Nyhedsbrev fra dekanen

Dekan Johnny Laursen sender hilsner til både studerende og medarbejdere og takker for den store indsats, som alle har ydet under de helt særlige omstændigheder.

31.03.2020 | Knud Holt Nielsen

Kære medarbejdere
Kære studerende

 

Lige så lidt som I har ventet at skulle læse dette nyhedsbrev, har jeg ventet at skulle skrive det. Da krokus­serne begyndte at kigge frem, havde jeg egentlig besluttet at skrive en hilsen om arbejdet med forsknings­frihed hhv. forskningsintegritet og slutte med en opfordring til at deltage i de lokale drøftelser om strategi­arbej­det på Arts. Det blev alt sammen overhalet af den nuværende ekstraordinære situation. Mens vi venter på en tilbage­venden til hverdagen, vil jeg gerne sende jer alle en hilsen og takke for den store indsats, som alle har ydet under de helt særlige omstændigheder. Jeg vil også gerne berette lidt om, hvordan jeg har oplevet de seneste uger og rette et blik fremover.

Det hele begyndte, da universitetsledelsen onsdag aften den 11. marts fik en sms fra rektor med opfordring til at se statsministerens pressemøde. Torsdag morgen talte jeg kort med fakultetssekreta­riatets medarbejdere, som hentede deres IT-udstyr, holdt et kort møde med dekanatet og deltog i et kort krisemøde i universitetsledelsen, nu godt spredt ud over Frandsensalen for at holde afstand. Klokken 12 var bygningerne tomme De fleste medarbejdere og studerende var allerede blevet hjemme fra morgenstun­den. Fre­dag morgen mødtes universitetsledelsen til sit første virtuelle beredskabsmøde, fulgt af tilsvarende mø­der på fakultets- institut- og funktionsniveau. Også tværgående koordination gik i gang på bl.a. uddannel­ses­om­rådet, i AU’s ph.d.-organisation osv. Allerede fredag var mange undervisningsaktiviteter on-line, og man­dag morgen var en overvældende aktivitet flyttet on-line. Over de næste to uger mødtes vi ledelses­mæs­sigt dagligt i bered­skabsorganisationen på alle niveauerne med kommunikation fra morgenens universitets­ledel­sesmøde videregivet til de relevante dele af organisationen. En vigtig del af denne aktivitet drejede sig om spørgs­mål, som blev afklaret i samarbejde mellem universitetsdirektørerne i Danske Universiteter, og i daglige briefinger mellem formanden for Danske Universiteter og ministeriet. I de første dage var der især fokus på sikkerheden for udsendte medarbejdere og studerende, herunder også ph.d.-studerende, og på samarbejdet med Aarhus Universitetshospital. Men allerede fra om mandagen var der desuden et stærkt fokus på den tekniske understøttelse af on-line møder og on-line undervisning. I begyndelsen af den 2. uge begyndte universitetsledelsen gradvis at vende tilbage til normale sagsgange om bygninger, økonomi osv., mens beredskabsdiskussionerne kom til at fylde lidt mindre.

En stor del af denne aktivitet har spejlet sig på fakultetet. Vi har stadig et mindre antal medarbejdere, som af den ene eller anden grund befinder sig i udlandet, og tilsvarende et større antal studerende på læn­gerevarende ophold. På uddannelsesområdet har man med omfattende bistand fra IT-medarbejderne og CUDiM på impo­ne­rende kort tid formået at få en stor del af den ordinære undervisning og vejledning aktiveret på on-line platforme. For mange har det været en uvant og udfordrende opgave, som også har været præget af, at arbejdslivet er flyttet hjem og integreret med familielivet. Alle medarbej­dere og studerende har vist en vilje til at lykkes, og til at samarbejde om opgaven. Mens alt dette er foregået, har vi i fakultetsledelsen søgt at identificere de områder, hvor der har været særlige udfordringer med f.eks. feltstudier, praktik og lignende, ligesom vi har søgt at forberede os på en eksamensperiode, som uanset om vi er tilbage i normaliteten, nødvendigvis må tage højde for de særlige vilkår og udfordringer. Det er sket med omfattende bistand fra studieadministrationen og en stor indsats fra Artsrådet, studie­nævnene og studerende og medarbejdere i de enkelte fagmiljøer. Endelig har vi måttet tage stilling til talrige aktiviteter, som enten har måttet aflyses, blive udskudt eller henlagt til virtuel form. Det gælder bl.a. det store matchpointsarrangement i april, talrige workshops og møder osv. Samtidig har vi på ph.d.-om­rådet formået at flytte en stor del af aktiviteterne – bl.a. ph.d.-kurser – over på virtuelle platforme. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har kunnet fremrykke ibrugtagningen af Teams, som er den samarbejdsplat­form, som knytter sig til indførelsen af Office 365, og som vi egentlig først havde planlagt en skånsom introduktion af i efteråret.

