God kollegial kontoradfærd


Liste med konkrete tiltag og ideer til god kollegial kontoradfærd fra Administrationscenter Arts 

1. Undgå at tale ud for kontorer med åbne døre. Lav skilte, som kan sættes på gangen og på dørene til mødelokaler.

2. Indfør "leveregler", hæng dem op i køkken og fællesrum/mødelokaler, og tal om dem i afdelingen.

På kontoret

  • Hjælp hinanden med at gøre opmærksom på høj stemmeføring
  • Det er godt at bede andre dæmpe sig, hvis det forstyrrer - gør det venligt og med respekt
  • Når du bliver bedt om at dæmpe dig, så tag det ikke personligt
  • Prøv at finde en måde at signalere, at du/I ikke vil forstyrres (skilte, flag eller lignende) - og udøv det konsekvent, så det bevarer sin effekt
  • Hvis du ønsker hjælp fra en kollega, så se, om vedkommende har travlt, før du kalder. Send evt. en mail med teksten "Jeg kan se, du har travlt, så jeg ville ikke forstyrre. Når du har tid, vil du så..."
  • Undgå møder omkring dit skrivebord, så hele kontoret er involveret - gå i stedet til mødelokale eller fællesareal
  • Kommer du ind i kontorer, så undgå at forstyrre alle i kontoret

Telefon

  • Undgå så vidt muligt at dele dit privatliv med hele kontoret med høj snak i telefon eller over skrivebordet
  • Telefonsamtaler skal foregå i lavest mulige stemmeleje
  • Foretag så vidt muligt samtaler i mobiltelefon væk fra arbejdsområder
  • Undgå for høj ringetone på telefonen, og undgå enslydende ringetoner på flere telefoner
  • Telefoner skal ringe lydløst/brumme (mobiltelefoner) eller have en lav ringetone
  • Faste telefoner må kun ringe én gang med lav tone
  • Stil telefonen videre, hvis du ikke er på din plads - f.eks. til din mobil/telefonsvarer

Særlige Corona-forhold  

  • Tag hensyn til kontormakker - aftal hvornår I bruger kontorpladsen
  • Onlinemøder med meget tale forstyrrer på fælleskontoret
  • Luk døren for at give nabokontorer ro
  • Brug headset – det begrænser lyden
  • Efterlev de officielle corona-regler (afstand, afspritning af hænder ved ankomst mv.)