Sommermøde 2012

Hør om mulighederne og udfordringerne ved forskning på tværs og diskuter fremtidens universitet med universitetsledelsen, når Aarhus Universitet runder semestret af med et sommermøde i Søauditorierne.

Info about event

Time

Thursday 14 June 2012,  at 14:00 - 16:00

Location

Søauditorierne, Aarhus Universitet (og på storskærm på universitetets lokaliteter rundt om i landet)

Torsdag 14. juni kl. 14.00-16.00

Til mødet vil professor Anders Børglum, iSEQ sammen med professor Søren Rysgaard, Center for Arktisk Forskning og professor MSO Lotte Meinert, Centre for Cultural Epidemics dele deres erfaringer med interdisciplinær forskning, og diskutere med publikum, hvordan man bedst etablerer forskningssamarbejder på tværs.

Derefter vil rektor Lauritz B. Holm-Nielsen fortælle om indsatsen på universitetets fire kerneområder og give en status på den faglige reorganisering. Derefter vil det være muligt at debattere fremtidens Aarhus Universitet med både universitetsledelsen og de fremmødte kolleger. Lektor Vibeke Lehmann fra Institut for Statskundskab er ordstyrer.

Alle medarbejdere er velkomne til sommermødet, som også kan følges på medarbejdere.au.dk og til en række storskærmsarrangementer på Aarhus Universitets lokaliteter rundt omkring i landet.  Det vil være muligt at stille spørgsmål og deltage i debatten både fra salen og via mail.

Efter mødet vil der være en forfriskning både i Aarhus og til storskærmsarrangementerne.


Læs også: