Lønforhandllinger AU IT 2017

Se tids- og procesplan for lønforhandling i AU IT

Rammen er 0,6% af lønsummen, og der kan søges både faste tillæg og engangsvederlag. Aftalte tillæg udmøntes med virkning fra 1.4.2017.

8. februar - 1. marts – Ansøgningsperiode. Ansøgning om tillæg sendes til nærmeste leder og/eller TR. Ansøgningsskema kan findes på HR portalen fra 8. februar. Der kan man også se hvilke lønaftaler, der er indgået for de forskellige overenskomstgrupper. Lønaftalerne regulerer for eksempel minimum-tillægsstørrelser. Det er tilstrækkeligt med korte begrundelser. Er man som medarbejder usikker på, om man skal søge eller ej, opfordres man til at tage en snak med nærmeste leder og/eller TR. Specialkonsulenter og chefkonsulenter kan vælge selv at forhandle. Hvis man ønsker at forhandle selv, sendes ansøgningen til nærmeste leder cc. Karen Viberg kv@au.dk, med bemærkning i mailen og i ansøgningsskemaet om, at man selv ønsker at forhandle.

Tidsplan

1. marts – 19. marts – Ledergruppen og TR gennemgår hver især indkomne ansøgninger og indhenter eventuelt yderligere oplysninger

3. april – 11. maj – Forhandlingsmøder mellem VD og TR. 1-2 møder. Når forhandlingerne er afsluttet, udgår nyhed til medarbejderne om at forhandlingerne nu er afsluttet, tillige med orientering om hvornår resultatet meldes ud.

16. maj – Alle medarbejdere orienteres skriftligt, og de kan efterfølgende tage en dialog med deres leder om begrundelsen for resultatet.

AU IT Kriterier lønforhandling

LSU har udarbejdet nye fælles lønkriterier for AU IT. De nye lønkriterier er gældende fra d.1. april 2016. De lokale lønkriterier evalueres i LSU efter de årlige lønforhandlinger.

Lønkriterierne for AU IT er formuleret med udgangspunkt i AU’s overordnede lønpolitik. Du kan læse mere om AU’s overordnede lønpolitik her medarbejdere.au.dk/administration/hr/lonadm/loenpolitik/

Lønforhandling baserer sig iht. AU’s personalepolitik på:

  • Anvendte faglige og personlige kompetencer og udvikling
  • Arbejdsindsats
  • Resultater
  • Innovationsevne og engagement i jobbet og arbejdspladsen
  • Evne til at understøtte målene i universitetets overordnede strategi samt lokalt opstillede mål

LSU har i udarbejdelsen lagt vægt på at lønkriterierne understøtter realiseringen af AU IT’s målbillede, som er afledt af AU’s vision, mission, værdigrundlag og strategiske sigtelinjer. Du kan læse mere om AU IT’s målbillede her medarbejdere.au.dk, og AU’s strategi for 2013-2020 her au.dk/om/profil/strategi.

De nye kriterier for AU IT er som følger:

  • At man har skabt synlige resultater gennem en helt ekstraordinær og særlig indsats
  • At man har blik for brugernes behov og er initiativrig og proaktiv i opgaveløsningen
  • At man er produktiv og leverer kvalitet i opgave løsningen
  • At man bidrager fagligt og socialt til sammenhængskraft

LSU er enige om at minde om, at kompetenceudvikling naturligvis er meget væsentlig, men at der ikke er nogen automatisk sammenhæng mellem at tage et kursus eller en certificering og en lønstigning.