Gør kurser utilgængelige

Denne funktionalitet er kun tilgængelig for de udvalgte kursussekretærer, og det er derfor kun kursussekretærer, der kan gøre kurser utilgængelige. Henvend dig til din institutsekretariatsleder for at få navnet på en kursussekretær på dit institut.

Kurserne i Blackboard oprettes automatisk via STADS. Alle kurser "fødes" som standard med 3 niveauer (kursus, forelæsning og hold) for hvert kursus. På billedet til højre, kan du se hvordan et kursus med 3 niveauer vil fremgå i kursusoversigten.

Da det ikke er alle institutter, der gør brug af alle tre niveauer, kan man skjule et eller flere niveauer for studerende og kursusansvarlige. Dette gøres ved at gøre kurset Unavailable. Projektteamet anbefaler, at den kursusansvarlige (underviser eller kursussekretær) tjekker kurserne forud for semesterstart, og sikrer, at det kun er de relevante niveauer, der er synlige.

Denne funktion må ikke forveksles med at gøre indhold på kurset synligt eller ikke synligt (Hide link). Når et kursus gøres "Unavailable" kan kurset ikke længere ses for de studerende, der er indskrevet på kurset. De studerende har adgang til alle niveauer indtil en kursussekretær reducerer niveauerne.

Du kan se en kort video nedenfor, der beskriver hvordan du gør et kursusniveau utilgængeligt. 

428815 / i40