På et universitet er der pligt til at blande sig

Svend Hylleberg er nu forhenværende dekan. Her fortæller han om behovet for mere åbenhed og ser tilbage på en administrativ katastrofe og en fusion, der alligevel endte godt.

01.07.2015 | Helge Hollesen

Da Svend Hylleberg i 1998 blev valgt som institutleder på Institut for Økonomi blev hans position blandt verdens centrale økonometri-forskere udfordret. Det var da også først efter modne overvejelser, han sagde ja til at stå i spidsen for instituttet.

”Jeg måtte opgive den tætte kontakt til en række kolleger rundt om i verden, som jeg var meget glad for. Men instituttets ve og vel har altid ligget mig på sinde. Spørgsmålet er, hvornår man skal tage sådan en opgave på sig. Nu var jeg fyldt 55 år og syntes også, jeg levede op til det krav, jeg selv stiller til en god institutleder om at have en gedigen faglig baggrund, der afføder en rimelig respekt,” begrunder Svend Hylleberg sin beslutning.

> Læs også Aarhus Universitet er et smørhul

Et rimeligt godt institut

I dag ser han tilfreds tilbage på en udvikling, hvor han var med til at skubbe instituttet fra ”et middelmådigt til et rimeligt godt institut”. Og så er han glad for den internationalisering, der begyndte, da instituttet fandt vej til økonomernes amerikanske jobmarked.

”Målet var dels at hente flere folk fra udlandet lige fra ph.d.-studerende til seniorforskere til instituttet, dels at få vores egne folk ud på det internationale marked. Og i dag sidder folk her fra i gode stillinger blandt andet på de bedste universiteter rundt omkring,” forklarer Svend Hylleberg.

Svend Hylleberg nåede at være institutleder i otte år, inden han efter kraftige opfordringer lod sig ansætte som dekan.

”Jeg overvejede da, om jeg skulle begynde at forske igen, men efter en række år uden tæt forbindelse med forskningen, er det svært at vende tilbage til samme niveau som tidligere,” begrunder han sit ja til dekanposten.

Foretrækker valgte ledere på institutterne

Dekanposten er dog mindre vigtig end at være institutleder, mener han

”Dekanens gebet er mere de store linjer, men det er som institutleder, man kan gøre en forskel – også i dag,” siger Svend Hylleberg. Og han er slet ikke tilhænger af ansatte ledere.

”Ledere valgt på en eller anden måde har større legitimitet. Der var tidligere en tendens til at vælge svage ledere, som ikke ødelagde den uformelle magtstruktur. For at undgå det kunne der være en model, hvor en leder skal godkendes af lederen på et højere niveau,” mener Svend Hylleberg og peger på Institut for Statskundskab som et eksempel.

”Her har medarbejderne reelt en valgt leder. De fandt selv frem til vedkommende, som var eneste ansøger. Og ham udnævnte jeg selvfølgelig.”

Flere medarbejdere skal blande sig

Svend Hylleberg ser i det hele taget gerne, at medarbejderne på universitetet får flere muligheder for at blande sig i debatten, og at der bliver større åbenhed omkring de beslutninger, som universitetsledelsen i sidste ende skal træffe. Men de ansatte skal også ville medindflydelsen og arbejde for den. Det er omsonst, hvis man bare sætter sig hen og kræver, at lederne tager beslutninger.

De ansattes medbestemmelse og medinddragelse blev præciseret, da AU fik nye vedtægter i 2012, som Svend Hylleberg var med til at udarbejde. Han mener dog, at de hele tiden har haft den mulighed.

”Der blev også tidligere lyttet til de akademiske råd, som jo stadig er rådgivende udvalg. Men hvis man sørger for, at debatten i rådene er væsentlig og har sigte på det længere perspektiv, har det også en effekt på dekanerne og deres måde at tænke på.”

Netop på et universitet har medarbejderne en forpligtelse til at blande sig i debatten, mener Svend Hylleberg.

”Jeg er betænkelig ved, at nogen ikke vil diskutere, fordi de mener, at andre klarer sagerne, eller tror, deres argumenter ingen indflydelse får. At den holdning trives i et forskningssamfund, forstår jeg ikke. Her diskuterer man jo netop med andre, fordi ens resultater eller argumenter sjældent er hele sandheden, og gennem diskussionen kan man komme videre” siger Svend Hylleberg.

