SILENT NOISE - visuel koncertoplevelse i Musikhuset m. Grarup, Omar og Psyched Up Janis

D. 4. november opfører Krigsfotograf, bestsellerforfatter og stjernemusiker en visuel koncert i musikhuset i Aarhus til støtte for torturoverlevere.

15.10.2019 | Camilla Dimke

Dato man 04 nov
Tid 20:00 21:30
Sted Musikhuset, Århus
Foto: Musikhuset

Den verdensberømte krigsfotograf Jan Grarup, The Raveonettes og Psyched Up Janis-frontmand Sune Rose Wagner og forfatter Sara Omar har forenet deres forcer i projektet ’SILENT NOISE’.

I anledningen af Psyched Up Janis 30-års jubilæum, genforenes de to originale bandmedlemmer Sune Wagner og Jakob Jørgensen, når de giver en eksklusiv optræden til SILENT NOISE. I tæt samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur opsætter de en original og visuel koncertoplevelse, som spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene 19. oktober 2019 og i Musikhuset Aarhus 4. november 2019.

Jan Grarups fotos fra verdens mest voldelige konflikter vil sammen med originalkompositioner fra Sune Rose Wagner og fortælling fra Sara Omar give en tidløs skildring af den historieløshed og apati, der præger vores samtid. Kombineret med ubegribelige vidnesbyrd fra konflikternes traumatiserede overlevere, er målet at skabe et dystopisk værk, som med et flig af håb efterlader publikum påvirkede, indignerede og lidt mere handlingsparate.

"Det bliver en rørende udfordring at skabe lyd til så smukke og smertefulde billede" – Sune Rose Wagner.

Skabelsen af værket er netop begyndt og vil fortsætte helt frem til koncertdagen. Man kan derfor forvente det uventede, i en hidtil uset opsætning, på landets smukkeste scene.

Med personaleforening Arts kan du få 25 % rabat på købt af billetter. Skriv til personaleforening.arts@au.dk  og få tilsendt rabatlink.

Læs mere om forestillingen på musikhusets hjemmeside her.

Koncert / optræden