Aarhus BSS Erhvervsudvalg

Medlemmer

Kommissorium

Aarhus BSS har som mål at styrke kvaliteten af ydelser til offentlige og private organisationer og at blive den foretrukne leverandør af dimittender til relevante brancher. Målet fremgår af fakultetets strategi 2017-2020 og er ledsaget af en række konkrete midler til at opnå dette i strategiperioden:

  • At pleje og udvide vores netværk på tværs af myndigheder, brancher, medier, almennyttige organisationer og andre videnspartnere for at styrke medarbejderrekruttering og -fastholdelse samt øge dimittenders ansættelsesmuligheder.
  • At interagere med offentlige og private organisationer for at gøre vores forskning anvendelig og lade praksis inspirere vores forskning og uddannelser.
  • At styrke den faglige kvalitet, omfang og relevans af praktikforløb og studierelaterede aktiviteter målrettet virksomheder og organisationer.
  • At udbrede tilbuddet af korte, skræddersyede efter- og videreuddannelsesforløb.
  • At udbygge eksisterende, stærke alumnerelationer og udnytte mulighederne for at øge engagementet blandt alumner.

Et centralt erhvervsudvalg etableres på fakultetsniveau for at styrke koordinering og ledelsesforankring på området, og for at sikre fremdrift i de strategiske actions fremført i fakultetsstrategien.

Erhvervsudvalgets opgaver:

  • Drøfte perspektiver og prioriteringer på institut-/adm.-/fakultetsniveau i henhold til fakultetets strategi for eksterne relationer.
  • Drøfte konkrete tiltag til den fortsatte udvikling i både volumen og kvalitet af de erhvervsrettede aktiviteter, herunder karriere-, alumne- og EVU-aktiviteter.
  • Styrke fakultetets udadvendte innovations- og entreprenørskabsaktiviteter
  • Udvikling af fundraising-konceptet på fakultetet
  • Udveksle viden om samarbejde med eksterne partnere og sikre vidensdeling på tværs af fakultetet.
  • Styrke Aarhus BSS’ synlighed som en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, offentlige institutioner, kommuner og regioner.


Erhvervsudvalgets sammensætning
Udvalget består af dekanatet, de seks institutledere, associate dean for corporate relations og Funktionschef for Aarhus BSS Eksterne Relationer. Prodekan for forskning er formand for udvalget.

Mødekadence
Udvalget mødes som udgangspunkt to gange per semester/ fire gange om året i én time i forlængelse af et fakultetsledelsesmøde.

Sekretariatsunderstøttelse og mødeform
Udvalget sekretariatsbetjenes af dekansekretariatet. Aarhus BSS Eksterne Relationer og associate dean for corporate Relations forbereder oplæg og indstillinger samt bidrager med input til dagsordenen.

Der anvendes en standarddagsorden for møderne med følgende faste punkter:

  • Gensidig orientering om seneste nyt (herunder orientering fra dekanen om forrige/kommende møde i AU’s Erhvervsudvalg)
  • Beslutningspunkter
  • Temadrøftelser

Udvalgsbetjening