Nyt pauserum i Tåsingegade

Et nyetableret pauserum skal give ACA-medarbejdere mulighed for at tage hjernepauser i arbejdstiden

Som noget nyt har du nu mulighed for at booke pauserummet i bygning 1443 lokale 410 i din Outlook mødekalender. Du kan fremsøge pauserummet i lokalekartoteket ved at søge på navnet 1443-410 Pauserum. Pauserummet er indrettet med en briks, som du kan benytte til en powernap eller en hjernepause. Du kan booke rummet for højst en halv time ad gangen.

Det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU) i ACA har stået for etableringen af pauserummet. Arbejdsmiljørepræsentant Liselotte Bærentsen fortæller, at muligheden for at tage en powernap eller en hjernepause i arbejdstiden kan forebygge sygemeldinger og stress, samt være med til at hjælpe medarbejderne godt tilbage til arbejdspladsen efter længere tids sygdom.

Forhåbningen er, at pauserummet kan være med til at legitimere og normalisere, at vi holder hjernepauser mens vi er på arbejde. ”Skærmarbejde er med til at udtrætte hjernen og selv en kort hjernepause har en rigtig god effekt”, fortæller Liselotte Bærentsen. LAMU håber, at medarbejdere og ledere vil tage godt imod initiativet.