Principper for personalepolitik

En række personalepolitiske principper er blevet udarbejdet til støtte for det administrative personale i den faglige udviklingsproces.

For at sikre stabiliteten og kvaliteten af den støtte, som det administrative personale yder under den faglige udviklingsproces har Aarhus Universitet udarbejdet en række personalepolitiske principper, som har betydning for det administrative personale både under processen og efter dens afslutning.

Principperne forventes vedtaget ved HSU-mødet den 4. november, men gælder allerede fra dags dato. De sikrer bl.a. fastholdelse af løn- og pensionsaftaler til administrative medarbejdere, der ønsker at blive i deres nuværende job, og som er villige til at påtage sig eventuelle nye arbejdsopgaver i den ændrede universitetsstruktur. Principperne beskriver også proceduren for interne opslag af nye stillinger.