Adjungeret professor/lektor

Dekanen kan, jf. Bekendtgørelse om tildeling af titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor, samt rektors delegering af kompetencen til at adjungere til dekanerne tildele titlen adjungeret professor hhv. adjungeret lektor. Titlen kan tildeles til:

  1. Anerkendte forskere, som et institut ønsker at hædre med titlen og derved knytte tættere til sig.
  2. Personer, som uden at være anerkendte forskere, har kvalifikationer på højt fagligt niveau og som et institut ønsker at knytte tættere til sig.

Titlen adjungeret professor/lektor tildeles for en periode på højest 5 år. Efter udløbet af en periode kan adjungeringen tildeles på ny efter en adjungeringsproces som beskrevet i nedenstående notat.

Titlen er en hæderstitel og er ikke forbundet med aflønning. Ved adjungering opnås ikke akademiske meritter og rettigheder ud over dem, den adjungerede allerede besad ved tidspunktet for adjungeringen.

Den adjungerede professor/lektor vil normalt varetage følgende opgaver:

  • deltage i forskningssamarbejde med forskere ved instituttet
  • forelæsninger/konferencer
  • evt. undervisning/ph.d.-vejledning
  • indgå i bedømmelsesudvalg
  • evt. hjælp til rekruttering

Se retningslinjer for adjungerede professorer/lektorer på Arts (pdf) (okt. 2015, opdat. nov. 2015)