Psykisk APV snart i høring på hovedområder

Medarbejdere ved Aarhus Universitet bliver sidst på året inviteret til at deltage i den psykiske arbejdspladsvurdering (APV), som skal kortlægge det psykiske arbejdsmiljø på universitetets enheder.

08.05.2012

Allerede nu arbejdes der på at tilrettelægge processen samt på at tilpasse APV-spørgeskemaet, så medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet på AU indfanges bedst muligt.

Processen og spørgeskemaet bliver derfor drøftet i den kommende tid i de nydannede samarbejdsorganisationer og arbejdsmiljøorganisationer på de fire hovedområder og i administrationen.

Dette års psykiske APV bliver blandt andet designet på baggrund af erfaringerne fra den seneste undersøgelse på Aarhus Universitet, som blev gennemført i 2009. Alle arbejdspladser skal gennemføre både fysiske og psykiske APV’er hvert tredje år.

Resultaterne af den fysiske APV, der for nylig blev gennemført, offentliggøres i løbet af maj måned.

Meddelelser
308561 / i40