Mere åbenhed i ledelsen

Den afgåede dekan ser i det hele taget gerne flere inddraget i beslutningsprocessen på universitetet.

”En kommunikationsform som ”Universitetsledelsen har besluttet ...” har Fanden skabt. Det er klart, at en universitetsledelse i visse situationer skal træffe beslutninger. Men der burde i større udstrækning være debat på institutterne, før ledelsen træffer sine beslutninger, så folk har hørt om dem og haft indflydelse på dem forinden,” siger Svend Hylleberg.

Svend Hylleberg mener heller ikke, at ledelsen på universitet nødvendigvis skal diskutere og beslutte i enerum og siden fremstå som enige udadtil.

”Der er for lidt åbenhed. Jeg mener, man udmærket kan have en åben diskussion i ledelsen. Så må man bøje sig for flertallet og arbejde ud fra det, der besluttes,” siger den tidligere dekan.

Han forsøgte at føre sin egen dekanblok på nettet videre som universitetsledelsens blog, hvor dekaner og andre kunne skrive, men hos den øvrige ledelse var der ikke opbakning til det projekt.

For lidt tid til opfølgning på fusionen

Det manglende skriftlige oplæg, som ellers anvendes indenfor videnskaben, ser Svend Hylleberg også som en af grundene til, at der ikke kom det forventede udbytte af de faglige familiediskussioner i 2010-2011, som skulle fuldende fusionen i 2007.

De blev afviklet, før ledelsen den 9. marts spillede ud med en ny struktur på AU med fire hovedområder og ni søjler i administrationen.

”Det skulle gå hurtigt, så der var ikke tid nok til at diskutere. Vi havde heller ikke helt klarhed over, hvad vi diskuterede, og udspillet kom på baggrund af en debat, som ingen rigtig vidste, hvad drejede sig om,” lyder Svend Hyllebergs dom.

Han mener, ledelsen burde have fremlagt det forslag, som han vurderer, at rektor Lauritz Holm-Nielsen allerede i vid udstrækning havde i tankerne.

”Det havde været meget besværligt og kunne betyde, at noget ikke ville blive gennemført. Men det havde været bedre at give tid til diskussionen, og skabe medejerskab. Og jeg tror, at Lauritz’ visionære idéer kunne være kommet igennem alligevel,” siger den tidligere dekan.

Vision med en katastrofal model

Selvom Svend Hylleberg var skeptisk over for fusionen i 2007, mener han i dag, at både den og den efterfølgende reorganisering, hvor ni fakulteter blev til fire, var ”fantastisk visionært” set af Lauritz Holm-Nielsen.

”Den store fejl var den administrative model, vi fik lavet. Den var katastrofal, og i min sidste dekanperiode har det været en af de største udfordringer og mit mål at få den lavet om. Og så gik det også for vidt, da alt skulle brandes som Aarhus Universitet på trods af fakulteternes forskelligheder, også selv om det var rigtigt at få skabt ét universitet” mener Svend Hylleberg.

”Der er jo forskel på et fakultet med to tredjedele ekstern finansiering og forholdsvis få studerende og et fakultet med masser af studerende og færre eksterne midler, og det må spille en rolle. Nu er vi på den rette kurs, hvor fakulteterne får lov at have deres særpræg,” mener Svend Hylleberg.

Proces med følelser og kampe

Svend Hyllebergs manglende begejstring for fusionerne i 2007 skyldes udsigten til problemer med samarbejde mellem fag på henholdsvis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen (ASB) - hvilket også viste sig.

”Nu har jeg altid set sådan på det, at når en beslutning er taget, må vi starte derfra. Så man kan sige, at jeg vendte på en tallerken. Men til manges overraskelse fik jeg et fortrinligt samarbejde med Børge Obel fra ASB om at få fusionen til at køre, fortæller Svend Hylleberg.

Det var på opfordring, at Svend Hylleberg i 2011 fortsatte som dekan på det fakultet, der nu var blevet til School af Business and Social Sciences. Men det var også for at følge fusionen og den nye organisering på AU til dørs.

”Det vil tage lang tid, fordi der er så mange følelser i den proces, men jeg synes, det går bedre og bedre på flere felter på Aarhus BSS. Det har krævet en del kampe at få de nødvendige akkrediteringer, og der er stadig problemer, men jeg er overbevist om, at de er løst om fire - fem år, og så er vores udgangspunkt bedre end nogensinde,” vurderer Svend Hylleberg.

Aarhus BSS