Beskrivelse af Sidefag i psykologi (2. del) (2007)
Indhold

1. Studieordningens rammebestemmelser

2. Uddannelsens struktur

3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver

4. Studieordningens regelbestemmelser

5. ændringer til studieordningen

1. Studieordningens rammebestemmelser

Studieordningen for Sidefag i psykologi (2. del) () (2007) er udarbejdet af Vælg Studienævn og godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 27-08-2007

Studieordningen træder ikraft den 01-09-2007

Se ændringer til studieordningen

Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav) af 18. januar 2006 fastsætter følgende formål:

Faget psykologi i de gymnasiale uddannelser skal give kundskaber i den videnskabeligt funderede psykologis teorier og metoder. Formålet er at opnå evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig som almen karakter samt kompetence til at forholde sig kritisk til psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi.
Kandidaten skal have viden om de generelle begreber, teorier og metoder inden for psykologi. Disse begreber, teorier og metoder skal kunne anvendes på konkrete problemstillinger.
Psykologi omfatter følgende discipliner: Socialpsykologi, Udviklingspsykologi, Personlighedspsykologi samt Læring og Kognition.
Kandidaten skal inden for alle disse discipliner have en viden om disse psykologiske fags teoretiske forudsætninger, for deres historie og udvikling.
Kandidaten skal have viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori, have viden om psykologiens forskningsmetoder, herunder kunne identificere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.

Akademiske kompetencer og kvalifikationer

Kandidaten med tilvalg i psykologi har gennem sin uddannelse erhvervet viden om Psykologiens generelle begreber, teorier og metoder, og vil kunne anvende disse på konkrete faglige problemstillinger.Kandidaten har mere specifikt tilegnet sig viden inden for Socialpsykologi, Udviklingspsykologi, Personlighedspsykologi, Kognition- og indlæringspsykologi, herunder disse områders teoretiske forudsætninger, historie og udvikling. Kandidaten har desuden opnået viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori, psykologiens forskningsmetoder, og har herunder tilegnet sig færdigheder i at identificere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.


Den fulde tilvalgsuddannelse i psykologi giver - i kombination med et andet gymnasierelevant fag - kompetence til at undervise på det det almene gymnasium, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium og HF. En fagkombination med tilvalg i psykologi vil også kunne rettes mod ansættelse i private virksomheder eller offentlige institutioner.

Adgangskrav og forudsætninger
Det psykologiske Studienævn udbyder et sidefag bestående af
· 45 ECTS-point tilvalg på bacheloruddannelsen samt
· 45(+15) ECTS-point tilvalg på kandidatuddannelsen afpasset efter det centrale fags studieordning.

Adgangsbetingelserne til kandidattilvalget i psykologi er, at den studerende har bestået bacheloruddannelse med bachelortilvalg i psykologi, Sidefag 2006 eller Sidefag 2007.
Denne uddannelse giver adgang til:
Sidefaget i psykologi giver kompetence til undervisning på gymnasieniveau.

I kombination med hovedfag i erhvervsøkonomi kan sidefaget i psykologi endvidere bruges i den offentlige sektor eller i erhvervslivet, f.eks. i forbindelse med opgaver inden for organisations- og markedsanalyser, økonomi og regnskab, Human Ressource Management, markedsføring, planlægning og ledelse, arbejdsmiljø, organisationsforandringer og nye organisationsformer.
Overgangsregler
Studerende på sidefagsuddannelsen 2003, 1994-bekendtgørelsen
· Almindeligt sidefag
· Sidefag med erhvervsøkonomi som hovedfag

Forudsætningen for at forblive på sidefagsuddannelserne efter 1994-bekendtgørelsen er, at den studerende er indskrevet på et hovedfag efter en bekendtgørelse før 2004.

Studerende, der ønsker at skifte fra studieordninger efter 1994-bekendtgørelsen til Sidefag 2007, kan ansøge herom. Det skal præciseres, at forudsætning for overflytning til Sidefag 2007 er, at ansøgeren er overflyttet til det centrale fags studieordning efter 2004-bekendtgørelsen. Indplacering vil ske efter individuel vurdering.

