Vedtaget 26. november 2013
Seniorindsatsen på School of Business and Social Sciences (BSS) udmøntes bl.a. i en række nærmere beskrevne aftaleprincipper og retningslinjer, der skal lægges til grund ved indgåelse af individuelle senioraftaler.
De generelle rammer for seniorindsatsen, herunder aftaleprincipper og retningslinjer, er drøftet i fakultetets samarbejdsudvalg (FSU) samt i de lokale samarbejdsudvalg (LSU). Og på den baggrund er der udarbejdet et katalog for indgåelse af individuelle aftaler om seniorordninger for videnskabeligt samt teknisk- og administrativt personale (vær opmærksom på, at der kan være særlige regler i forbindelse med seniorordninger for tjenestemandsansatte.)
Formålet med seniorkataloget er at fremme, at der arbejdes aktivt med den lokale seniorindsats på de enkelte institutter. Seniorkataloget skal på den måde bidrage til at skabe kendte og klare rammer for seniorarbejdslivet på BSS ved at beskrive mulighederne for indgåelse af individuelle aftaler.
Seniorkataloget omfatter desuden råd og vejledning samt personalepolitiske overvejelser i forbindelse med personale- og seniorplanlægning.
Herudover indeholder Seniorkataloget retningslinjer for etablering af emeritusordninger for videnskabelige medarbejdere i forbindelse med medarbejderens fratræden til pension.
Seniorkataloget er BSS’ lokale udmøntning af Aarhus Universitets personalepolitik, herunder delpolitikken for seniorer og er udarbejdet i henhold til Cirkulære om aftale om senior- og fratrædelsesordninger.
Et stort antal medarbejdere på BSS har en alder, hvor de kan betegnes seniormedarbejdere, og et stigende antal medarbejdere vil i den nære fremtid også kunne betegnes seniormedarbejdere (se bilag 1: oversigt over aldersfordelingen på BSS).
BSS ønsker at understøtte udvikling og fastholdelse af seniormedarbejdere, som besidder erfaring og kompetencer, der er værdifulde at anvende, vedligeholde og videreudvikle. Det sker bl.a. ved at have et målrettet fokus på personaleplanlægning, herunder seniorplanlægning. På den måde kan de kommende års generationsskifte ske således, at de enkelte institutter på BSS kan drage fordel af de særlige kompetencer, herunder erfaring og indsigt, som seniormedarbejdere kan bidrage med.
BSS ønsker at understøtte den lokale seniorindsats, der dels giver mulighed for, at den enkelte medarbejder kan og vil være aktiv indtil pensioneringen, dels giver mulighed for, at seniormedarbejdere, som ønsker at forlade arbejdsmarkedet, kan gøre dette på fornuftige vilkår, der er til glæde og gavn både for den enkelte medarbejder og for BSS.
Seniorplanlægning indgår i den samlede lokale personaleplanlægning, hvori bl.a. ansættelsespolitik samt rekrutterings- og karriereplaner mv. indgår. Seniorplanlægning skal således ses i sammenhæng med både instituttets eksisterende medarbejdersammensætning og budgetlægning.
Formålet med at holde en seniorsamtale er, at leder og medarbejder, sammen og i god tid, sætter fokus på medarbejderens seniorplaner, herunder forventninger og ønsker i forbindelse med planlægningen af den enkeltes tredje alder og dermed drøfter forhold omkring fastholdelse og udvikling. Seniorplanerne drøftes med jævne mellerum og som minimum i forbindelse med seniorsamtalen, der tilbydes alle medarbejdere ca. fem år før pensionsalder i henhold til Aarhus Universitets personalepolitik. Seniorsamtalen kan fx indgå som en del af den årlige MUS.
Det er naturligvis individuelt, hvornår der er behov for en seniorsamtale, ligesom indholdet af samtalen vil variere afhængigt af medarbejderens alder og forhold i øvrigt. Samtalen tager udgangspunkt i enten udvikling, fastholdelse eller tilbagetrækning. Nedenstående temaer kan indgå i samtalen. Til yderligere inspiration er vedlagt yderligere forslag til emner, der kan indgå i seniorsamtalen.
Temaer i seniorsamtalen:
En seniorsamtale skal i sagens natur ikke automatisk munde ud i, at der indgås en konkret aftale om en seniorordning. Når og hvis behovet for individuel seniorplanlægning viser sig aktuelt, kan leder og medarbejder i fællesskab og i forlængelse af seniorsamtalen udarbejde en egentlig seniorplan. Planen kan udarbejdes som et supplement til det aftaleskema, som medarbejderen udfylder i forlængelse af MUS.
Hvis der udarbejdes en seniorplan, kan den bl.a. indeholde en beskrivelse af medarbejderens fremtidige opgavevaretagelse. Formålet med planen er at tilgodese medarbejderens ønsker i forhold til bestemte arbejdsopgaver samt eventuelt planlægge op- eller aftrapning af bestemte arbejdsopgaver.
