AU Job- og Projektbank

AU Job- og projektbank er en online jobportal for AU-studerende. Jobportalen indeholder studiejob, praktik- og projektopslag samt fuldtidsjob til nyuddannede.

AU Job- og Projektbank er et samarbejde med den danske virksomhed Graduateland, som driver universitetsportaler for ca. 30 universiteter. I Danmark benytter alle universiteter denne løsning. Graduateland står for portalløsningen og al support. AU markedsfører job- og projektbanken over for egne studerende samt henviser eventuelle arbejdsgivere til at benytte portalen til rekruttering af studerende og nyuddannede.

Arbejdsgivere kan med én indgang til portalen vælge, at job- og projektopslag skal vises på flere universiteter, og studerende får på denne måde adgang til både danske og internationale opslag.