|
3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver |
|
|
|
1. Social- og personlighedspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål:
Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem personligheden og de sociale samt kulturelle og samfundsmæssige omgivelser. Der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to områder, og de undersøges såvel i et naturhistorisk/evolutionært, som et kulturhistorisk og livshistorisk perspektiv.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
Set i personlighedspsykologiens perspektiv: · Personlighed, selv og identitet; individuelle særpræg og forskelle · Adfærd og handling, kognition, emotion, motivation · Personlighedens udvikling og dannelse; kontinuitet og forandring; situationsbundethed og stabilitet · Deltagelse og håndtering af tilværelsens udfordringer; integritet, værdier, moral
Set i socialpsykologiens perspektiv: · Mennesket som socialt og samfundsmæssigt væsen; pro- og antisocial adfærd, altruisme og aggression · Menneskers sociale relationer, social identitet og kommunikation · Social kognition: Forståelse af vores sociale situation, indtryk og opfattelse af andre, holdninger, attribuering, stereotypi, fordomme, intolerance. · Social indflydelse: magt og autoritet; socialisering, social og samfundsmæssig organisering samt institutionalisering; gruppeprocesser, konformitet og lydighed.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og instruktorundervisning |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1500 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
6 time(-r) |
|
Ingen |
Indlevering |
Tilsyn: ja |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares fremgår af opgavearket.
Ordinær eksamen: Ordinær eksamen afholdes i efterårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.
Omeksamen Alle studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og ikke bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i februar.
Opsamlingseksamen: Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i forårets eksamenstermin.
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 6 timers skriftlig eksamen
Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer: 6 timers skriftlig eksamen
Til opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer: 6 timers skriftlig eksamen
|
|
|
|
|
2. Arbejds- og organisationspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved menneskelige aktiviteter i arbejdsorganisatoriske kontekster. Faget omhandler mennesket i interaktion med arbejde, individer og grupper i organisationer, samt denne interaktions forløbere og konsekvenser. Faget omhandler endvidere individuelle og kollektive former for adfærd, aktiviteter og processer, der udspiller sig i tilknytning til sociale, tekniske og interessemæssige aspekter af arbejde, udvikling og intervention, organisation og arbejdsmarked.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri: · produktion, · demokratisk participation, · socialt liv og samspil mellem individ og organisation, samspil mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, transformation af adfærdmønstre og erfaringer mellem livsdomæner, arbejdstid, · teamorganisering, · jobfredshed, motivation og præstation, · menneske teknologi interaktion, · Human Ressource Management, · ledelse, beslutningsprocesser, magt og indflydelse, · kommunikation, interesseforhold, samarbejde, konfliktløsning og forhandling, · værdier, · arbejdsmiljø, arbejdsmiljømodeller, belastningsformer, stress, udbrændthed, sygdom og fravær, sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelsesstrategier, · tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, commitment / engagement, forventninger og holdninger til organisationen, · identitet og organisationskultur, organisatorisk adfærd, psykologisk kontrakt, kontrol, organisationsteori og udvikling, relationer mellem ansatte og ledelse, rekruttering og karriereudvikling.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsningsrække |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1000 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
4 dag(-e) |
|
|
Indlevering |
Bemærkning Bunden hjemmeopgave kombineret med læringsportefølje.
Læringsportefølje: 7 sider, inkl. bilag (+/- 20%). Læringsporteføljen skal vedlægges essay-opgaven og godkendt læringsportefølje er forudsætning for vurdering af hjemmeopgaven.
Hjemmeopgave: max. 9 sider, ekskl. bilag og litteraturliste. Kun hjemmeopgaven er karakterbelagt.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og ikke bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i august.
Opsamlingseksamen: Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i efterårets eksamenstermin.
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 4-dages eksamen
Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer: 4-dages eksamen
|
|
|
|
|
3. Kognitions- og indlæringspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne der kan beskrives ved processer og mekanismer, hvormed mennesker (og andre arter af levende organismer) opfatter deres omverden, hinanden, andre organismer og sig selv, og hvormed deres adfærd og erfaring opbygges og reguleres. Endvidere behandles den måde hvorpå disse processer og mekanismer kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· perception, · indlæring og hukommelse, · handling og bevidsthed, · motivation og emotioner, · begrebsdannelse og sprog · tænkning og problemløsning.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og instruktorundervisning |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1500 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
6 time(-r) |
|
Ingen |
Indlevering |
Tilsyn: ja |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares fremgår af opgavearket.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i både efterårets og forårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar (sygdom ved januar eksamen) hhv. august (sygdom ved juni eksamen)
Omeksamen Alle studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og er ikke bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i februar (ikke bestået i januar) hhv. august ikke bestået i juni).
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 6 timers skriftlig eksamen
Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer: 6 timers skriftlig eksamen
|
|
|
|
|