Studerende, der forbliver på Studieordningerne af 2003 efter 1994-bekendtgørelsen følger disse studieordningers fagsammensætning og ECTS-vægte, medens undervisning, pensum, eksamensregler og formålsbeskrivelser følger Studieordningen af 2007.

Særligt vedr. eksamen i arbejds- og organisationspsykologi, BAC-niveau: Med 2007-ordningen er indført ny eksamensform for faget.
Ved eksamen i faget december 2007 følges eksamensformen gældende for den ordinære eksamen i foråret 2007, dvs. 14 dages essayopgave.
Fra og med eksamen foråret 2008 følges 2007-ordningens regelsæt.

For alle studerende gælder, at opnåede karakterer efter 13-skalaen vil fremgå af eksamensbeviset, men samtidigt vil fremgå omregnet til 7-trins-skalaen.

Studerende på Sidefag 2006, 2004-bekendtgørelsen:
Studerende, der har fuldført BAC-tilvalget efter 2006-sidefaget, fortsætter på 2007-studieordningen ved optagelse på kandidattilvalget. Derefter følges denne studieordnings fagsammensætning, eksamensregler og formålsbeskrivelser.

Særligt vedr. eksamen i arbejds- og organisationspsykologi, BAC-niveau: Med 2007-ordningen er indført ny eksamensform for faget.
Ved eksamen i faget december 2007 følges eksamensformen gældende for den ordinære eksamen i foråret 2007, dvs. 14 dages essayopgave.
Fra og med eksamen foråret 2008 følges 2007-ordningens regelsæt.



2. Uddannelsens struktur

Prøveoversigt -
Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagtype/bedømmelse Sem./ECTS
Social- og personlighedspsykologi Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 15 ECTS
Udviklingspsykologi Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 15 ECTS
Kognitions- og indlæringspsykologi Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 15 ECTS
Grundfag B Arbejds- og organisationspsykologi Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 15 ECTS



Kassogram -
1. semester 2. semester
Social- og personlighedspsykologi
15 ECTS















Udviklingspsykologi
15 ECTS















Kognitions- og indlæringspsykologi
15 ECTS















Grundfag B Arbejds- og organisationspsykologi
15 ECTS
















Regler og faglige progressionsbestemmelser -
Fagene
· Social- og personlighedspsykologi
· Udviklingspsykologi
· Kognitions- og indlæringspsykologi
indgår i alle sidefag i psykologi.

Faget
· Grundfag B, Arbejds- og organisationspsykologi indgår i uddannelser, der skal udgøre 60 ECTS-point på kandidatniveau.

3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver
1. Social- og personlighedspsykologi
Formål:

Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem personligheden og de sociale samt kulturelle og samfundsmæssige omgivelser. Der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to områder, og de undersøges såvel i et naturhistorisk/evolutionært, som et kulturhistorisk og livshistorisk perspektiv.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

Set i personlighedspsykologiens perspektiv:
· Personlighed, selv og identitet; individuelle særpræg og forskelle
· Adfærd og handling, kognition, emotion, motivation
· Personlighedens udvikling og dannelse; kontinuitet og forandring; situationsbundethed og stabilitet
· Deltagelse og håndtering af tilværelsens udfordringer; integritet, værdier, moral

Set i socialpsykologiens perspektiv:
· Mennesket som socialt og samfundsmæssigt væsen; pro- og antisocial adfærd, altruisme og aggression
· Menneskers sociale relationer, social identitet og kommunikation
· Social kognition: Forståelse af vores sociale situation, indtryk og opfattelse af andre, holdninger, attribuering, stereotypi, fordomme, intolerance.
· Social indflydelse: magt og autoritet; socialisering, social og samfundsmæssig organisering samt institutionalisering; gruppeprocesser, konformitet og lydighed.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.

Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 6 time(-r)
Ingen Indlevering
Tilsyn: ja PC: ja
Bemærkning
Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares
fremgår af opgavearket.

