Beskrivelse af Sidefag i psykologi (1. del) (2009)
Indhold

1. Studieordningens rammebestemmelser

2. Uddannelsens struktur

3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver

4. Studieordningens regelbestemmelser

5. ændringer til studieordningen

1. Studieordningens rammebestemmelser

Studieordningen for Sidefag i psykologi (1. del) () (2009) er udarbejdet af Vælg Studienævn og godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 12-08-2009

Studieordningen træder ikraft den 01-09-2009

Se ændringer til studieordningen

Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav) af 18. januar 2006 fastsætter følgende formål:

Faget psykologi i de gymnasiale uddannelser skal give kundskaber i den videnskabeligt funderede psykologis teorier og metoder. Formålet er at opnå evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig som almen karakter samt kompetence til at forholde sig kritisk til psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi.
Kandidaten skal have viden om de generelle begreber, teorier og metoder inden for psykologi. Disse begreber, teorier og metoder skal kunne anvendes på konkrete problemstillinger.
Psykologi omfatter følgende discipliner: Socialpsykologi, Udviklingspsykologi, Personlighedspsykologi samt Læring og Kognition.
Kandidaten skal inden for alle disse discipliner have en viden om disse psykologiske fags teoretiske forudsætninger, for deres historie og udvikling.
Kandidaten skal have viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori, have viden om psykologiens forskningsmetoder, herunder kunne identificere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.
Akademiske kompetencer og kvalifikationer

Kandidaten med tilvalg i psykologi har gennem sin uddannelse erhvervet viden om Psykologiens generelle begreber, teorier og metoder, og vil kunne anvende disse på konkrete faglige problemstillinger.


Kandidaten har mere specifikt tilegnet sig viden inden for Socialpsykologi, Udviklingspsykologi, Personlighedspsykologi, Kognition- og indlæringspsykologi, herunder disse områders teoretiske forudsætninger, historie og udvikling.


Kandidaten har desuden opnået viden om psykologiens filosofi og videnskabsteori, psykologiens forskningsmetoder, og har herunder tilegnet sig færdigheder i at identificere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.


Kandidaten har derudover gennemgået 2 af følgende 3 uddannelsesblokke efter eget valg: 1. Arbejds- og organisationspsykologi, 2. Pædagogisk psykologi, 3. Biologisk psykologi og Valgfag.


Den fulde tilvalgsuddannelse i psykologi giver - i kombination med et andet gymnasierelevant fag - kompetence til at undervise på det det almene gymnasium, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium og HF. En fagkombination med tilvalg i psykologi vil også kunne rettes mod ansættelse i private virksomheder eller offentlige institutioner.

Adgangskrav og forudsætninger
Det psykologiske Studienævn udbyder et sidefag bestående af
· 45 ECTS-point tilvalg på bacheloruddannelsen samt
· 45(+15) ECTS-point tilvalg på kandidatuddannelsen afpasset efter det centrale fags studieordning.

Adgangsbetingelserne til bachelortilvalget i psykologi er, at den studerende har gennemført de første 2 år (120 ECTS) af et grundfag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.

Optagelsen til sidefaget sker efter Aarhus Universitets regler om optagelse og indskrivning.
Denne uddannelse giver adgang til:
Bestået bacheloruddannelse, hvori indgår bachelortilvalget i psykologi, giver adgang til kandidattilvalget i psykologi.
Overgangsregler
Studerende, der er optaget på sidefaguddannelsen på 2007-studieordningen og ikke har færdiggjort deres sidefaguddannelse per 31. august 2011, overføres herefter til 2009-studieordningen efter en konkret faglig vurdering.


2. Uddannelsens struktur

Prøveoversigt -
Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagtype/bedømmelse Sem./ECTS
Social- og personlighedspsykologi Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 15 ECTS
Kognitions- og indlæringspsykologi Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
Arbejds- og organisationspsykologi Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Intern prøve uden censur Gradueret 10 ECTS



Kassogram -
1. semester 2. semester
Social- og personlighedspsykologi
15 ECTS















Kognitions- og indlæringspsykologi
20 ECTS




















Arbejds- og organisationspsykologi
10 ECTS











Regler og faglige progressionsbestemmelser -
Fagene
· Social- og personlighedspsykologi
· Udviklingspsykologi
· Kognitions- og indlæringspsykologi
indgår i alle sidefag i psykologi.

På sidefag (2. del) 2. semester vælges 2 blokke, der tilsammen udgør 30 ECTS.
Der vælges mellem 3 blokke:
Grundfag B, Arbejds- og organisationspsykologi (15 ECTS)
Grundfag B, Pædagogisk psykologi (15 ECTS)
Biologisk psykologi (10 ECTS) og Valgfag (5 ECTS)

Pædagogisk psykologi, faglig progression:
Pædagogisk psykologi på bachelortilvalgets 3. semester er forudsætningsfag for Grundfag B Pædagogisk psykologi på bachelortilvalgets 4. semester.
Pædagogisk psykologi på bachelortilvalgets 3. semester skal derfor være bestået før eksamenstilmelding til Grundfag B pædagogisk psykologi finder sted.


