Studerendes trivsel

Som underviser kan du møde situationer, hvor du har behov for at hjælpe studerende, der mistrives eller har udfordringer af personlig karakter. Her har vi samlet en række links, der kan hjælpe dig til at hjælpe de studerende.

Sådan understøtter du en god trivselskultur

AU Educate har samlet viden om og vejledninger til, hvordan man som underviser kan understøtte den gode trivselskultur, styrke det faglige fællesskab og håndtere svære samtaler med studerende, der mistrives.

Hvordan hjælper jeg en studerende i mistrivsel videre?

Aarhus Universitet råder over en lang række tilbud til studerende med udfordringer af både psykisk, fysisk og social karaktér.

En god indgang til dem alle er studievejledningen, enten den fagnære (studenterstudievejlederne) eller Arts centrale studievejledning, som har fuldstidsansatte AC-vejledere.

Vi opfordrer derfor til, at man som underviser altid foreslår den studerende at tage kontakt til dem, for der er hjælp og støtte at hente.

Studerende med funktionsnedsættelser

AU Educate: Studerende med funktionsnedsættelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø: Vejledning om studerende med funktionsnedsættelser

  • Beskrivelser af 47 forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, hvordan disse kan få betydning i forskellige studiekontekster (undervisning, gruppearbejde, selvstudie, eksamen, praktik og sociale aktiviteter), og hvordan man kan støtte de studerende i uddannelsesforløbet.
  • Generelle råd til hvordan medarbejdere – både vejledere, administrativt personale og undervisere – kan skabe gode rammer særligt for studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
  • Viden om uddannelsesinstitutioners pligt til at lave individuelle tilpasninger samt input til jeres lokale dispensationspraksis.

DPU: Studerende med funktionsnedsættelser

Guideline vedrørende medbragte fører- og servicehunde i universitetets bygninger

Andre relevante tilbud for studerende

  • AU helpline
    AU Helpline er et studenterdrevet tilbud, der tilbyder telefonstøtte omkring personlige og sociale udfordringer, f.eks. livet i en ny by med nye mennesker, tab og savn af relationer, økonomiske eller familiære forpligtelser samt generelle spørgsmål omkring identitet og formål.
    AU Helpline kan kontaktes i aftentimerne mandag til torsdag, 19:00-22:00 på telefon 87 15 16 46.
  • Studenterrådgivningen
    Der kan være mange grunde til, at man som studerende oplever, at man ikke kan overskue sit studie. At tage en uddannelse er ikke kun en faglig, men også en personlig udviklingsproces. Personlige kriser på grund af sygdom, ensomhed, dødsfald i familien eller andre omstændigheder kan gøre, at det i perioder kan føles umuligt at koncentrere sig om at læse og skrive opgaver.
    Hos Studenterrådgivningen kan den studerende få personlig rådgivning, der er fokuseret på de vanskeligheder, som fylder i hverdagen
  • Studenterpræsterne
    Samtalerne med Studenterpræsten kan dreje sig om vidt forskellige overvejelser og problemer, som f.eks. ensomhed, angst, perfektionisme, konfliktfyldte relationer til partner eller forældre, eksistentielle spørgsmål om mening og identitet, tab og sorg i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse, samt etiske og religiøse spørgsmål.
  • Specialpædagogisk støtte
    Hos Specialpædagogisk Støtte på Aarhus Universitet kan studerende med en funktionsnedsættelse få information og vejledning om støtte. SPS-ordningen hjælper studerende i målgruppen med at søge om støtteydelser og sørger for, at støtten bliver sat i gang.