Ordinær eksamen:
Ordinær eksamen afholdes i efterårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen
Alle studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og ikke
bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i
februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
forårets eksamenstermin.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen


2. Udviklingspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler om et domæne, der som overordnet kan beskrives ved biologisk, perceptuel, emotionel, kognitiv, social-kognitiv og personlighedens udvikling. Der gives oversigt over nogle historiske forudsætninger for faget. Fagets tyngdepunkt vil være en bred indføring i forskellige teoridannelser, forskning og paradigmer inden for nyere udviklingspsykologi.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· Emotionel udvikling, tilknytning og temperament
· Social-kognitiv udvikling, f.eks. theory of mind, moraludvikling, selv og identitet.
· Intelligensudvikling, også i voksenlivet.
· Sprogudvikling.
· Kognitiv udvikling.
· Perceptuel og motorisk udvikling.
· Biologisk udvikling.
· Centrale metoder og empiriske problemstillinger knyttet til udviklingspsykologiske temaer.
· Spædbørn og småbørns udvikling.
· Det sene voksenlivs personlighedsudvikling og psykologiske udfordringer.
· Kerneproblematikker i udviklingspsykologien, f.eks. udviklingsbegrebet; arv/miljø, stabilitet og forandring over tid; det universelle vs. det kontekstuelle og tværkulturelle: kontinuert vs. diskontinuert udvikling; generel vs. domæne-specifik udvikling.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider.
Pensum godkendes af Studienævnet.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 6 time(-r)
Ingen Indlevering
Tilsyn: ja PC: -
Bemærkning
Essay-eksamen, 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares.

Ordinær eksamen:
Ordinær eksamen afholdes i januar måned.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
maj/juni.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Den aktuelle
eksamensform vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Samme
eksamensform som til den ordinære eksamen.
2
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 27 time(-r)

Indlevering
Bemærkning
Essay-opgave, max. 9 sider.
Hvor læseplanen ikke angiver andet skal 3 ud af 3 spørgsmål
besvares.

Ordinær eksamen:
Ordinær eksamen afholdes i januar måned.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
maj/juni.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Den aktuelle
eksamensform vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Samme
eksamensform som til den ordinære eksamen.
3
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 27 time(-r)

Indlevering
Bemærkning
Essay-opgave m/ tematisk forberedt spørgsmål, max. 9 sider,
ekskl. bilag og litteraturliste.
Det dybdeafprøvende spørgsmål stilles inden for en case eller et
temaområde i pensum. Casen/temaområdet offentliggøres 3 dage før
eksamen.
Hvor læseplanen ikke angiver andet skal 3 ud af 3 spørgsmål + 1
tematisk spørgsmål besvares.

Ordinær eksamen:
Ordinær eksamen afholdes i januar måned.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
maj/juni.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Den aktuelle
eksamensform vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Samme
eksamensform som til den ordinære eksamen.


3. Kognitions- og indlæringspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne der kan beskrives ved processer og mekanismer, hvormed mennesker (og andre arter af levende organismer) opfatter deres omverden, hinanden, andre organismer og sig selv, og hvormed deres adfærd og erfaring opbygges og reguleres. Endvidere behandles den måde hvorpå disse processer og mekanismer kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· perception,
· indlæring og hukommelse,
· handling og bevidsthed,
· motivation og emotioner,
· begrebsdannelse og sprog
· tænkning og problemløsning.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.

Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider.
Pensum godkendes af Studienævnet.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 6 time(-r)
Ingen Indlevering
Tilsyn: ja PC: -
Bemærkning
Essay-eksamen, 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i januar og juni.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar (sygdom ved
januar eksamen) hhv. august (sygdom ved juni eksamen)

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar (ikke bestået i januar) hhv. august
(ikke bestået i juni).

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Den aktuelle
eksamensform vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen
2
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 27 time(-r)

Indlevering
Bemærkning
Essay-opgave, max. 9 sider.
Hvor læseplanen ikke angiver andet skal 3 ud af 3 spørgsmål
besvares.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i januar og juni.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar (sygdom ved
januar eksamen) hhv. august (sygdom ved juni eksamen)

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar (ikke bestået i januar) hhv. august
(ikke bestået i juni).