Arbejds- og organisationspsykologi, faglig progression:
Arbejds- og organisationspsykologi på bachelortilvalgets 2. semester er forudsætningsfag for Grundfag B arbejds- og organisationspsykologi på bachelortilvalgets 4. semester.
Arbejds- og organisationspsykologi på bachelortilvalgets 2. semester skal derfor være bestået før eksamenstilmelding til Grundfag B arbejds- og organisationspsykologi finder sted.



3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver
1. Social- og personlighedspsykologi
Formål:

Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem personligheden og de sociale samt kulturelle og samfundsmæssige omgivelser. Der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to områder, og de undersøges såvel i et naturhistorisk/evolutionært, som et kulturhistorisk og livshistorisk perspektiv.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

Set i personlighedspsykologiens perspektiv:
· Personlighed, selv og identitet; individuelle særpræg og forskelle
· Adfærd og handling, kognition, emotion, motivation
· Personlighedens udvikling og dannelse; kontinuitet og forandring; situationsbundethed og stabilitet
· Deltagelse og håndtering af tilværelsens udfordringer; integritet, værdier, moral

Set i socialpsykologiens perspektiv:
· Mennesket som socialt og samfundsmæssigt væsen; pro- og antisocial adfærd, altruisme og aggression
· Menneskers sociale relationer, social identitet og kommunikation
· Social kognition: Forståelse af vores sociale situation, indtryk og opfattelse af andre, holdninger, attribuering, stereotypi, fordomme, intolerance.
· Social indflydelse: magt og autoritet; socialisering, social og samfundsmæssig organisering samt institutionalisering; gruppeprocesser, konformitet og lydighed.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.

Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 6 time(-r)
Ingen Indlevering
Tilsyn: ja PC: ja
Bemærkning
Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares
fremgår af opgavearket.

Ordinær eksamen:
Ordinær eksamen afholdes i efterårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen
Alle studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og ikke
bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i
februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
forårets eksamenstermin.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen


2. Arbejds- og organisationspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved menneskelige aktiviteter i arbejdsorganisatoriske kontekster. Faget omhandler mennesket i interaktion med arbejde, individer og grupper i organisationer, samt denne interaktions forløbere og konsekvenser. Faget omhandler endvidere individuelle og kollektive former for adfærd, aktiviteter og processer, der udspiller sig i tilknytning til sociale, tekniske og interessemæssige aspekter af arbejde, udvikling og intervention, organisation og arbejdsmarked.

(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· produktion,
· demokratisk participation,
· socialt liv og samspil mellem individ og organisation, samspil mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, transformation af adfærdmønstre og erfaringer mellem livsdomæner, arbejdstid,
· teamorganisering,
· jobfredshed, motivation og præstation,
· menneske teknologi interaktion,
· Human Ressource Management,
· ledelse, beslutningsprocesser, magt og indflydelse,
· kommunikation, interesseforhold, samarbejde, konfliktløsning og forhandling,
· værdier,
· arbejdsmiljø, arbejdsmiljømodeller, belastningsformer, stress, udbrændthed, sygdom og fravær, sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelsesstrategier,
· tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, commitment / engagement, forventninger og holdninger til organisationen,
· identitet og organisationskultur, organisatorisk adfærd, psykologisk kontrakt, kontrol, organisationsteori og udvikling, relationer mellem ansatte og ledelse, rekruttering og karriereudvikling.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsningsrække
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1000 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 4 dag(-e)

Indlevering
Bemærkning
Bunden hjemmeopgave kombineret med læringsportefølje.

Læringsportefølje: 7 sider, inkl. bilag (+/- 20%).
Læringsporteføljen skal vedlægges essay-opgaven og godkendt
læringsportefølje er forudsætning for vurdering af hjemmeopgaven.

Hjemmeopgave: max. 9 sider, ekskl. bilag og litteraturliste. Kun
hjemmeopgaven er karakterbelagt.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og ikke bestået,
har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i august.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
efterårets eksamenstermin.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
4-dages eksamen

Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
4-dages eksamen


3. Kognitions- og indlæringspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne der kan beskrives ved processer og mekanismer, hvormed mennesker (og andre arter af levende organismer) opfatter deres omverden, hinanden, andre organismer og sig selv, og hvormed deres adfærd og erfaring opbygges og reguleres. Endvidere behandles den måde hvorpå disse processer og mekanismer kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· perception,
· indlæring og hukommelse,
· handling og bevidsthed,
· motivation og emotioner,
· begrebsdannelse og sprog
· tænkning og problemløsning.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 6 time(-r)
Ingen Indlevering
Tilsyn: ja PC: ja
Bemærkning
Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares
fremgår af opgavearket.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i både efterårets og forårets
eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar (sygdom ved
januar eksamen) hhv. august (sygdom ved juni eksamen)

Omeksamen
Alle studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og er
ikke bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg
i februar (ikke bestået i januar) hhv. august ikke bestået i juni).

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
6 timers skriftlig eksamen




5. ændringer til Studieordningen
Dato: Bemærkning: Ikrafttrædelse
01-09-2014 Kvalifikationsbeskrivelser er tilføjet 01-09-2014
18-08-2010 Censorkorps tilføjet. 17-08-2010
08-02-2010 Sproglig rettelse. 01-02-2010