Aarhus Universitet er et smørhul

Der er ikke noget bedre end at være sammen med unge mennesker, der gerne vil lære noget og opdage verden, mener professor Svend Hylleberg. Han har nu leveret dekanstafetten videre og vender tilbage til de studerende på Institut for Økonomi.

01.07.2015 | Helge Hollesen

Efter 17 år som leder på Aarhus Universitet giver Svend Hylleberg nu stafetten videre. Den 30. juni var hans sidste dag på dekankontoret, og den 70-årige økonomiprofessor vender tilbage til undervisningen og de studerende, som han brænder for og glæder sig til at skulle være sammen med igen.

”Jeg føler jo ikke, at jeg er affældig. Nogen har ganske vist sagt, at jeg er godt tosset at fortsætte, for hvad nu hvis det ikke går? Men den risiko løber jeg gerne,” siger Svend Hylleberg.

For det er universitetet og undervisningen, der har hans største interesse.

”Jeg elsker at lave det, man beskæftiger sig med som lærer på et universitet,” begrunder han beslutningen om ikke at bruge sin frisatte tid på nogle af sine øvrige interesser.

”Et universitet er et smørhul,” fastslår Svend Hylleberg med et citat af den amerikanske økonom og nobelpristager Milton Friedman. Han skulle en gang begrunde, hvorfor han vedblev at være college professor.

”Du har interessante kolleger og er sammen med unge videbegærlige intelligente studerende,” lød det fra manden, der også fik en Nobelpris.

> Læs også "På et universitet er der pligt til at blande sig"

En professor i fornemt selskab

Interessante kolleger og videbegærlige studerende og unge forskere har der været mange af gennem Svend Hyllebergs akademiske karriere. Det synlige bevis er et foto fra et seminar, der samlede mange fra hans internationale netværk, da han fyldte 65 år.

Her deltog et par nobelpristagere og flere andre førende forskere, som han har arbejdet sammen med. Flere af dem er tidligere studerende ved Institut for Økonomi. De er i dag professorer ved nogle af verdens hot spots inden for økonometri, som er den gren af økonomien, Svend Hylleberg har beskæftiget sig med.

At være del af det selskab booster selvfølgelig den faglige stolthed.

”Den største glæde er dog nok at have været med til at uddanne folk, der gør det rigtig godt på de bedste steder,” siger Svend Hylleberg. De var ikke alle hans studerende, men med sine internationale forbindelser gav han dem et vigtigt skub ud i verden.

I dag ville han være en fiasko

Først sent i sit studium begyndte Svend Hylleberg at interessere sig for økonometrien, som han betegner som bindeleddet mellem en virkelighed repræsenteret med data og økonomisk teori.

”Min interesse blev vakt, da Ebbe Yndgaard blev ansat som instituttets første lærer i faget. Da var jeg stort set færdig med oecon-studiet, men det trak ud, da jeg begyndte at studere økonometri,” forklarer Svend Hylleberg. Og mange af dem, der har klaret sig godt senere, kan jo fortælle sådan en historie. Blandt andet nogle af de politikere, der nu presser på for stramninger på dette område.

Den forlængede studietid blev finansieret med de penge, han tjente som instruktor.

”Men med dagens pres på studerende om at blive hurtigt færdig var jeg jo en fiasko, fordi jeg begyndte at interessere mig for noget, jeg ikke havde planlagt,” konstaterer Svend Hylleberg

Studerende skal selv at bestemme deres studieforløb

Han har da absolut heller ingen sympati for den fremdriftsreform, der skal forkorte studietiden.

”Den er et ubehageligt indgreb i den personlige frihed. For mig er det en menneskeret, at studerende selv bestemmer deres studieforløb. Klarer de det ikke i et bestemt tempo, kan man jo skære i deres SU. Men jeg kan ikke se, hvad det vedkommer samfundet, hvis de vil arbejde ved siden af studierne,” siger Svend Hylleberg.

Og netop friheden på et universitet sætter Svend Hylleberg højt.

”Et universitet er først og fremmest en ramme om forskning og uddannelse med muligheder for at gå sine egne veje og beskæftige sig med noget, der ikke umiddelbart kan anvendes,” fastslår han.

”Bagsiden” ved det liv er så, at man aldrig har fri. Der er jo altid er noget, man kunne lave,” lyder det fra en mand, som kan se tilbage på arbejdsuger, der det meste af livet har været på mindst 50 timer.

Tre principper for den gode underviser

Når Svend Hylleberg efter 17 år som leder af først et institut og siden et fakultet skal fremhæve nogle resultater af indsatsen, peger han blandt andet på, at han fik fokus på den pædagogiske opkvalificering af underviserne.

”Det var ikke til alles udelte begejstring, men jeg er overbevist om, at kurser som ’Go Online’ og vejledningskurserne vil højne kvaliteten i undervisningen,” siger han.

Svend Hylleberg har tre grundpiller for sin undervisning, og han blev glad, da hans læreruddannede datter fortalte ham, at de også udgør en hel skole inden for pædagogik.

”Du skal være faglig kompetent på det område, du underviser i. Du skal være begejstret for dit stof og være i stand til at formidle din begejstring til de studerende. Og du skal kunne lide de studerende. Men der er da heller ikke noget bedre end at have at gøre med unge mennesker, der gerne vil lære noget og opdage verden.”

Når Svend Hylleberg igen begynder at undervise, er et hold bachelorstuderende på et kursus i økonomisk dogmehistorie de første, der møder den begejstring.

Aarhus BSS