Seniorplanen bør have fokus på seniormedarbejderens mulighed for at dele erfaringer og kompetencer med yngre medarbejdere ved for eksempel at fungere som mentor, foretage introduktion af yngre medarbejdere eller påtage sig andre særlige opgaver.
De individuelle seniorplaner indgår herefter i ledelsens samlede personalemæssige strategier og danner grundlag for eventuel efterfølgende etablering af en individuel seniorordning.
Seniorordninger etableres altid som individuelle aftaler, der er baseret på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders situation, ønsker og prioritering samt instituttets behov for en kvalificeret opgaveløsning og langsigtet økonomi- og personaleplanlægning. Det betyder, at der ikke automatisk etableres seniorordninger for medarbejdere, som har opnået en vis alder og/eller anciennitet.
Senioraftaler indgås mellem institutleder og den enkelte medarbejder, og aftalen formaliseres af den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede organisation. Aftalerne skal altid godkendes af dekanen.
Grundlaget for at indgå senioraftaler på BSS er Aarhus Universitets personalepolitik.
Cirkulære om aftale om senior- og fratrædelsesordninger giver mulighed for at indgå aftaler om:
For at være omfattet af cirkulæret forudsættes en række betingelser at være opfyldt. Senioraftaler, der vedrører løn- og pensionsforhold, skal derfor altid have hjemmel i de til enhver tid gældende regler for indgåelse af senioraftaler, der er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Der kan naturligvis også indgås senioraftaler, der ikke er omfattet af cirkulæret.
Følgende aftaleprincipper og retningslinjer skal lægges til grund ved indgåelse af individuelle senioraftaler:
Den årlige MUS eller en seniorsamtale er en egnet mulighed for at starte dialogen om seniorarbejdslivet og afdække ønskerne og behovene hos den enkelte medarbejder og til dels at drøfte eventuelle seniortiltag.
Emeritusordningen er målrettet videnskabelige medarbejdere, der er gået på pension, og som har haft hovedparten af deres ansættelse på AU. En emeritusordning kan tilbydes den pågældende medarbejder, såfremt både medarbejderen og instituttet har en gensidig interesse i at bevare kontakten. En medarbejder bliver emeritus i den stillingskategori, medarbejderen har ved fratræden til pension (Som professor MSO er man ansat i stillingskategorien lektor og vil således blive lektor emeritus ved fratræden til pension).
BSS har et ønske om at etablere emeritusordninger med medarbejdere, som fortsat ønsker at deltage aktivt i instituttets og universitetets liv. Det forventes, at medarbejderens interesse i og tilknytning til instituttet vises ved, at eventuelle forskningspublikationer tilskrives instituttet og indgår i instituttets forskningsproduktion. Derudover kan en emeritus eksempelvis tilbyde at udføre vejledningsopgaver, gæsteundervisning, assistance ved øvelser mv for instituttet.
Der ydes ikke løn i forbindelse med en emeritusordning, men direkte omkostninger i forbindelse med repræsentative opgaver for instituttet dækkes.
Ved indgåelse af en emeritusordning bevarer medarbejderen sin medarbejderstatus, og instituttet kan således fx tilbyde, at medarbejderen:
Emeritusordningen indgås efter aftale for en tidsbegrænset periode af omkring 1-3 år, da såvel emeritussens som instituttets forhold kan ændre sig med tiden. Der kan efter gensidig drøftelse aftales forlængelse.
Der kan i særlige tilfælde indgås aftale om aflønning for specifikke opgaver, efter at medarbejderen er gået på pension. En skriftlig aftale om aflønning indgås mellem den pensionerede medarbejder og institutlederen forud for udførelsen af opgaverne.
Der skal tages højde for, at flere forskellige regelsæt har betydning for, hvordan lønnet beskæftigelse kan påvirke efterløn/pension. Medarbejdere, der overvejer lønnet beskæftigelse efter pensionering, henvises derfor til at drøfte mulighederne og konsekvenserne med deres a-kasse eller pensionskasse, inden der indgås aftale om at arbejde efter pensionering.
Seniorindsatsen på BSS, herunder seniorkataloget og dets udmøntning, evalueres i FSU efter senest to år fra ikrafttræden. Hvis der sker ændringer i seniorcirkulæret eller andre regler og retningslinjer, der ændrer grundlaget og forudsætninger for udarbejdelse af individuelle seniorordninger, opdateres kataloget i overensstemmelse hermed.
Såfremt de grundlæggende forudsætninger ændres væsentligt, drøftes afsnittet om indholdet af individuelle senioraftaler, herunder aftaleprincipper og retningslinjer, i Fakultetsledelsen og i FSU.