Projektledelsesrokade og ny ekstern konsulent.

Lars Hahn Rasmussen starter som ekstern projektleder hos Porteføljeenheden d. 1/11-2018.

Lars, der kommer fra Penta Intelligence, skal arbejde med projekt 713 – Nyt servicemanagementsystem til AU, et projekt der i dag har Jesper Jühne som projektleder. Lars har tidligere arbejdet med bl.a. implementering af ITIL-processer i Region Midt.

Jesper skal i stedet sikre projektledelsen på projekt 804-Udfasning af mit.au.dk, der er en del af IT-gæld programmet. Programmet har et ønske om at projektet startes op allerede i november.

Derudover skal Jesper varetage projektledelsen for projekt 802 – AD grupper for studerende baseret på oplysninger i IDM. Dette projekt ligger i naturlig forlængelse af projekt 675-IDM og AD-grupper som Jesper er projektleder for i dag.

Ændringen gennemføres for at sikre og styrke projektledelsesindsatsen på disse centrale og vigtige projekter.

Nanna Garner