Podcasts i en corona-tid

Takket være en række forskere fra hele fakultetet kan Aarhus BSS nu udsende tre særudgaver af podcast-serien Det Videnskabelige Kvarter. Særudgaverne handler om corona-krisen og behandler emnerne adfærd, ledelse og økonomi.

Podcastserie om coronakrisen fra Det Videnskabelige Kvarter på Aarhus BSS
De tre podcasts behandler corona-krisen fra et økonomisk, ledelses- og adfærdsmæssigt perspektiv. Grafik: Simon Andersen Nørredam

For bare en uge siden tikkede en forespørgsel om at medvirke til en særudgave af fakultetets podcastserie ind hos en række forskere fra Aarhus BSS. De sagde heldigvis ja og accepterede dermed med kort varsel at stille op til podcastinterview via telefonen eller computeren på deres hjemmekontor.

Resultatet er i alt tre podcasts, hvor man blandt andet kan høre forskerne tale om, hvad krisen får af konsekvenser for erhvervslivet, for handelen med udlandet og for beskæftigelsen herhjemme. Lytterne får også indblik i, hvorfor (eller hvorfor ikke) vi som mennesker gør, som statsministeren og politikerne siger, at vi skal gøre i en krisesituation. Og så kan man få gode råd til, hvordan man som leder kan holde sammen på sin arbejdsplads og sine medarbejdere, når medarbejderne ikke er fysisk samlet.

Målet med særudgaven er at understrege Aarhus BSS´ position som en relevant aktør, der leverer relevant viden til samfundet og det omkringliggende erhvervsliv. Og hvis faglige bredde gør det muligt at behandle den krise, som den samfundet står i lige nu, fra mange forskellige perspektiver.

Tak til Torben M. Andersen, Philipp Schröder, Lotte Bøgh Andersen, Winni Johansen, Michael Bang Petersen, Gert Tinggaard Svendsen og Jørgen Albæk Jensen for at være med.

Du finder de tre corona-podcasts her.