Utraditionel tænkning giver bedre forskning
Når hjerneforskning møder religionsvidenskab og ingeniørernes nyeste teknologi, opstår nye idéer og behandlingsmuligheder.
Hvad har krybdyr, bøn og stamceller tilfælles?
Alle tre indgår i forskningsprojekter på MR-Centret på Århus Universitetshospital, Skejby, som Hans Stødkilde-Jørgensen, professor i eksperimentel magnetisk resonans, er leder af. Han har været en del af medicinsk forskning i mange år og oplevet, hvad samarbejde på tværs af fagområder har betydet for forskningen. Hvor det tidligere var svært at knytte bånd mellem medicinsk forskning og andre fagområder, er det i dag en nødvendighed.
Ny teknologi giver bedre behandling
”Hvis man vil klare sig inden for moderne medicinsk forskning, så skal man tænke utraditionelt. Man kan ikke sidde inden for sit eget område og tro, at man kan lave forskning i verdensklasse. Man er nødt til at komme ud over grænserne af sit eget forskningsområde”, fastslår han.
Ny teknologi inden for naturvidenskabelige forskningsområder som eksempelvis genetik, molekylær biologi og nano-teknologi gør det nemlig muligt for de medicinske forskere at udvikle evidensbasererede, individuelle behandlinger, som både er til gavn for den enkelte patient, og som også er en fordel rent økonomisk og samfundsmæssigt, forklarer Hans Stødkilde-Jørgensen.
Hvor sidder bøn i hjernen?
Men det er langt fra kun i den naturvidenskabelige verden, han henter inspiration til ny forskning. I sin hjerneforskning på MR-Centret har han bl.a. forsket i, hvilke områder i hjernen der aktiveres, når forskellige opgaver løses, og han har derigennem haft et godt samarbejde med humanistiske fag som religionsvidenskab og psykologi.
I samarbejde med religionsvidenskab har han undersøgt, hvilke områder i hjernen der er aktive, når stærkt troende mennesker beder. Ofte oplever man, at troende mennesker er bedre til at håndtere kriser end ikke-troende, og den viden kan måske hjælpe andre igennem kriser, for scanninger viser, at bøn påvirker steder i hjernen, som udløser stressnedsættende hormoner.
”Idéen er, at man muligvis ved at træne bestemte tankemønstre kan påvirke hormonsystemerne i hjernen og forandre den følelse, man har af eksempelvis sorg”, fortæller Hans Stødkilde-Jørgensen.
Stamceller er også en del af Hans Stødkilde-Jørgensens forskningsfelt – specielt stamceller, der danner nye blodkar. Området er et rigtigt godt eksempel på behovet for tværfaglighed i medicinsk forskning. Et tæt samarbejde med biologer, molekylærbiologer, kemikere, fysikere og ingeniører har ikke alene været en nødvendighed, men også vist sig at være overordentlig frugtbart for forskningen.
AU indbyder til lokale netværk
Fra sit kontor på MR-Centret på Århus Universitetshospital, Skejby, føler Hans Stødkilde-Jørgensen sig tæt knyttet til kolleger fra hele AU.
”Det er en stor styrke ved AU, at vi alle sammen bor på stort set samme matrikel. Det indbyder i høj grad til at danne lokale netværk”, siger Hans Stødkilde-Jørgensen, som håber, at det i fremtiden bliver endnu lettere at samarbejde på tværs af fagområder.
”Aarhus Universitet har en række værdifulde tværfaglige forskningsnetværk allerede, og hvis der med Fremtidens AU bliver yderligere organisatorisk og ledelsesmæssig support for tværfaglige aktiviteter, så kan det meget hurtigt komme til at blomstre for alvor. Når først man har fået idéen, så flyder informationen”, fastslår han.