er på klimaområdet.

Yderigere oplysninger

1445980 / i40