Aarhus BSS Nyheder fra ledelsen

Per Andersen: Med 14.000 dagsstuderende under sine vinger

1. februar rykker 47-årige Per Andersen sit kontor ned ad Victor Albecks Vej og udskifter titlen som studieleder på Juridisk Institut med prodekan for uddannelse på Aarhus BSS. Her følger et portræt af en mand med meninger og med et ønske om at Aarhus BSS bliver bedre til at tale på tværs og langs.

Foto: AU Foto

Beskriv dig selv med to ord

Ordentlig, konstruktiv.

Beskriv dig selv med lidt flere ord

Jeg bor i Skovby ved Galten, er gift og far til to teenagepiger. Jeg er inkarneret fan af Liverpool, som jeg følger tæt i Premier League.

Min vej til jobbet som prodekan for uddannelse har været lidt snørklet: Jeg er oprindelig mag.art. i historie fra Syddansk Universitet og tog efterfølgende en ph.d. om retshistorie ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Jeg plejer at sige, at mit liv er en historie om mange eksamener, for efter endt ph.d.-forløb valgte jeg at studere jura og fik en kandidatgrad derfra også.

Jeg har en mening om uddannelse og studiemiljø og er drevet af et ønske om at gøre tingene bedre. Inden jeg blev studieleder på Juridisk Institut, var jeg tillidsrepræsentant i 3½ år. Det gav mig nok smag på at få lov at råbe lidt op. I hvert fald trives jeg ved at være med til at udvikle ting til det bedre.

Hvad fik dig til at søge stillingen som prodekan?

Det er der egentlig rigtig mange grunde til.

Jeg synes for det første, at ledelse er enormt spændende, både i forhold til min personlige udvikling og som faglighed, og jeg har nogle ideer om, hvad god ledelse er. For mig er nøgleordene at være både lydhør og synlig. Det er vigtigt at vide, hvordan hverdagen er for forskere, undervisere og studerende og forstå hvilke udfordringer, der er, og så vidt muligt handle derefter. Det er vigtigt at kunne kombinere det overordnede strategiske med, at det også skal give mening i hverdagen. Jeg tror også på, at det er vigtigt at tage synligt ansvar, når der er behov for det, og når der skal udstikkes retning. Og så tror jeg på, at også svære beslutninger kan træffes ordentligt og give mening.

For det andet brænder jeg for det uddannelsesmæssige, og jeg er bestemt ikke færdig med uddannelsesområdet. At få uddannet mennesker til at være dygtige, at udvikle sig og at løfte deres kompetencer er vigtigt for de enkelte som individer og for samfundet generelt, og det føler jeg et stort ansvar for at være med til.

Jeg var på Island i efteråret til nordisk jurist-dekanmøde, og under debatten begyndte det hele pludselig at dreje sig om nogle ret tekniske detaljer og ikke om det store perspektiv. Og det drejer sig jo ikke om teknik, men mennesker, så jeg rejste mig og proklamerede, at mine studerende er som mine børn: At sende dem godt afsted, at klæde dem godt på til at kunne gebærde sig i verden, det er den vigtigste opgave, man har som ”forældre”. Jeg føler selv, at min uddannelse har formet mig som menneske, og at min uddannelse var en dannelsesrejse. Derfor er det vigtigt, at de 14.000 studerende, jeg nu får ansvar for, kommer godt ud i livet og tager godt fat på det. Det er vigtigt for dem, og det er selvfølgelig også altafgørende væsentligt for vores samfund.

At være med til at bidrage til samfundsudviklingen på den måde har jeg så også vurderet er vigtigere end min egen forskning, for her er noget at bidrage med, der virkelig kommer fællesskabet til gode.

Og endelig er det gået i blodet på mig at være her på Aarhus BSS og Aarhus Universitet. Jeg oplever, at folk er dybt engagerede, og at det, de beskæftiger sig med, er hjerteblod for dem. Det giver en fantastisk atmosfære, som jeg gerne vil blive ved med at opleve – og som jeg gerne vil være med til både at bevare og løfte.

Hvad vil du bringe med dig fra din baggrund som studieleder på JI?

Jeg håber, at jeg hele tiden kan huske, at der er de her to lag – det strategisk-politiske og det fag-faglige, hvor man ikke nødvendigvis går op i, hvad der er strategisk fokus på, men hvor der er fokus på, hvilke kompetencer de studerende skal komme ud med. Underviserne lever og ånder for fag-fagligheden, og sådan skal det være. Jeg synes, jeg er blevet rigtig godt trænet i at få de to ender til at mødes, og det er vigtigt at huske på, at det jo er det samme mål, vi sigter efter. Derfor skal vi også som ledelse være gode til at fortælle, hvorfor de forskellige strategiske initiativer kommer, og det bliver en del af det, jeg vil være meget optaget af.

Hvad bliver det vigtigste for dig at have for øje i dette år?

Institutionsakkrediteringen skal på plads. Med det kvalitetsstempel i ryggen kan vi skabe plads til at være lidt mere autonome og i højere grad have lidt mere frihed til at bestemme, hvor vi skal gå hen. Det er helt klart første skridt.

Det næste er at jeg vil meget gerne have, at vi får et administrativt setup, som gør, at studielederne kommer til at bedrive mindre drift, men har mere tid og kræfter til at tænke strategi, udvikling og indsatsområder. Studielederne skal være mit led ud i fagmiljøerne – og vice versa – og det skal de have mere plads til at kunne løfte.

Den sidste ting her og nu er at have kig på internationalisering. Det er en ting, vi snakker rigtig meget om, men hvis vi virkelig skal noget med det, skal vi blive klogere på og dygtigere til at opbygge et internationalt studiemiljø. Det handler ikke bare om at være i stand til at rekruttere internationale studerende, men at have et campus der emmer af noget internationalt og mangfoldigt. Med udsigt til mindre danske ungdomsårgange er vi nødt til at kunne tilbyde et miljø, hvor internationale studerende vender tilbage til deres hjemlande og roser os – vi er nødt til at blive bedre til at skabe et attraktivt produkt ud over landets grænser. Det kræver, at de internationale studerende oplever, at der på Aarhus BSS var plads og rum til dem, og at de havde en oplevelse af at høre til. Og i den forbindelse skal vi huske på, at et internationalt miljø også er en berigelse for de danske studerende.

Hvad er det største potentiale i Aarhus BSS? Og ligger der nogen uforløste potentialer?

Potentialet er klokkeklart: Vi har mulighed for at tænke på tværs, at være tværfaglige og tværdisciplinære og at give de studerende mulighed for at sammensætte uddannelser med nogle meget spændende perspektiver.

Derfor tror jeg på, at der er meget vundet ved, at vi tænker mere sammen og mere strategisk på tværs af institutter, fagskel og uddannelser, for vi er ikke i mål endnu. Fra Juridisk Institut ved jeg, at når man byder internationale studerende velkommen, har vi omkring 15 fag pr. semester, vi kan tilbyde på engelsk. Men der findes andre relevante kurser på andre studier – fx statskundskab – som vores studerende ikke bliver gjort opmærksomme på, og derfor ville vi med lidt arbejde kunne tilbyde endnu flere spændende kurser. Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi har at tilbyde på tværs.

Når vi begynder at kunne se uddannelserne i et større perspektiv, tror jeg, at vi vil kunne give nogle unikke tilbud på tværs. Men det tager tid og kræver kræfter at se på tværs – også for underviserne – men jeg vil arbejde stærkt for, at vi bliver bedre til at få skabt den nødvendige plads.