Alt dette er sket mens vor hverdag er blevet slået i stykker, og mens den verden, som vi kender, er blevet vendt på hovedet. Mange af os bekymrer os for familie, venner og kære, og er vidne til, at lande og samarbejdsinstitutioner, som vi har nære bånd til, kastes ud i alvorlige samfundsmæssige kriser. Selv har jeg tæt tilknytning til og mange venner i Italien. Det kan ikke undgå at berøre os alle. I en sådan tid har vi brug for hinanden. Men netop i denne tid er vi – for at passe på hinanden – afskåret fra hinanden. Den erkendelse som jeg personligt har gjort, og som jeg er sikker på, at alle deler, er, hvor vigtig hverdagen og de mennesker, som vi møder i hverdagen, er for os. Uanset alle digitale, IT-didaktiske og on-line kvantespring vi måtte tage, er dette den altdominerende erkendelse fra denne mærkelige tid. Vi har mere end nogensinde i det danske samfund såvel som på Aarhus Universitet fået øjnene op for fællesskabet og for betydningen af samværet i hverdagen. Det skal vi huske, når vi vender tilbage. Nogle af os er sikkert blevet lidt sære i isolation, mens andre måske bekymrer sig for at blive smittet af kolleger eller studerende, når hverdagen vender tilbage. Det er her, vi skal huske det storsind, som vi har set så mange eksempler på i den sidste tid.

Hvad sker der herefter? Vi ved det ikke. Vi må være realistiske med hensyn til, at samfundsøkonomien og de offentlige finanser i den kommende tid vil have brug for tid til at komme sig, og at vi på universiteterne utvivlsomt derfor også kommer til at udvise husholdningsbevidsthed. I forhold til fakultetets egne aktiviteter, så er det lykkedes af flytte så mange aktiviteter on-line, at jeg har en forvent­ning om, at de fleste af vore kerneydelser vil komme tilbage på normalt niveau. Der vil formentlig være nog­le forsinkede eksamener, men jeg håber meget, at vi en fælles indsats kan mindske virkningerne af forsinkelsen på uddannelsessiden. Meget afhænger naturligvis af varigheden af den fysiske nedlukning, men hvis det ikke bliver for længe, og hvis biblioteker osv. genåbner på det rette tidspunkt, er jeg forsigtigt håbefuld på det punkt. Vi kan glæde os over, at fakultetet har formået at ramme et niveau af økonomisk stabilitet efter de seneste års meget store udfordringer. Det hjælper os nu. Men ingen ved jo helt, hvor verden bevæger sig hen, og hvilke vilkår der venter på længere sigt.

 Om et stykke tid begynder verden på ny. Mens jeg skriver disse linjer, kom statsministeren på, og forudsagde, at der kan være mulighed for gradvis genåbning af den samfundsmæssige aktivitet efter den 13. april. De ting, som jeg ville have skrevet til jer om, før verden gik af lave, er stadig vigtige. Det er stadig af afgørende betydning for Aarhus Universitet at sikre forsknings­friheden og god videnskabelig praksis, og vi står foran at knæsætte en ny og stærkere praksis på dette område og høste resultatet af det arbejde, som er gjort i tæt samarbejde med de akademiske råd. Det vil jeg opfordre alle til at være opmærksomme på i tiden, der kommer. Universitetet har desuden en spritny strategi, og en næsten godkendt klimastrategi. Dem skal vi følge op på. Og så fort­sætter vore lokale drøftelser om fakultetets og institutternes strategi ufortrødent. Også her vil jeg opfordre til, at I engagerer jer i diskussionerne. Fremtiden er der stadig.

Mvh

Johnny Laursen

Dekan

Arts