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Den aktuelle
eksamensform vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen
3
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 27 time(-r)

Indlevering
Bemærkning
Essay-opgave m/ tematisk forberedt spørgsmål, max. 9 sider,
ekskl. bilag og litteraturliste.
Det dybdeafprøvende spørgsmål stilles inden for en case eller et
temaområde i pensum. Casen/temaområdet offentliggøres 3 dage før
eksamen.
Hvor læseplanen ikke angiver andet skal 3 ud af 3 spørgsmål + 1
tematisk spørgsmål besvares.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i januar og juni.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar (sygdom ved
januar eksamen) hhv. august (sygdom ved juni eksamen)

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar (ikke bestået i januar) hhv. august
(ikke bestået i juni).

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen og
27 timers eksamen eller 27 timers eksamen m/ tema. Den aktuelle
eksamensform vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen


4. Grundfag B Arbejds- og organisationspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved menneskelige aktiviteter i arbejdsorganisatoriske kontekster. Faget omhandler mennesket i interaktion med arbejde, individer og grupper i organisationer, samt denne interaktions forløbere og konsekvenser. Faget omhandler endvidere individuelle og kollektive former for adfærd, aktiviteter og processer, der udspiller sig i tilknytning til sociale, tekniske og interessemæssige aspekter af arbejde, udvikling og intervention, organisation og arbejdsmarked. Endvidere omhandler faget fænomener og processer i arbejdsorganisationer og metoder til at arbejde med disse, samt metateoretiske antagelser. Nærmere bestemt omhandler dette arbejdets og organisationers tilrettelæggelse, indretning og udformning samt disses konsekvenser, forebyggelse og intervention på individ-, gruppe- og organisationsniveau.

(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk, empirisk og anvendelsesorienteret følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· produktion,
· demokratisk participation,
· socialt liv og samspil mellem individ og organisation, samspil mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, transformation af adfærdmønstre og erfaringer mellem livsdomæner, arbejdstid,
· teamorganisering,
· jobfredshed, motivation og præstation,
· menneske teknologi interaktion,
· Human Ressource Management,
· ledelse, beslutningsprocesser, magt og indflydelse,
· kommunikation, interesseforhold, samarbejde, konfliktløsning og forhandling,
· værdier,
· arbejdsmiljø, arbejdsmiljømodeller, belastningsformer, stress, udbrændthed, sygdom og fravær, sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelsesstrategier,
· tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, commitment / engagement, forventninger og holdninger til organisationen,
· identitet og organisationskultur, organisatorisk adfærd, psykologisk kontrakt, kontrol, organisationsteori og udvikling, relationer mellem ansatte og ledelse, rekruttering og karriereudvikling.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.

Undervisningsform:
Forelæsningsrække
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1250 sider. Pensum godkendes af Studienævnet.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 1 uge(-r)

Indlevering
Bemærkning
Omfang: 12 sider, ekskl. bilag og litteraturliste.
En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20% kan
accepteres.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i maj måned.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.

Omeksamen:
Studerende, der opnår karakteren 00 eller derunder til den
ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i august.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
december.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
Ugeeksamen

Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
Ugeeksamen




5. ændringer til Studieordningen
Dato: Bemærkning: Ikrafttrædelse
06-03-2014 Ny kvalifikationsbeskrivelse 06-03-2014
18-08-2010 Censorkorps tilføjet. 17-08-2010
14-11-2008 Ny beskrivelse af omeksamen for alle fag.
Eksamensformen i Grundfag B - arbejds- og organisationspsykologi ændret til kun at være ugeeksamen.
01-09-2008
08-04-2008 Nye regler for reeksamen på samtlige fag.
"Samlet gennemsnit" er slettet i overgangsregler.
01-02-2008
27-03-2008 Studieordningens rammebestemmelser
I overgangsreglerne er sætningen om ˝samlet gennemsnit˝ slettet.

Fagbeskrivelser og prøveformer
Prøveformer:
Samtlige fag har fået nye regler om ordinær eksamen, sygeeksamen og omeksamen.
01-02-2008